F.A.21.4 Aktiviteter på et toldoplag

Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke aktiviteter der må foretages vedrørende de varer, der er oplagt på toldoplaget, herunder i hvilket omfang toldmyndigheden skal give forudgående tilladelse til en sådan aktivitet.

Afsnittet indeholder:

• Sædvanlige behandlinger
• Fælles oplagring
• Fælles oplagring med regnskabsmæssig adskillelse
• Ækvivalente varer
• Midlertidig fjernelse.

Sædvanlige behandlinger

Varer, der er oplagt på et toldoplag, kan underkastes sædvanlige behandlinger, som har til formål at

• sikre varernes bevarelse
• forbedre varernes udseende eller handelskvalitet
• forberede varernes distribution eller videresalg.

Der er fastsat en række former for sædvanlige behandlinger, der kan foretages på et toldoplag, uden at dette berører selve toldproceduren. Se EUTK artikel 220 og DF bilag 71-03.

Den samlede oversigt over tilladte sædvanlige behandlinger og de nærmere regler herfor fremgår af afsnit F.A.19.7 Sædvanlige behandlinger.

Hvis bevillingshaveren påregner, at der løbende skal foretages en eller flere bestemte sædvanlige behandlinger på varer, der oplægges på toldoplaget, skal dette fremgå af bevillingsansøgningen. Opstår behovet for regelmæssige sædvanlige behandlinger først efter bevillingens udstedelse, skal bevillingshaveren ansøge om ændring af bevillingen. Se EUTK artikel 23, stk. 2.

Toldmyndigheden lægger ved vurdering af, om der er tale om en sædvanlig behandling, der kan foregå på et toldoplag, bl.a. vægt på følgende:

• Om der er tale om en sædvanlig behandling, der kan foretages på et toldoplag,
• Om det fortsat er muligt at føre toldtilsyn med de oplagte varer i de godkendte lagerfaciliteter, når der også skal foretages sædvanlige behandlinger,
• Om bevillingshaverens regnskab er indrettet på en sådan måde, at de sædvanlige behandlinger kan registreres korrekt i bevillingsregnskabet. 

Bevillingshaveren skal ikke underrette toldmyndigheden, når der foretages de i bevillingen anførte sædvanlige behandlinger på toldoplaget. Bevillingshaveren skal i stedet registrere den sædvanlige behandling i bevillingsregnskabet. Se DF artikel 178, stk. 1, litra g).

Bevillingshaver behøver ikke at opnå forudgående tilladelse til at foretage sædvanlige behandlinger i det omfang, der kun undtagelsesvis foretages en enkelt sædvanlig behandling på en oplagt vare, fx udbedring af en skade opstået under transport eller oplagring. Bevillingshaveren skal registrere den foretagne sædvanlige behandling i bevillingsregnskabet.

Benytter bevillingshaveren sig af denne mulighed, skal bevillingshaveren sikre, at den påtænkte behandling er omfattet af de former for sædvanlige behandlinger, der kan tillades på et toldoplag.

Fælles oplagring

Som udgangspunkt må der kun opbevares ikke-EU-varer på et toldoplag.

Som undtagelse hertil kan følgende EU-varer oplægges på et toldoplag:

• Landbrugsvarer mod forudbetaling af eksportrestitution. Se afsnit F.A.21.7 Andre oplagstyper.
• EU-varer, der skal genudføres som en betingelse for at opnå toldgodtgørelse. Se afsnit F.A.13.5 Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af defekte eller ikke-bestillingssvarende varer Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af defekte eller ikke-bestillingssvarende varer.

Se EUTK artikel 237, stk. 2.

Sådanne varer oplægges og behandles på toldoplaget som ikke-EU-varer, og er derfor ikke omfattet af bestemmelserne om fælles oplagring.

Derudover kan toldmyndigheden give tilladelse til fælles oplagring på toldoplag, hvis bevillingsansøgeren kan dokumentere et økonomisk behov for oplagring af EU-varer i de lagerfaciliteter, der godkendes som toldoplag. Det er en forudsætning, at toldmyndigheden fortsat kan føre det nødvendige toldtilsyn med de oplagte ikke-EU-varer.  Se EUTK artikel 237, stk. 3.

Ved fælles oplagring anses EU-varerne ikke for at være henført under toldoplagsproceduren. Det vil sige, at EU-varerne ikke er underlagt toldmyndighedens tilsyn, bevillingshaveren skal ikke registrere varerne i bevillingsregnskabet og skal i øvrigt ikke orientere toldmyndighederne ved til- eller fraførsel af EU-varer fra toldoplagsfaciliteterne.

Tilladelse til fælles oplagring indebærer ikke, at EU-varer og ikke-EU-varer kan blandes på oplaget. Det skal til enhver tid være muligt at identificere den enkelte vares toldmæssige status.

Fælles oplagring med regnskabsmæssig adskillelse

Hvis fælles oplagring af EU-varer og ikke-EU-varer på toldoplag tillades, og det er umulig eller kun med uforholdsmæssigt store omkostninger til følge ville være muligt på et hvert tidspunkt at identificere de enkelte varers toldmæssige status, kan toldmyndigheden i bevillingen til toldoplag give tilladelse til fælles oplagring med regnskabsmæssig adskillelse.

Bevillingsregnskabet skal i dette tilfælde også indeholde de EU-varer, der opbevares sammen med ikke-EU-varer på toldoplaget. Den regnskabsmæssige adskillelse af varerne indebærer mindst en registrering i regnskabet af følgende oplysninger:

• Hver type af vare,
• Deres toldmæssige status, og
• Deres oprindelse, hvis dette er relevant.

