A.C.3.5.3.6 Bødeniveau for overtrædelse af forskellige regnskabspligter
Indhold
Dette afsnit handler om bødeniveauet for ordensbøde for overtrædelse af forskellige regnskabspligter i relation til opbevaring af regnskab, regnskabsmateriale, grundlaget for indberettede oplysninger, udarbejdelse af revisorerklæringer og transfer pricing dokumentation samt reglen om omregning til dansk mønt.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Bødeudmåling
- Prøvesager.
Regel
Ved udmålingen af bødestraf for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 1-3, skal der tages hensyn til den økonomiske fordel af overtrædelsen. Det anses for en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af skattelovgivningen. Se SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 4.
SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 4, er indsat ved lov nr. 591 af 18. juni 2012. Bestemmelsen trådte i kraft 1. juli 2013.
Se også
Se afsnit A.C.3.2.1.2.8 Om forskellige former for regnskabsmangler, SKL § 17 Om forskellige former for regnskabsmangler, SKL (skattekontrolloven) § 17.
Bødeudmåling
Ved udmåling af bøden, skal der tages hensyn til den økonomiske fordel af overtrædelsen. Se SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 4. Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslaget til bestemmelsen, at bøden udgør et fast beløb på 250.000 kr. med tillæg på 10 pct. af den indkomstforhøjelse, som fremgår af ansættelsesændringen.
Beregning af tillægget på 10 pct. af en eventuel indkomstforhøjelse kan først beregnes, når der foreligger en endelig ansættelse.
Bødeudmålingen finder anvendelse, selvom der rettidigt er indsendt en dækkende transfer pricing dokumentation, hvis virksomheden ikke efterfølgende på Skatteforvaltningens konkrete anfordring enten supplerer dokumentationen eller fremsender databaseundersøgelse eller revisorerklæring. Der kan beregnes en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende transfer pricing dokumentation.
Det faste beløb på 250.000 kr. kan nedsættes til 125.000 kr., hvis der senere fremkommer dokumentation af den fornødne kvalitet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen giver hjemmel til at forhøje den normale bødestraf, når der er tale om skærpede omstændigheder ved overtrædelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, når der er tale om en række forskellige overtrædelser, der skal bedømmes samtidig, og som samlet vurderet må anses for at være en grovere overtrædelse af skattelovgivningen. Der kan være tale om flere overtrædelser af samme straffebestemmelse, f.eks. hvor samme forhold gør sig gældende i flere indkomstår. Der kan også være tale om overtrædelse af forskellige straffebestemmelser. Desuden kan en gradueret bødestraf anvendes i situationer, hvor straffens præventive formål ikke kan sikres gennem en mindre ordensbøde.
Der henvises til L 173 (2011-2012), afsnit 3.3.2.
Bemærk
En bøde kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angivne strafnedsættelsesgrunde foreligger, ligesom en bøde kan forhøjes, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, som angivet i straffeloven. Se afsnit A.C.3.5.5 Strafnedsættelsesgrunde Strafnedsættelsesgrunde og afsnit A.C.3.5.6 Strafskærpelsesgrunde Strafskærpelsesgrunde.
Se SKM2017.216.BR, hvor der skete strafnedsættelse med henvisning til, at selskabet havde samarbejdet og bidraget til at fremskaffe oplysninger til SKAT.
Prøvesager
Det er domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af bøden. Der er derfor anlagt prøvesager for at fastlægge et ensartet bødeniveau, inden Skattestyrelsens straffesagsenheder i et administrativt bødeforelæg kan udmåle en bøde efter SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 4.
Der er indtil videre afsagt endelig dom i to prøvesager. Se SKM2017.216.BR og SKM2017.227.ØLR. I begge sager er der sket nedsættelse af den beregnede bøde i forhold til det bødeniveau, der var forudsat i bemærkningerne til lovforslaget. Bøderne i begge sager er således nedsat til halvdelen.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsretsdomme |
||
|
SKM2017.227.ØLR |
Selskabet havde ikke rettidigt indsendt transfer pricing dokumentation for fire indkomstår. Selskabet forklarede, at SKATs indkaldelsesbrev blev væk internt i koncernen. Selskabet indsendte efterfølgende fyldestgørende dokumentation. Byretten fandt, at selskabet groft uagtsomt havde overtrådt SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 3, jf. stk. 4, jf. § 3 B, stk. 5, jf. § 18. Selskabet blev idømt en bøde på 500.000 kr. svarende til de sparede omkostninger på skønsmæssigt 125.000 kr. for hvert af de fire indkomstår. Landsretten var enig i byrettens vurdering af skyldsspørgsmålet, men nedsatte bøden til 250.000 kr. SKAT havde indkaldt dokumentation for fire år samlet. Det var ikke oplyst, om det var SKATs praksis. Retten anså det, i det konkrete tilfælde, for én overtrædelse vedrørende fire år og fandt, at en bødefastsættelse på grundlag af antallet af år ville føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf. |
|
|
Byretsdomme |
||
| SKM2017.216.BR |
Selskabet havde indsendt utilstrækkelig transfer pricing dokumentation for fire indkomstår. Selskabet havde fået dokumentationen fra koncernens udenlandske hovedkvarter, der havde ment, at den var dækkende. Efterfølgende havde selskabet indsendt tilstrækkelig dokumentation. Dette resulterede i revisorudgifter på 100.000 - 150.000 kr. Retten fandt, at selskabet groft uagtsomt havde overtrådt SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 5, jf. § 18. Retten bemærkede, at lovgiver har lagt op til et bødeniveau på 125.000 kr., hvis der efterfølgende fremkommer egnet dokumentation, svarende til de skønnede omkostninger ved udarbejdelsen, og til at der skal beregnes en bøde for hvert indkomstår. Men retten fandt ikke, at der i en situation som den foreliggende skal ske fuldstændig kumulation og fastsatte bøden til 250.000 kr. Retten tog også hensyn til, at selskabet under sagen måtte anses for at have samarbejdet og bidraget til fremskaffelse af oplysninger til SKAT. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil