C.F.8.1.2.3.3 Gennemgang af aftalen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti

>Gennemgang af aftalen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti

Afsnittet indeholder:

• Baggrund for aftalen
• Aftalens præambel og 8 artikler
• OECD's fælles indberetningsstandard

Baggrund for aftalen

Konventionens kapitel III omhandler udveksling af oplysninger til beskatningsformål, herunder automatisk udveksling. Konventionens artikel 6 tillader to eller flere parter i konventionen at indgå aftaler om automatisk udveksling af oplysninger, som parterne angiver nærmere.

Med hjemmel i konventionens kapitel III og særlig henvisning til artikel 6 har OECD og Europarådet den 24. oktober 2014 åbnet for undertegnelse af en multilateral aftale om automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger. Danmark har undertegnet aftalen den 24. oktober 2014.

Aftalen er udformet som en multilateral aftale, som indgås af kompetente myndigheder i de lande og jurisdiktioner, der har tiltrådt konventionen. Ved at tiltræde aftalen forpligter den pågældende part sig generelt til at indsamle og udveksle oplysninger efter en procedure, som er nærmere beskrevet i OECD's fælles indberetningsstandard for automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger i skattesager. Den fælles indberetningsstandard udgør således en integreret del af aftalen. Standarden er udviklet af OECD og offentliggjort af OECD den 15. juli 2014.

I forhold til hver enkelt af de øvrige underskrivende parter er der tale om et bilateralt udvekslingsforhold. De bilaterale udvekslingsforhold aktiveres efter en procedure, der er nærmere beskrevet i aftalen.

Aftalen ses også omtalt som "CRS MCAA" (Common Reporting Standard Multilateral Competent Authority Agreement).

Den fælles indberetningsstandard bygger i meget vid udstrækning på den amerikanske FATCA-indberetningsordning (Foreign Account Tax Compiance Act) og de aftaler, som USA har indgået med andre lande herom. Se C.F.9.2.20.5.3 USA - Gennemgang af FATCA-aftalen om Danmarks aftale med USA herom.

Aftalen indeholder de forpligtelser, som Danmark generelt har påtaget sig over for sine aftalepartnere, herunder de forpligtelser, som Danmark har påtaget sig at pålægge de danske indberettende finansielle institutter. Disse forpligtelser er gengivet i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet (CRS-bekendtgørelsen). CRS-bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelse nr. 1454 af 30. november 2016. Som bilag til bekendtgørelsen optrykkes en oversigt over de lande og jurisdiktioner, som omfattes af aftalen. Denne oversigt kan forventes opdateret ved senere ændringsbekendtgørelser.  

Se også

BEK nr. 1316 af 20. november 2015, her kaldet CRS-bekendtgørelsen

BEK nr. 1454 af 30. november 2016 om ændring af CRS-bekendtgørelsen.

Om OECD-modellens artikel 26 om typer af udveksling, herunder automatisk udveksling C.F.8.2.2.26.1.3 Typer af bistand i artikel 26

Om begrebet kompetent myndighed C.F.8.2.2.26.1.2 Den danske kompetente myndighed for udveksling af oplysninger

FATCA-aftalen mellem Danmark og USA C.F.9.2.20.5.3 USA - Gennemgang af FATCA-aftalen   

Bemærk

Danmark har også underskrevet en anden MCAA med samme retlige grundlag. Den omhandler automatisk udveksling af land-for-land-rapporter og ses også omtalt som "CBC MCAA". Det er meget muligt, at Danmark også vil tilslutte sig andre MCAA'er i årene fremover. Se afsnit C.D.11.13.2 Land for land-rapporteringspligten for multinationale koncerner - regel og omfang om land for land-rapporteringspligten for multinationale koncerner. 

Aftalens præambel og 8 artikler

Præambel:

Det angives indledningsvis, at kun lande og jurisdiktioner, der er omfattet af konventionen, kan undertegne aftalen.

Underskriverne forpligter sig til at indføre indberetningspligt for finansielle institutter, der følger den fælles indberetningsstandard, og til at udveksle sådanne oplysninger med de øvrige kompetente myndigheder i form af automatisk udveksling af oplysninger.

Som hjemmel for aftalen henvises der til kapitel III i konventionen om udveksling af oplysninger i skattesager og særligt til artikel 6 om gensidige aftaler om automatisk udveksling af oplysninger. 

