Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

Hvad er et personalegode? Betragtes goder ydet til familien også som personalegoder? Anses værktøj, der er nødvendigt for arbejdet, som personalegoder? Beskattes man af en rabat på produkter fra ens arbejdsplads? Beskattes man af reklamegaver?

C.A.5.1.1 Regler for personalegoder

Indhold

Dette afsnit beskriver generelle regler for beskatning af personalegoder.

Afsnittet indeholder:

  • Begreber
  • Hovedregel
  • Anvendelsesområde
  • Undtagelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Begreber

I det følgende bliver indholdet af ordene "personalegoder" og "formuegoder" beskrevet.

Hvad er personalegoder?

Personalegoder er formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge. Se LL (ligningsloven) § 16. Tingsgaver er B-indkomst, og der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien. Se C.A.12.2 Personer i ansættelsesforhold. om arbejdsmarkedsbidrag af naturalier.

Skatteforvaltningen anser som udgangspunkt gavekort som pengebetaling og dermed A-indkomst, jf. KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1, og beløbet er arbejdsmarkedsbidragspligtigt efter AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2. Se nærmere om gaver og gavekort afsnit C.A.5.5.1 Jule- og nytårsgaver, lejlighedsgaver, øvrige gaver, præmier og gevinster.

Arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, er ikke personalegoder. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er til rådighed for privat brug, og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode. Det er kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter.

Vedrørende arbejdsredskaber, der også er til rådighed for privat benyttelse, se afsnit C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Hvad er formuegoder?

Formuegoder af pengeværdi - ofte bare betegnet "goder" - dækker over enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse, fx:

  • Overdragelse til lån eller eje af aktiver, som bolig, løsøre og penge
  • Benyttelse af andres aktiver
  • Alle former for besparelser
  • Tjenesteydelser af enhver art.

Hovedregel

Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se SL (statsskatteloven) § 4. Personalegoder er derfor som udgangspunkt skattepligtige.

LL (ligningsloven) § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for personalegoder.

LL (ligningsloven) § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Disse begreber, der præciserer den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder, er behandlet i afsnit C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder.

Anvendelsesområde

Reglen i LL § 16 gælder kun goder, der er ydet

  • som led i en ansættelsesaftale
  • som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt
  • til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer
  • til medlemmer af Folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser
  • til menighedsrådsmedlemmer
  • til hovedaktionærer.

Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1.

Der kan godt være tale om en arbejdsaftale, selvom arbejdstager ikke bliver aflønnet i penge.

Ansættelsesforhold

Reglen gælder formuegoder, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglen gælder dermed ikke kun i almindelige lønmodtagerforhold, hvor der er en længerevarende fastansættelse, men også i mere enkeltstående tidsbegrænsede aftaler om personligt arbejde, herunder honorarmodtagere. Se SKM2020.366.SR.

Særlige ansættelsesforhold

Personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, er også omfattet af reglen. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1.

Hovedaktionærer

For hovedaktionærer, der ikke har anden arbejdsaftale med selskabet end bestyrelsesposten, gælder reglen kun, hvis godet er ydet som led i bestyrelsesarbejdet. I TfS 2000,57 SKM redegør Skatteministeren for beskatning af personalegoder særligt i hovedaktionærforhold.

Goder til den ansattes familie mv.

Goder, der er ydet til den ansattes familie eller pårørende, er også omfattet af reglen, når godet utvivlsomt er ydet som følge af arbejdsaftalen. Beskatningen skal ske hos den ansatte som om, godet var ydet direkte til denne.

Goder til tidligere ansatte

Reglen gælder ikke goder til personer, hvis ansættelse er ophørt, fx pensionister, selv om godet er ydet som følge af et tidligere ansættelsesforhold.

Goder som den ansatte får i forbindelse med en aftrædelsesordning, er omfattet af reglen, såfremt aftalen om overdragelsen af godet (retserhvervelsen) sker inden ansættelsens ophør.

Goder indirekte fra arbejdsgiver

Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til medarbejderen. Det er tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren har haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.1.

