B.B.4.3.2 Retsvirkningerne af succession - § 36, stk. 2

§ 36, stk. 2, beskriver retsvirkningerne af successionen.

Det fremgår af § 36, stk. 2, 1. og 2. pkt., at en udlodningsmodtager, der succederer, skattemæssigt skal stilles på samme måde som den, der anskaffede aktivet, selv ville have været. Ligestillingen gælder såvel for den løbende beskatning af modtageren i dennes ejertid, f.eks. med hensyn til afskrivninger og nedskrivninger, som for en eventuel avancebeskatning ved modtagerens senere afståelse af aktivet. Der succederes også i den oprindelige erhververs spekulationshensigt eller status som næringsdrivende.

Det er dødsboets skattemæssige stilling, udlodningsmodtageren succederer i. Forud for denne succession ligger som altovervejende hovedregel dødsboets succession i afdødes skattemæssige stilling efter § 20, stk. 1, eventuelt i en ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2. Der er ved § 36, stk. 2, også udtrykkelig lovhjemmel for de skattemæssige konsekvenser af succession i aktiver, der undtagelsesvis måtte være anskaffet af dødsboet.

For skatterelevante aktiver skal der ved beregningen af boafgifter i henhold til lov om boafgifter (BAL (boafgiftsloven)) beregnes en passivpost, der modsvarer den latente skattebyrde, som modtageren påtager sig ved udlodningen. Beregningen sker efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a. Der skal ligeledes beregnes en passivpost ved en efterlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der hidrører fra den efterlevende ægtefælles andel af fællesboet, jf. BAL (boafgiftsloven) § 13 a, stk. 1, 3. punktum. Se afsnit B.L.1.4 Oplysningspligt - skattekontrolloven.

Passivposten beregnes på grundlag af den laveste mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Dermed sikres, at det ikke vil være muligt at spekulere i forskellige indgangsværdier. Bliver passivposten negativ, skal denne sættes til 0 kr. Hvis aktivet er blevet acontoudloddet, og der er givet meddelelse herom til SKAT, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen i stedet for skæringsdagen. Indtræder en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes.

Er der ved udlodningen beregnet passivpost efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos modtageren. Det betyder eksempelvis, at hvis et udloddet aktiv ved passivpostberegningen er anset for at være erhvervet som led i næring, vil aktivet ved modtagerens efterfølgende salg skulle beskattes som et næringsaktiv, uanset hvor længe modtageren har ejet aktivet og uanset modtagerens forhold i øvrigt. Derimod anses aktivet ikke for anskaffet til det beløb, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, jf. DSBL § 36, stk. 2, 3. pkt.

Med hensyn til succession i landbrugets besætninger af husdyr henvises nærmere til § 8, stk. 10, i HUSDY.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked taget stilling til, hvorledes anskaffelsessummen for en landbrugsejendom, der var udloddet med succession fra et dødsbo, ved senere delafståelse af ejendommen skulle nedsættes med vederlag for afståelse af en mælkekvote, som afdøde havde modtaget. SKM 2005.261.LR