Se afsnit C.F.8.1.2.3.1 Bistandskonventionens baggrund, formål og historik om konventionen.

Artikel 1: Definitioner

Artiklen indeholder definitioner, som illustrerer, at aftalen udgør et supplement til konventionen. Bl.a. defineres kompetente myndigheder ved en henvisning til de personer og myndigheder, som hver deltager har anmeldt som kompetent myndighed i henhold til konventionen.

Artiklen indeholder en definition af den fælles indberetningsstandard. Den består af en reference til den standard, OECD og G 20-landene har udviklet. De tilknyttede kommentarer til standarden udgør ifølge denne definition også en integreret del af selve standarden. 

Derudover defineres de indberetningspligtige og de indberetningspligtige konti. De indberetningspligtige er finansielle institutter i jurisdiktioner, der er medlemmer af konventionen, og som har underskrevet aftalen om, at de vil overholde den fælles indberetningsstandard.

Visse typer af finansielle institutter og visse typer af finansielle konti er undtaget fra indberetningspligten, enten som følge af generelle definitioner, der findes i den fælles indberetningsstandard, eller som følge af konkrete danske undtagelser. Den fælles indberetningsstandard indeholder en hjemmel til, at de deltagende jurisdiktioner inden for nærmere angivne rammer kan træffe beslutning om sådanne konkrete undtagelser. De generelle undtagelser er gengivet CRS-bekendtgørelsen, henholdsvis §§ 11-18 om ikke-indberettende finansielle institutter og §§ 33-38 om konti, der er undtaget. De konkrete danske undtagelser findes henholdsvis i bekendtgørelsens § 19 og § 39.        

Bemærk:

Aftalens definitionsbestemmelse er betydeligt kortere og mindre detaljeret end den tilsvarende bestemmelse i FATCA-aftalens artikel 1.De definitioner, der ikke er medtaget i aftalens artikel 1, som fx de forskellige typer af indberetningspligtige finansielle institutter og konti, findes i stedet i den fælles indberetningsstandards afsnit VIII. De er gengivet i CRS-bekendtgørelsen. Der er meget betydeligt, men ikke fuldstændigt, sammenfald mellem definitionerne i den fælles indberetningsstandard og i FATCA-aftalens artikel 1.

Artikel 2: Udveksling af oplysninger med hensyn til indberetningspligtige konti

Artiklen forpligter SKAT til en gang årligt at udveksle oplysninger om relevante indberetningpligtige konti med alle andre jurisdiktioner, hvor aftalen er gældende i det indbyrdes forhold mellem Danmark og den pågældende jurisdiktion.

Artiklen tillader deltagende jurisdiktioner at vælge, at de ikke ønsker at modtage oplysninger, men kun at sende oplysninger. Jurisdiktioner der har valgt dette, kaldes "ikke-gensidige jurisdiktioner". Danmark har valgt både at sende og modtage oplysninger.

De oplysninger, der skal udveksles, er for det første nærmere angivne identitetsoplysninger på det indberettende finansielle institut, de indberetningspligtige konti, kontohaver og kontrollerende personer. Hvad der derudover skal udveksles, afhænger af, hvilken type konto der er tale om. Det kan være

• Saldo eller værdi
• Bruttobeløb af renter
• Bruttobeløb af udbytter
• Bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indgår i kontoen
• Bruttoafkast ved salg eller indløsning af de finansielle aktiver, der indgår i kontoen.

Bemærk

De fremgangsmåder, som de danske finansielle institutter skal følge for at fastslå, om en given konto er indberetningspligtig, og i så fald til hvilken eller hvilke jurisdiktion(er), er fastlagt i den fælles indberetningsstandards afsnit II-VII. Disse fremgangsmåder kaldes også "procedurer til passende omhu". 

Se også

BKI nr. 1454 af 30. november 2016 om ændring af CRS-bekendtgørelsen, hvis bilag indeholder en liste over lande og jurisdiktioner, som på daværende tidspunkt forventedes at være omfattet af udvekslingen. SKAT forventer ikke ændringer heri for så vidt angår lande og jurisdiktioner omfattet af udvekslingen i 2017. Derimod kan det forventes, at listen vil blive opdateret for så vidt angår nye lande og jurisdiktioner, der omfattes af udvekslingen fra og med 2018 og senere år. 