Goder, som medarbejderne modtager fra en personaleforening, kan reelt komme fra arbejdsgiveren. For at afgøre hvordan goder - herunder aktiviteter - i en personaleforening skal beskattes, skal det derfor fastlægges, om goderne må anses for at komme fra arbejdsgiveren, og dermed er omfattet af LL (ligningsloven) § 16, eller om de ikke kommer fra arbejdsgiveren, og derfor skal behandles på lige fod med goder i andre foreninger. Skatteforvaltningen laver en konkret vurdering af den enkelte ordning, for at afgøre om arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse på foreningen. Denne indflydelse kan ske gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne. Direkte væsentlig indflydelse kan også ske på andre måder. Se SKM2011.415.SKAT og afgørelserne SKM2011.453.SR, SKM2011.435.SR, SKM2011.437.SR og SKM2011.453.SR.

Eksempel: Arbejdsgiveren har bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til

En sommerbolig, der stilles til rådighed af en feriefond, hvor arbejdsgiveren har en direkte og væsentlig indflydelse, fx gennem tilskud der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligen. Se nærmere om dette i afsnit C.A.5.16.2 Sommerbolig.

Undtagelser

Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige. Visse af undtagelserne vedrører bestemte typer af goder, fx undervisning, sundhedsydelser, parkeringsplads, transport. Disse undtagelser fremgår og er beskrevet i den øvrige del af afsnit C.A.5 Personalegoder. Der er også fem generelle undtagelser - generelle i betydningen, at alle goder i princippet kan falde ind under disse undtagelser:

Undtagelse 1 - Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder

Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på► 6.600 kr. i 2022◄, (►6.500 kr. i 2021◄). Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt. Se C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Undtagelse 2 - Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Mindre personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 1.200 kr. i ►2022◄, (1.200 kr. i ►2021◄). Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. Se C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder om bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Denne regel er indført ved lov nr. 196 af 27. maj. 2011, med virkning fra og med indkomståret 2011.

Undtagelse 3 - Personaleplejefritagelsen

Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes efter praksis ikke. Se C.A.5.1.5 Personaleplejefritagelsen om personaleplejefritagelsen.

Undtagelse 4 - Rabat på virksomhedens egne produkter

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang, rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt. Se C.A.5.1.6 Rabat på virksomhedens egne produkter om rabat på virksomhedens egne produkter.

Undtagelse 5 - Reklamegaveundtagelsen

Reklamegaver af ubetydelig værdi, som en medarbejder i begrænset omfang har modtaget direkte fra arbejdsgiveren eller i kraft af sit ansættelsesforhold, beskattes efter praksis ikke.

Der er tale om reklamegaver som askebægre, papirknive, kuglepenne, kalendere, parkeringsskiver, tændstikæsker, nøgleringe, blokke og lignende goder.

Der skal være tale om egentlige reklamegaver, som er tænkt til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Gaverne skal være fremstillet i reklameøjemed i et større antal eksemplarer og på i øjenfaldende måde være forsynet med firmanavn eller logo.

Der skal være tale om reklamegaver uden særlig videresalgsværdi. Eksempelvis vil en flaske vin med giverens etikette på ikke være omfattet af denne reklamegaveundtagelse.

Er et gode omfattet af reklamegaveundtagelsen og samtidig omfattet af bagatelgrænsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3 om goder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, lægges det mest gunstige for borgeren til grund.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2011.495.ØLR Fri bolig og jagtret var skattepligtige personalegoder omfattet af LL (ligningsloven) § 16.

SKM2008.6.VLR

Ejendom solgt til arbejdsgiver til overpris. Overprisen anset for yderligere løn til medarbejderen og skattepligtigt i medfør af LL (ligningsloven) § 16, stk. 1. Se SL (statsskatteloven) § 4.

SKM2006.550.ØLR

Hovedanpartshavers vederlagsfri private benyttelse af kunstgenstande, der tilhørte selskabet anset for skattepligtigt efter SL (statsskatteloven) § 4 og LL (ligningsloven) § 16, stk. 1.

TfS 2000,761ØLR

Gevinster vundet ved bankospil hos arbejdsgiveren anset som skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4, litra f, og LL (ligningsloven) § 16.

