Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvordan beskattes selskaber af gevinst og tab på fordringer? Er et selskab skattepligtigt af en gevinst på en fordring?

C.B.1.3.3.2 Hovedreglen for beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer - KGL § 3

Indhold

Dette afsnit beskriver hovedreglen for beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelser fra hovedreglen
  • Ikrafttrædelse og overgangsregler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, styresignaler mv.

Se også afsnit

  • C.B.1.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
  • C.B.1.7 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Hovedregel

Selskaber skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL (kursgevinstloven) § 3.

Undtagelser fra hovedreglen

Der er undtagelser fra hovedreglen om selskabers beskatning af gevinst og tab på fordringer. Der er ikke fradrag for tab på fordringer

Bemærk

Hvis et selskab afstår eller modtager afdrag på en fordring på et selskab som det er koncernforbundet med efter LL (ligningsloven) § 2, er afståelsessummen eller afdraget omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 3, jf. KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2. Afståelsessummen eller afdraget skal ikke anses for udbytte.  Se afsnit C.B.1.2.2 Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber.'

En betalt erstatning som følge af rådgivning i en selskabstømningssag, med karakter af et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradragsberettiget. Se SKM. 2012.353.HR. Højesteret finder, at fradragsret for tab på regresfordringer beror på hvordan det tab, som fordringer udspringer af skal bedømmes. Se også styresignal, som gennemgår retningslinjer for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager i SKM2012.733.SKAT.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

KGL (kursgevinstloven) § 3 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold.

Der blev indført skattepligt for selskaber på fordringer i danske kroner med virkning fra den 27. december 1990.

For selskaber, der ikke var skattepligtige af gevinster og tab på fordringer i danske kroner før den 27. december 1990 er der overgangsregler, se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 1 og 15.

Overgangsreglerne handler om, at disse selskaber kan anvende værdien af en fordring i danske kroner pr. 31. december 1990 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes for alle fordringer i danske kroner under ét. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 15, som blev ændret med virkning fra indkomståret 2002, idet der i 1. pkt. indføjedes "i danske kr.". 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme 

SKM2012.353.HR

Der var fradragsret for tab på regreskrav. Fradragsret for tab på regresfordringer beror på hvordan det tab, som fordringer udspringer af skal bedømmes. I den konkrete sag var en betingelse for revisionsselskabets fradragsret for tabet på regresfordringen, at erstatninger betalt af revisionsselskabet har karakter af et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Se styresignal om retningslinjerne for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager, SKM2012.733.SKAT. 

Landsretsdomme

SKM2019.314.ØLR

Et moderselskab købte en fordring mod et 50 % ejet datterselskab for kurs 22,7, som moderselskabet efterfølgende konverterede til yderligere anparter i datterselskabet til kurs 100.

Moderselskabet gjorde gældende, at det ikke havde realiseret en skattepligtig kursgevinst på ca. 20 mio. kr., svarende til forskellen mellem købesummen for fordringen og kursfastsættelsen ved gældskonverteringen. Moderselskabets synspunkt var, at fordringens værdi ved gældskonverteringen i det væsentlige svarede til værdien ved købet af fordringen.

Byretten gav ikke moderselskabet medhold. Retten henviste til, at moderselskabet ved gældskonverteringen ifølge de selskabsretlige og regnskabsmæssige oplysninger i sagen havde værdiansat fordringen til kurs 100. Derfor skulle fordringens afståelsessum fastsættes til kurs 100. Retten anførte også, at moderselskabet ikke havde bevist, at denne kurs afveg fra den faktiske afståelsessum.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tilføjede, at kursen ved gældskonverteringen var aftalt mellem moderselskabet og datterselskabet, og at kursen ikke efterfølgende var anfægtet af nogen af selskaberne civilretligt eller af skattemyndighederne. Ligeledes tilføjede landsretten, at den aftalte værdi ved gældskonverteringen var accepteret af det andet selskab, der ejede den anden halvdel af datterselskabet, og at dette andet selskab ikke var interesseforbundet moderselskabet. Det, som moderselskabet havde anført om driften i datterselskabet og værdien af dets aktiver, kunne herefter ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse (SKM2018.484.BR) af Skatteministeriet.

SKM2010.194.ØLR

Tab på et regreskrav kunne ikke fratrækkes efter KGL (kursgevinstloven) § 3.

Regreskravet var afledt af et erstatningskrav mod revisorer vedrørende medvirken til selskabstømning.

Østre Landsret fandt, at den bistand, som revisorerne havde ydet i forbindelse med denne type sager, lå uden for rammerne af en normal og sædvanlig drift ved udøvelsen af revisionsmæssig virksomhed.

Fradragsretten forudsætter, at fordringen har tilknytning til normal og sædvanlig erhvervsmæssig drift.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2018.444.LSR

Da eksistensen af en fordring, der angiveligt var opstået ved bedrageri, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og da fordringen ikke var søgt inddrevet, kunne der ikke ske fradrag for tabet efter kursgevinstlovens regler. Tabet kunne heller ikke fradrages efter statsskattelovens regler.

SKM2006.226.LSR

Et selskab (A A/S) forpligtede sig til at dække et andet selskabs (B A/S) driftsunderskud. Tabsinddækningen på 18,6 mio. kr. for indkomstår 1999, hvor selskaberne ikke var koncernforbundne, var sket ved nedskrivning af A A/S' udlån til B A/S. A A/S fik ikke godkendt fradrag for beløbet på 18,6 mio. kr. Nedskrivningen kunne ikke anses som en gældseftergivelse omfattet af kursgevinstloven, men måtte anses som et driftstilskud omfattet af reglerne i statsskatteloven.

 

Skattestyrelsen

SKM2017.410.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet kunne foretage fradrag efter kursgevinstlovens § 3 for et tab på ca. 13 mio. kr. som følge af såkaldt CEO Fraud.

SKM2009.540.SR

Et moderselskab påtænkte at eftergive en fordring på sit datterselskab. Fordringen var ansvarlig lånekapital og udgjorde nominelt 3.000.000 kr. Moderselskabet havde erhvervet fordringen for 1.000.000 kr. af en bank. Datterselskabet havde positiv egenkapital, og der var fuld dækning til alle kreditorer. Skatterådet fandt, at eftergivelsen var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 31 D, og datterselskabet kunne modtage tilskuddet (eftergivelsen) skattefrit. Videre fandt Skatterådet, at moderselskabet ved den påtænkte eftergivelse realiserede en skattepligtig kursgevinst som forskellen fordringens værdi ved eftergivelsen og anskaffelsessummen.

 

SKM2009.370.SKAT

Styresignal om skattemæssig behandling af tab på garantbeviser og indskud på garantkonti i sparekasser.

 

SKM2009.288.SR

Skatterådet bekræfter, at tab på garantkonti i en sparekasse sidestilles med tab på fordringer. Der er fradragsret for det konstaterede tab efter KGL (kursgevinstloven) § 3.

Se også SKM2009.370.SKAT.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.