Se CRS-fanebladet på skat.dk  Jura - Udvekslingsaftaler

Artikel 3: Tidspunkt og fremgangsmåde for udveksling af oplysninger

Artiklen foreskriver, at udvekslingen vedrørende ethvert kalenderår skal foretages inden for ni måneder efter kalenderårets udløb, dvs. senest den 30. september i det efterfølgende kalenderår.

For så vidt angår starttidspunktet refererer artiklen til en erklæring, som hver enkelt deltagende jurisdiktion har indleveret som bilag til sin underskrift på aftalen. For Danmarks vedkommende går erklæringen ud på, at oplysninger første gang vil blive afgivet i 2017 om kalenderåret 2016. Se for detaljer nedenfor under artikel 7.

53 lande og jurisdiktioner har afgivet erklæringer om, at de vil påbegynde udvekslingen i 2017.

De deltagende kompetente myndigheder forpligter sig til at udveksle oplysningerne i et standardiseret format kaldet "XML". Desuden har de påtaget sig hver for sig at afgive en erklæring om de transmissions- og krypteringsstandarder, de vil anvende ved udvekslingen. Danmark har afgivet en sådan erklæring. Den går ud på, at Danmark vil anvende et datatransmissionssystem, som OECD har udviklet til samme formål.

Bemærk

I modsætning til den tilsvarende bestemmelse i FATCA-aftalen indeholder aftalen ingen vilkår om gradvis indfasning af udvekslingen, sammenlign med C.F.9.2.20.5.3 USA - Gennemgang af FATCA-aftalen for gennemgang af FATCA-aftalens artikel 3.

Artikel 4: Samarbejde om efterrettelighed og håndhævelse

Artiklen handler om behandlingen af situationer, hvor en kompetent myndighed har grund til at tro,

• at oplysninger modtaget fra en anden jurisdiktions kompetent myndighed er forkerte eller mangelfulde på grund af en fejl,
• eller at et indberettende finansielt institut ikke har overholdt sine forpligtelser til
  1. at indberette indberetningspligtige konti eller
  2. at gennemføre de foreskrevne procedurer til passende omhu for at finde frem til indberetningspligtige konti

Artiklen fastslår, at hvis noget sådant skulle forekomme, skal den kompetente myndighed, der konstaterer det, underrette den anden berørte kompetente myndighed. Den underrettede kompetente myndighed skal træffe alle de foranstaltninger, der er til rådighed ifølge dens lovgivning, for at rette op på fejlen eller forsømmeligheden.

Bemærk

Procedurer til passende omhu er de fremgangsmåder, som de danske finansielle institutter skal følge for at fastslå, om en given konto er indberetningspligtig, og i så fald til hvilken eller hvilke jurisdiktion(er). De er fastlagt i den fælles indberetningsstandards afsnit II-VII. 

Se også

C.F.8.1.2.1 om den kompetente myndighed

Artikel 5: Fortrolighed og databeskyttelse

Artiklen fastslår, at alle udvekslede oplysninger er omfattet af de fortroligheds- og andre beskyttelsesregler, der findes i konventionen. Som supplement hertil kan de deltagende jurisdiktioner have tilkendegivet, at de har yderligere krav til beskyttelsen af persondata. I så fald skal disse yderligere krav også respekteres. Danmark har, som EU-medlem omfattet af EU's lovgivning om beskyttelsen af persondata, afgivet en erklæring om, at der stilles yderligere krav til beskyttelsen af persondata.

Artiklen fastslår også, at hvis en kompetent myndighed konstaterer brud på fortroligheds- og andre beskyttelsesregler, skal den straks underrette konventionens koordinerende komité og desuden forklare, hvilke foranstaltninger til genopretning der måtte være truffet. Den koordinerende komité skal underrette alle andre deltagende kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med den pågældende jurisdiktion, om det passerede. Se om den koordinerende komité nedenfor ad artikel 8.