Byretsdomme
SKM2021.185.BR

Sagen angik bl.a., om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af et abonnement til et alarmsystem, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 1. Hvad angik abonnementsudgiften fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at alarmsystemet, der var installeret på sagsøgerens og selskabets fælles adresse, blev erhvervet i selskabets interesse. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af udgiften til abonnementet, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 1.

 
SKM2011.256.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der var ansat som salgsmedarbejder, var skattepligtig af sin deltagelse i to fodboldrejser, hvori tillige deltog henholdsvis to og tre kunder, inviteret af arbejdsgivervirksomheden. Rejserne indgik som en modydelse i en samlet sponsoraftale, som arbejdsgivervirksomheden havde indgået med en fodboldklub. Rejserne var i det hele arrangeret af fodboldklubben, og dennes repræsentanter deltog som rejseledere på rejserne. Retten fandt, at rejserne i forhold til virksomheden måtte anses for forretningsmæssigt begrundet. Da rejseprogrammet imidlertid var af helt overvejende turistmæssig karakter, fandt retten ikke, at der i forhold til sagsøgeren var grundlag for at fravige udgangspunktet om beskatning af rejsens værdi under hensyn til rejsens turistmæssige karakter. Det kunne ikke føre til andet resultat, at retten lagde til grund, at det lå i sagsøgerens stilling som distriktschef at deltage i rejserne, idet der her blev lagt vægt på, at sagsøgerens opgaver af praktisk art over for kunderne var meget begrænset, og at indholdet af enkelte forretningsmæssige drøftelser ligeledes var af et meget begrænset omfang og uden egentlig direkte tilknytning til resultater i arbejdsgivervirksomheden.

Landsskatteretskendelser

SKM2018.24.LSR

Et erhvervsdrivende selskab, der var medlem af en erhvervsklub, der fungerede som støtteforening til en golfklub, betalte et årligt kontingent herfor. SKAT havde anset dette kontingent for at være skattepligtigt for en medarbejder, der via et holdingselskab var aktionær i selskabet, som et personalegode. Landsskatteretten fandt, at den primære interesse for virksomheden med medlemskabet var at blive nævnt som sponsor på en hjemmeside og et skilt, og at det betalte kontingent kr. 7.500 ekskl. moms ikke stod i misforhold hertil. Som medlem af erhvervsklubben fik virksomheden mulighed for at lade en medarbejder deltage i 4 årlige golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede mellem klubbens medlemmer. Landsskatteretten fandt ikke, at deltagelse i de nævnte kampe adskilte sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter. Da deltagelse i de 4 golfturneringer endvidere krævede, at deltagerne var private medlemmer af golfklubben, og kunne spille frit på golfbanen i forvejen, forelå der ikke nogen besparelse af private udgifter, hvorfor der ikke var grundlag for - hverken helt eller delvist - at beskatte medarbejderen af det kontingent, virksomheden havde betalt.

SKM2004.505.LSR

Hovedanpartshaver og ansat i et selskab, som var sponsor for en golfklub, modtog gratis medlemskab til klubben for sig og hustruen. Hovedanpartshaveren skulle beskattes af værdien heraf som et personalegode.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2021.131.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at retspraksis om splitleasingaftaler på biler kan anvendes analogt på en splitleasingaftale vedrørende kaffemaskiner til brug i hjemmet, således at brug af en kaffemaskine på hverdage i tidsrummet 8.30 - 17:00, grundet hjemmearbejde, anses for erhvervsmæssig og i det resterende tidsrum, anses for privat. Det skyldes, at forbrug af kaffe i hjemmet både i og udenfor arbejdstiden må anses for privat. Det er derfor ikke muligt at anvende praksis om splitleasingaftaler på biler analogt på kaffemaskiner, da der ikke ved splitleasing af kaffemaskiner kan ske en tilsvarende tilstrækkelig opsplitning mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse. Der eksisterer ganske vist en særlig personaleplejefritagelsesregel, der medfører at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelige personalepleje, fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende ikke beskattes. Der er imidlertid tale om en undtagelsesregel, der alene finder anvendelse, når fx kaffeordningen tilbydes på arbejdspladsen og ikke som i den konkrete sag, på bopælen. Dette gælder efter Skatterådets opfattelse også, selvom den ansatte grundet særlige årsager som fx smitterisiko ved COVID-19 er beordret til at arbejde hjemmefra.  
SKM2020.366.SR

Sagen angik en pilot, der ved siden af sit daglige pilotarbejde påtog sig at transportere fly på langdistanceflyvninger i MNPS-luftrum for at vedligeholde sin erhvervserfaring med denne type flyvninger, da pilotens daglige arbejde som pilot ikke inkluderede flyvninger i MNPS-luftrum. 