 Se DF artikel 177 og 178.

EU-varerne er, bortset fra kravet om regnskabsførelse, ikke omfattet af toldoplagsbevillingen, og dermed heller ikke af de formaliteter, der gælder for til- og fraførsel af varer fra toldoplaget. Bevillingshaveren kan frit anvende EU-varerne. Det skal dog altid kunne dokumenteres, at det i givet fald er tale om EU-varer. Der kan således ikke udtages flere EU-varer fra toldoplagsfaciliteterne, end hvad der i virkeligheden er tilført toldoplagsfaciliteterne.

En tilladelse til fælles oplagring giver ikke tilladelse til at udfører blandinger, der enten er omfattet af bestemmelserne om sædvanlige behandlinger eller proceduren for aktiv forædling.

En fælles oplagring med regnskabsmæssig adskillelse kan kombineres med en tilladelse til at ækvivalere EU-varer og ikke-EU-varer. Se nedenfor om ækvivalente varer. 

Bemærk

Hvis der samtidig er givet tilladelse til regnskabsmæssig adskillelse af EU-varer med henblik på afgivelse af oprindelsesbeviser, kan der være stillet yderligere krav til regnskabet. Se DF artikel 58 og afsnit F.A.9 Varers oprindelse om regnskabsmæssig adskillelse af materialer med og uden oprindelse.

Ækvivalente varer

Ækvivalens er en ordning, hvorefter ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren, kan erstattes af varer, der er i fri omsætning i EU. Ved ækvivalente varer forstås EU-varer, som anvendes i stedet for ikke-EU-varerne.

Toldmyndigheden kan tillade ækvivalens på et toldoplag, forudsat at bevillingshaveren yder tilstrækkelig sikkerhed for, at toldoplagsproceduren med ækvivalens vil forløbe korrekt. En autoriseret økonomisk operatør med AEOC-bevilling anses for at opfylde denne betingelse, forudsat at der er taget hensyn til den aktivitet, der er forbundet med anvendelsen af ækvivalente varer, i forbindelse med udstedelsen af AEOC-bevillingen. Se EUTK artikel 223, stk. 2.

Det er en forudsætning for at anvende ækvivalens, at EU-varerne kan betragtes som ækvivalente med de ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren.

Hovedregel

Som hovedregel gælder, at EU-varer kan betragtes som ækvivalente med de importerede ikke-EU-varer, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

• Varerne skal høre under samme ottecifrede kode i Toldtariffen,
• Varerne skal være af samme handelskvalitet, og
• Varerne skal have samme tekniske egenskaber.

Se EUTK artikel 223, stk. 1.

Varerne, som kan anvendes i stedet for importerede varer henført under ordningen, kan fx være:

• Importerede varer fra samme leverandør, hvor varerne er bragt i fri omsætning i EU
• Importerede varer fra andre leverandører, hvor varerne er bragt i fri omsætning i EU
• Varer fra EU, som allerede er i fri omsætning i EU.

Undtagelser

I følgende situationer kan der ikke gives tilladelse til at anvende ækvivalente varer:

• Hvis der er tale om varer eller produkter, som er genetisk modificerede, eller som indeholder elementer, der er genetisk modificerede
• Hvis de ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren, er landbrugsvarer, der er omfattet af begrebet "følsomme varer og produkter". Se afsnit F.A.25.5 De økonomiske forudsætninger for en oversigt over disse varer.
• Hvis der er tale om at ækvivalere økologiske og konventionelt fremstillede varer
• Hvis det kan føre til en uberettiget importafgiftsfordel
• Hvis det i øvrigt er fastsat i EU-lovgivningen

Se EUTK artikel 223, stk.3 og DF artikel 169, stk. 4, 5 og 7.

Se også

Se også afsnit F.A.19.8 Ækvivalente varer om de generelle bestemmelser for anvendelse af ækvivalente varer.

Midlertidig fjernelse

Varer, der er henført under toldoplagsproceduren, kan midlertidigt fraføres toldoplaget i det omfang bevillingshaveren eller den, der har angivet varerne til oplæggelse, har behov herfor. Se EUTK artikel 240, stk. 3.

Som hovedregel skal det af bevillingsansøgningen fremgå, om der er planer om midlertidigt at fjerne varer, som er henført under toldoplagsproceduren, fra toldoplaget. Det skal af ansøgningen fremgå, hvortil varerne ønskes fraført og inden for hvilken tidsfrist varerne forventes returneret til toldoplaget.

En anmodning om midlertidig fjernelse af varer kan dog også indgives til toldmyndigheden på et senere tidspunkt.

Der skal altid være indhentet forhåndstilladelse fra toldmyndigheden forinden varerne midlertidigt fjernes fra toldoplaget, bortset i tilfælde af force majeure.

Når der er givet tilladelse til midlertidig fjernelse, skal bevillingshaveren registrere den midlertidige fjernelse og returneringen af varerne til toldoplaget i bevillingsregnskabet.

Varernes midlertidige fjernelse fra toldoplaget er alene en fysisk flytning af varerne til en anden godkendt adresse end den godkendte lagerfacilitet. Fjernelsen medfører ikke, at toldoplagsproceduren ophører.

Se også

Se også nedenfor under Varebevægelser for en gennemgang af bestemmelserne om transport af varer, der er henført under en toldoplagsprocedure.