Se også

Afsnit C.F.8.1.2.3.1 Bistandskonventionens baggrund, formål og historik om konventionen

Afsnit C.F.8.1.2.3.2 Bistandskonventionens indhold om den koordinerende komité

Afsnit A.A.6.1.3 Særlig tavshedspligt i international ret om særlig tavshedspligt i international ret   

Artikel 6: Konsultationer og ændringer

Artiklen fastslår, at to eller flere parter i aftalen kan konsultere hinanden, hvis der skulle opstå vanskeligheder ved gennemførelsen af aftalen. Formålet er at udvikle passende foranstaltninger til at sikre, at aftalen bliver opfyldt. Hvis der aftales sådanne foranstaltninger, skal den kompetente myndighed, som iværksatte konsultationen, underrette den koordinerende komité, og herfra skal alle andre deltagende kompetente myndigheder underrettes om foranstaltningerne. Se om den koordinerende komité nedenfor i artikel 8.

Artiklen fastslår desuden, at aftalen kan ændres ved en ny skriftlig aftale, hvis alle kompetente myndigheder, som har aftalen i kraft, er enige om det.

Se også 

Afsnit C.F.8.1.2.3.2 Bistandskonventionens indhold om den koordinerende komité.

Artikel 7: Aftalens betingelser

Artiklens stykke 1 fastslår, at alle deltagende kompetente myndigheder skal afgive en række erklæringer til den koordinerende komités sekretariat, enten umiddelbart i forbindelse med aftaleunderskrivelsen eller snarest muligt efter, at den pågældende jurisdiktion har fået den fornødne lovgivning i kraft. Der skal afgives erklæringer om

• at den fornødne lovgivning er til stede, og fra hvilke datoer nærmere angivne dele af aftalen skal anvendes;
• hvorvidt jurisdiktionen ønsker at være ikke-gensidig udvekslingspartner eller ej. Se herom ovenfor ad artikel 2;
• hvilken eller hvilke datatransmissions- og krypteringsmetoder man ønsker at anvende. Se herom ovenfor ad artikel 3;
• eventuelle særlige krav til beskyttelse af persondata. Se herom ovenfor ad artikel 5;
• at jurisdiktionen har foranstaltninger på plads, der sikrer fortrolighed og datasikkerhed for de  pågældende oplysninger; og
• hvilke jurisdiktioner den pågældende jurisdiktion ønsker at have aftalen i kraft med.

Bemærk

Danmark har ved sin underskrivelse af aftalen den 24. oktober 2015 angivet følgende relevante datoer:

• en finansiel konto anses for at være en ny konto, hvis den er oprettet den 1. januar 2016 eller senere;
• oplysninger om nye konti udveksles første gang september 2017;
• en finansiel konto anses for at være en eksisterende konto, hvis den er oprettet den 31. december 2015 eller tidligere;
• oplysninger om personkonti, der er højværdikonti, udveksles første gang september 2017;
• oplysninger om personkonti, der er lavværdikonti, udveksles første gang september 2017 eller september 2018 afhængig af, hvornår kontoen er identificeret som indberetningspligtig;
• oplysninger om enhedskonti udveksles første gang september 2017 eller september 2018 afhængig af, hvornår kontoen er identificeret som indberetningspligtig.

De anvendte begreber er alle defineret i den fælles indberetningsstandard. Se herom ovenfor ad artikel 1.

Bemærk

Erklæringen om, med hvilke jurisdiktioner Danmark ønsker at have aftalen i kraft, opdateres løbende i takt med, at flere jurisdiktioner tilslutter sig aftalen. For en udtømmende oversigt over bilaterale  udvekslingsforhold, der udløser udveksling af oplysninger første gang i september 2017, se bilaget til BKI nr. 1454 af 30. november 2016 om ændring af CRS-bekendtgørelsen. Oversigten samme sted over bilaterale udvekslingsforhold, der udløser udveksling af oplysninger første gang i september 2018, må derimod påregnes at blive opdateret.  

Se også

Afsnit C.F.8.1.2.3.2 Bistandskonventionens indhold om den koordinerende komité.

Artiklens stykke 2.1 fastslår, at aftalen får effekt i det indbyrdes forhold mellem to jurisdiktioner, i det øjeblik

• den sidste af de to jurisdiktioner afleverer sin sidste notifikation efter artiklens stykke 1 til den koordinerende komités sekretariat, eller
• konventionen er trådt i kraft og har virkning for begge jurisdiktioner.

Bemærk

Da konventionen havde været i kraft for Danmarks vedkommende i en længere årrække, før aftalen blev underskrevet, har det sidste alternativ kun relevans i forhold til nye partnere i konventionen. Som altovervejende hovedregel er det det første alternativ, der er relevant.