Ifølge det oplyste, benyttede piloten alene de pågældende fly til at foretage de forud bestilte flyvninger, som han modtog et vederlag for. Der var således ikke tale om, at spørger benytter flyene til private flyvninger.

At piloten som følge af flyvningerne tilegnede sig erfaring med flyvninger i MNPS-luftrum, medførte efter Skatterådets opfattelse ikke, at piloten derved modtog et skattepligtigt gode. Der var alene tale om en indirekte og naturlig følgevirkning af de flyvninger, som piloten blev vederlagt for at foretage. Piloten rejste endvidere direkte hjem efter flyvningerne. På denne baggrund fandt Skatterådet, at piloten hverken skulle beskattes af de pågældende flyvninger som sparet privatforbrug eller af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder efter LL (ligningsloven) § 16.

 
SKM2018.646.SR Skatterådet bekræftede, at et ekstra sæt briller med styrke, som piloter ifølge gældende retningslinjer var forpligtiget til at medbringe under flyvninger, kunne stilles til rådighed af arbejdsgiver uden skattemæssige følger for piloterne. Dette var under forudsætningen af, at piloterne ikke tager brillerne med hjem, samt at de kun undtagelsesvis må benyttes i de tilfælde, hvor de briller, som piloten normal bruger, går i stykker eller af andre årsager er uanvendelige.
SKM2017.654.SR

Skatterådet bekræftede at arbejdsgiverens refusion af de ansatte piloters udlæg til uniformsgenstande og arbejdsredskaber, samt rensning af den pligtmæssige uniform var skattefri for piloterne, såfremt de ikke blev anvendt privat. En arbejdsgiverbetalt flightbag på hjul var efter Skatterådets opfattelse en skattefri uniformsgenstand, når den blev udleveret som en del af den pligtmæssige uniform og anvendt sammen med denne til transport af arbejdsredskaber og arbejdsdokumenter.

Skatterådet anså derimod ikke arbejdsgiverens refusion af piloternes udlæg til solbriller og briller med styrke for skattefri for piloterne, ligesom disse ikke var omfattet af den skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder. 

SKM2017.376.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at opgradering til Office 365 ikke ville blive anset for et skattepligtigt personalegode for de ansatte hos arbejdsgiveren, når Officepakken alene blev downloadet på en computer eller tablet, som arbejdsgiveren havde stillet til rådighed til brug for arbejdet. Privat brug af Officepakken i den forbindelse ville ikke medføre beskatning, da Officepakken måtte anses for sædvanligt tilbehør til computer eller tablet efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 13, 1. pkt.

Hvis Officepakken blev installeret på en mobiltelefon, som arbejdsgiveren havde stillet til rådighed til brug for arbejdet, ansås godet heller ikke for et skattepligtigt personalegode for medarbejderne, hvis Officepakken alene blev anvendt erhvervsmæssigt på telefonen. Derimod ville den private brug af Officepakken på en mobiltelefon, som arbejdsgiveren havde stillet til rådighed til brug for arbejdet, udgøre et personalegode for medarbejderen. Dog ville der ikke ske beskatning, hvis godet kunne omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Skatterådet kunne derudover bekræfte, at hvis en medarbejder faktisk anvendte en arbejdsgiverbetalt licens til at downloade Officepakken på medarbejderens private enhed, ville der være tale om, at medarbejderen havde fået stillet et skattepligtigt personalegode til rådighed. Da markedsværdien af en medarbejders downloads ikke kunne antages at overstige et beløb på 1.100 kr. pr. år, ville godet dog som udgangspunkt være omfattet af reglen om bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

SKM2017.191.SR

Skatterådet anerkendte, at skærmbriller der var stillet til rådighed af arbejdsgiveren til brug på arbejdspladsen, kunne ske skattefrit. Herudover bekræftede Skatterådet, i den konkrete situation, at skærmbriller der medtages til arbejdsrelaterede møder og kurser udenfor arbejdspladsen, samt til hjemmearbejdsdage, var skattefrie.

