Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

H.A.4.2 Fordeling efter VUL § 33 A

Indhold

Afsnittet handler om fordelinger til brug for beregning af ejendomsværdiskat i forbindelse med mindre udlejningsejendomme, der er vurderet som ejerlejligheder.

Afsnittet indeholder:

  • Første kategori af beboelsesejendomme
  • Anden kategori af ejendomme omfattet af VUL § 33 A
  • Boligfællesskaber
  • Gebyr.

Første kategori af beboelsesejendomme

Ejere af en udlejningsejendom med 3-6 beboelseslejligheder, hvor højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere, kan lade sig beskatte efter de standardiserede regler for beregning af ejendomsværdiskat for denne lejlighed. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 6.

Beskatningen træder i stedet for indkomstbeskatning som lejeværdi efter SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra b. 2. pkt. Det er kun den lejlighed, som ejeren selv bebor, der er omfattet af beskatningen efter ejendomsværdiskatteloven. Vurderingen foretages som om den pågældende lejlighed var tinglyst som en selvstændig ejerlejlighed.

Vurderingen af den del af ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejeren, foretages som om den var en selvstændig ejendom. Se VUL § 33, stk. 4.

Tidsfrister

For at ejeren kan anvende reglen i EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 6, er det en betingelse, at han anmoder om en vurdering af lejligheden senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det første indkomstår efter, at vedkommende ejer og bebor lejligheden.

Når ejer har modtaget den særlige § 33 A vurdering, skal han senest den 1. oktober i det år vurderingen forligger give SKAT besked om, at lejligheden skal være omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Valget er bindende.

Vurderingen

SKAT foretager en vurdering af den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren og for den resterende ejendom. Det følger af VUL § 33 A, stk. 2.

Bemærk

Summen af boligværdien for lejligheden og den resterende ejendom kan afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.

Anden kategori af ejendomme omfattet af VUL § 33 A

For udlejningsejendomme med 3-6 lejligheder, hvori mere end én lejlighed var beboet af ejere den 27. april 1994, og som i indkomståret 1999 var undergivet de dagældende regler om standardiseret lejeværdi efter LL § 15 C, kan det antal lejligheder, som var beboet af ejerne på den nævnte dato, være omfattet af beskatning efter ejendomsværdiskatteloven.

Det ikke er noget krav, at det er de samme lejligheder der bebos af ejerne som i 1994. Ejerne kan omfordele lejlighederne i mellem sig under forudsætning af, at antallet af beboede lejligheder, er det samme som i 1994. Antallet af lejligheder, der bebos af en ejer, må ikke forøges. Ved en sådan omfordeling skal ejer bede SKAT om en § 33 A vurdering for den nye lejlighed, som ejer bor i.

Hvis en ejer flytter fra sin lejlighed og derfor ikke bor i den i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i det antal, der er omfattet af ejendomsværdiskatten. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 7.

Vurderingen

SKAT foretager en særskilt vurdering både af hver enkelt lejlighed, der tjener til bolig for en ejer og for den resterende ejendom. Se VUL § 33 A, stk. 2.

Bemærk

Summen af boligværdien for lejligheden eller lejlighederne og den resterende ejendom kan afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.

Boligfælleskaber

Definition

Ved boligfællesskaber forstås boligsamejer, boliginteressentskaber og boligkommanditselskaber. Andre fælleskaber er også omfattet, når de ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt.

For beboelsesejendomme med mere end to ejendomme/ejerlejligheder, som ejes og bebos af et boligfællesskab, gælder, at de lejligheder, som ejerne har brugsret over, er omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Det er en betingelse, at ejendommen i 1999, var undergivet de dagældende regler om standardiseret lejeværdi i LL § 15 C. Se EVSL § 4, stk. 1, nr. 8.

Bemærk

Bemærk, at fremtidige ejere er bundet af boligfællesskabets valg.

SKAT foretager en særskilt vurdering både af hver enkelt lejlighed, der tjener til bolig for en ejer og for den resterende ejendom. Se VUL § 33 A, stk. 2.

Bemærk

Summen af boligværdien og den resterende ejendom kan afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.

Gebyr

Der betales et gebyr for anmodning om vurdering efter VUL § 33 A.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.