Artiklens stykke 2.2 pålægger den koordinerende komités sekretariat at føre en liste over, hvilke kompetente myndigheder der har underskrevet aftalen, og i hvilke indbyrdes forhold aftalen finder anvendelse. Listen skal være offentligt tilgængelig på OECD's hjemmeside.

Se også

OECD´s Automatic Exchange Portal

Artiklens stykke 2.3 pålægger den koordinerende komités sekretariat at føre en liste over de erklæringer, som jurisdiktionerne indgiver i henhold til stykke 1. Erklæringen om, at jurisdiktionen har den fornødne lovgivning på plads, og erklæringen om, at en jurisdiktion ønsker at være ikke-gensidig udvekslingspartner, (sende, men ikke modtage information), skal være offentligt tilgængelige på OECD's hjemmeside. De øvrige skal gøres tilgængelige for andre underskrivere af aftalen, hvis skriftligt anmoder sekretariatet om det. Disse erklæringer er således forudsætningsvis ikke offentligt tilgængelige. 

Artikel 8: Sekretariatet for den koordinerende komité   

Artiklen fastslår, at sekretariatet for den koordinerende komité skal

• underrette alle de kompetente myndigheder om de notifikationer, det modtager, og
• underrette alle de kompetente myndigheder, når en ny kompetent myndighed underskriver aftalen. 

Artiklen fastslår desuden at alle underskrivere af aftalen årligt bidrager til omkostningerne til administration af aftalen. Omkostningerne deles lige, dog således, at visse lande er undtaget fra forpligtelsen til at bidrage. 

Se også

Afsnit C.F.8.1.2.3.2 Bistandskonventionens indhold om den koordinerende komité.

OECD's fælles indberetningsstandard

OECD's fælles standard for indberetning og passende omhu for oplysninger om finansielle konti er offentliggjort af OECD den 22. juli 2014 i en publikation med den engelske titel "Standard for Automatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters". Publikationen indeholder:

• selve standarden
• en model for en aftale mellem kompetente myndigheder om at bruge standarden
• kommentarer til aftalemodellen og til standarden.

Den multilaterale aftale mellem kompetente myndigheder, der er gennemgået tidligere i dette afsnit, CRS MCAA'en, refererer til den fælles indberetningsstandard og inkorporerer derved både standarden og kommentarerne i CRS MCAA'en. Det samme gør bilaterale aftaler, som Danmark har indgået med følgende jurisdiktioner:

• Singapore. Se afsnit C.F.9.2.18.7 Singapore

Endvidere indeholder bilaget til DAC2 en indberetningsstandard, der i alt væsentlighed er parallel med OECD's fælles indberetningsstandard, om end der er mindre afvigelser. Se afsnit C.F.8.1.2.3.3 Gennemgang af aftalen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti

 SKAT har offentliggjort en dansk oversættelse af den fælles indberetningsstandard.  

Se http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=122440 .

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem oversættelsen og OECD's originale tekst er det OECD's tekst, der gælder.

Yderligere oplysninger om den fælles indberetningsstandard kan findes på linket

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oid=80510&vid=0&lang=da<

Kildesøgning: Hvordan finder man ud af, om konventionen kan bruges i en konkret sag?

OECD offentliggør på sin hjemmeside www.oecd.org løbende opdaterede oversigter over

• lande og områder, der har tiltrådt konventionen og protokollen,
• de skatter, som konventionen og protokollen gælder for i det enkelte land eller område, og
• forbehold, som enkelte lande og områder har taget for anvendelsen af konventionen i landet. Forbeholdene kan være:
• Territorielle.
  Danmark tog fx ved sin tiltrædelse i 1995 forbehold om, at konventionen ikke fandt anvendelse på Færøerne. Dette forbehold er senere ophævet, og konventionen gælder for Færøerne fra den 1. januar 2007. Se BKI nr. 11 af 21. februar 2007 om ændring af Danmarks erklæring om det område, der er omfattet af Danmarks tiltræden af OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager (Færøernes tiltræden af konventionen).
• Indholdsmæssige.
  Sådanne forbehold er i et vist omfang mulige efter konventionens artikel 30. Fx har nogle lande og områder tilkendegivet, at de ikke vil deltage i inddrivelsesbistand.    

Bemærk

Grønland har været omfattet af konventionen siden dens ikrafttræden. Både Grønland og Færøerne er omfattet af 2010-protokollen.