Medarbejderne havde mulighed for at tage direkte hjemmefra til kursus- eller mødestedet og efterfølgende direkte hjem til bopælen herefter, når det var hensigtsmæssigt. Anvendes skærmbrillerne i den forbindelse i den private sfære, til privat brug, ville skærmbrillerne dog være omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt., og kun blive beskattet, hvis den samlede værdi af skærmbrillerne oversteg en beløbsgrænse på 5.900 kr. (2017-niveau). Det samme var gældende ved privat brug af skærmbrillerne ved hjemmearbejdsdage.

SKM2015.682.SR

Cykel stillet til rådighed med henblik på træning op til og deltagelse i et 3-dages firmaarrangement, i form af en fælles cykeltur igennem Danmark, blev anset for et skattepligtigt personalegode. Selve den 3 dage lange cykeltur med betalt kost og logi havde i sin helhed et omfang og en varighed, så det ikke kunne anses som et skattefrit firmaarrangement.

Ved gennemførelse af cykelturen blev cyklerne overdraget til den enkelte medarbejders eje. Den enkelte medarbejder var dermed skattepligtig af lejeværdien i den periode, cyklen var stillet til rådighed og af markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Cykeltøj og andet tilbehør, der i forbindelse med projektet blev overdraget til den enkelte medarbejders eje, skulle også beskattes til markedsværdi ved overdragelsen.

SKM2013.663.SR Skatterådet bekræftede, at udlån af briller til brug på messer og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter kunne ske skattefrit til medarbejdere. Det var Skatterådets opfattelse, at brillerne udelukkende var stillet til rådighed for arbejdets udførelse og kunne sidestilles med egentligt arbejdstøj, der ikke anses for et personalegode, men et arbejdsredskab.
SKM2012.88.SR Bestyrelsesmedlemmer og direktører skulle beskattes efter personalegodereglerne, hvis arbejdsgiver betalte præmien vedrørende erhvervsmæssig ansvarsforsikring. Derudover skulle medarbejdere beskattes efter personalegodereglerne, hvis arbejdsgiver betalte præmien vedrørende andre forsikringer. Skatterådet bekræfter dog, at goderne eventuelt kan henføres under 1.000 kr.'s bagatelgrænsen.
SKM2012.35.SR Gratis adgang til forlystelsesparker, der var med i foreningen B, var som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode for medarbejderne i forlystelsespark A. Godet kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Medarbejdernes adgang til de øvrige forlystelsesparker i arbejdstiden forbindelse med kurser, møder og lignende var erhvervsmæssig og dermed skattefri.
SKM2011.723.SR Frivillige ulønnede medarbejdere på et kursus- og kulturcenter var omfattet af LL (ligningsloven) § 16. Sagen vedrørte spørgsmålet om beskatning af undervisning, kost og logi.
SKM2011.570.SR

Ladestationer til rådighed på arbejdspladsen til opladning af medarbejderes eldrevne køretøjer i arbejdstiden, var anset som et skattepligtigt personalegode.

SKM2011.564.SR

En virksomheds betaling af gebyr til Udlændingeservice for arbejds- og opholdstilladelse var ikke et skattepligtigt personalegode for indstationerede medarbejdere. Betaling af gebyret havde en så direkte og umiddelbar tilknytning til de indstationerede medarbejderes udførelse af arbejde i virksomhed, at betalingen ikke udgjorde et sparet privatforbrug eller en etableringsudgift for disse medarbejdere

SKM2011.561.SR

Arbejdsgivers betaling af et abonnement til en ferieportal, der gav medarbejderne forskellige fordele og rabatter ved leje af ferieboliger mv. udgjorde en forbrugsbesparelse/sparet privat forbrug. Der var derfor tale om et skattepligtigt personalegode. Godet kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3 pkt.

