Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

S.D.4.1.1.3 Selskaber, der skal holdes ude af sambeskatningen

Efter ændringen af SEL § 31 C, jf. lov nr. 516 af 12/6-2010, fremgår bestemmelsen nu af SEL § 31 C, stk. 7.

Hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter KGL § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes ude af sambeskatningen, jf. SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3, 2. pkt., der finder tilsvarende anvendelse, hvis koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk. 7, anvendes, jf. SEL § 31 C, stk. 7, sidste pkt.

Baggrunden for bestemmelsen er, at KGL § 4, stk. 5, giver skattepligtige, der driver finansieringsvirksomhed, fradrag for tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, hvis koncernforholdet er etableret midlertidigt med henblik på at afvikle tilgodehavendet eller omstrukturere virksomheden i selskabet. Nægtelsen af sambeskatning skal forhindre, at finansieringsvirksomheden også opnår fradrag for underskuddet i selskabet via sambeskatning.

Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, jf. SEL § 31 C, stk. 8. Hvis selskabet er et udenlandsk selskab, der er omfattet af international sambeskatning, finder reglerne om genbeskatning af underskud i SEL § 31 A, stk. 10, anvendelse ved ophøret af sambeskatning. Denne regel fandtes tidligere i KKSL § 4, stk. 3, men er flyttet til SEL § 31 C, stk. 8, med virkning for sambeskattede selskaber, hvor konkursdekretet er afsagt den 5. december 2007 eller senere. Derved kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor konkursskatteloven ellers ikke finder anvendelse - nemlig når et selskabs konkurs ikke behandles efter konkursreglerne i et af de nordiske lande. Ændringen indebærer, at et udenlandsk selskab, der indgår i en dansk sambeskatning, udgår af sambeskatningen fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges - uanset hvilket lands konkursregler, der anvendes ved behandlingen af konkursen.

SEL § 3 A indebærer, at indkomst i et aktieselskab anses for indtjent af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet (ejendomsdatterselskabet), hvis aktieselskabets aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 procents vedkommende består af fast ejendom. Dette medfører, at ejendomsdatterselskabet, der beskattes efter SEL § 3 A, ikke kan indgå i en sambeskatning. Livsforsikringsselskabet kan derimod godt indgå i sambeskatningen. I disse tilfælde skal opgørelsen efter SEL § 3 A foretages forinden sambeskatningsopgørelsen, hvorved indkomsten i ejendomsdatterselskabet indgår i den samlede sambeskatningsindkomst. Det bemærkes, at hvis ejendomsselskabet eksempelvis har udenlandske ejendomme (eller faste driftssteder), medregnes disse kun i den danske indkomstopgørelse, hvis der er valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, jf. nærmere SEL § 8, stk. 2.

Kilde: Skat

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2019 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2019, kan du beregne skatten for indkomståret 2019. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2018, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2018.

Dommerne bijobber og lader skattemyndighederne vinde imens
,, Ses der på de enkelte dommeres vota, viser undersøgelsen, at 4 af Højesterets dommere ikke i nogen sag har givet den skattepligtige medhold helt eller delvis. I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skattepligtig medhold i noget, hverken helt eller delvis. I Vestre Landsret er der 5 dommere med en medholdsprocent på 0.
Dommerne bijobber...  

I Østre Landsret taber den skattepligtige 8 ud af 10 sager
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
Den skattepligtige taber...  

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT...  

SKAT bliver opdelt
SKAT bliver pr. 1. juli 2018 opdelt i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
SKAT bliver opdelt...  

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Omkostningsgodtgørelse til selskaber...  

Kommuneskat 2019
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2019. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2018.
Kommuneskat 2019...  

 

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.