SKM2011.559.SR

Kommunaltansattes gratis adgang til kommunens svømmehal var et skattepligtigt personalegode. Godet kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3 pkt.

SKM2011.451.SR

"Fri husbåd" for hovedaktionær og direktør i B A/S var ikke omfattet af reglerne om fri bolig (LL (ligningsloven) § 16, stk. 9) eller fri lystbåd (LL (ligningsloven) § 16, stk. 6). I stedet skulle beskatningen ske efter hovedreglen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og den skattepligtige værdi skulle fastsættes til markedslejen.

SKM2011.437.SR

Sagen handlede om beskatning af en personaleforenings idrætsaktiviteter. Da arbejdsgiveren ikke betalte en væsentlig andel af udgifterne til foreningen, og alene ydede et uvæsentligt beløb per medarbejder og ikke på anden måde havde en direkte væsentlig indflydelse på foreningen, blev godet ikke anset for at komme fra arbejdsgiveren. Medlemmerne af personaleforening skulle derfor, lige som tilsvarende medlemmerne i en forening uden for arbejdsgiverens regi, ikke beskattes af goderne fra foreningen.

Hvis ægtefæller/samlevere mv. også kunne deltage i arrangementerne, medførte det ingen ændring i, at der var tale om goder, der ikke skulle beskattes.

Se SKM2011.415.SKAT. Se også om kunstværker udloddet af kunstforeninger SKM2011.284.SR, SKM2011.285.SR og SKM2011.384.SR.

SKM2011.435.SR

Deltagelse i en personaleforenings aktiviteter til nærmere angivne kulturelle arrangementer udløste ikke skattepligt for deltagerne, da der ikke var tale om, at arbejdsgiver havde en væsentlig direkte indflydelse på foreningen.

SKM2010.244.SR

Arbejdstagere var skattepligtige af den værdi, de indirekte fik overført fra arbejdsgiveren, når de købte mobiltelefon, som var prissat betinget af, at arbejdsgiveren tegnede et abonnement, hvor der skulle betales for et mindsteforbrug i bindingsperioden.

SKM2009.520.SR

Tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og internet indgik i en pakkeløsning indkøbt af arbejdsgiver, skulle beskattes hos medarbejdere efter LL (ligningsloven) § 16.

SKM2009.412.SR

Prisforskel mellem sort og grøn strøm, som arbejdsgiveren betalte for medarbejderen var et skattepligtigt personalegode efter LL (ligningsloven) § 16.

SKM2008.784.SR

Gevinster i form af kontanter og tinggaver, som medarbejdere havde vundet i et lotteri for medarbejdere med få sygedage, skulle beskattes efter LL (ligningsloven) § 16.

SKM2007.757.SR

Menighedsrådsmedlem blev anset for omfattet af den personkreds, der kan anvende LL (ligningsloven) § 16, stk. 12 og stk. 13.

SKM2004.343.LR

Medarbejdernes sporadiske anvendelse af periodekort til anden privat kørsel end mellem hjem og arbejde ville ikke medføre beskatning, medmindre kortet blev brugt i et så væsentligt omfang, at der var tale om et sparet privatforbrug.

SKM2001.136.LR

Arbejdsgivers refusion af en medarbejders ægtefælles rejseudgifter i forbindelse med en besøgsrejse til medarbejderen under dennes arbejdsophold i udlandet ville være et skattepligtigt personalegode for medarbejderen.

TfS 1996,25SKM

Fribolig, fri telefon. og andre personalegoder, der blev til rådighed for præsidiemedlemmer i Folketinget, øvrige folketingsmedlemmer eller for ansatte i en offentlig eller privat virksomhed mv., skulle behandles efter samme regler. Se LL (ligningsloven) § 16.

Se også

  • Skatteministerens redegørelse for beskatning af personalegoder særligt i hovedaktionærforhold i TfS 2000,57 SKM
  • Skatteministerens redegørelse for beskatning af personalegoder og jubilæumsgratiale mv. i TfS 1995,149 SKM.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.