Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

S.D.4.3.2.1 Sambeskatningsbekendtgørelsen

Sambeskatningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 996 af 26. september 2006 (herefter benævnt bekendtgørelsen) har afløst den tidligere sambeskatningsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 1286 af 13. december 2005, der afløste det tidligere sambeskatningscirkulære, senest vedtaget som TSS-cirkulære 2004-42. Bekendtgørelsen, der er udstedt af Skatterådet, er vedtaget i medfør af bestemmelserne i SEL § 31 B, stk. 1, jf. ovenfor.

Ved SKM2007.604.SKAT har SKAT udsendt en meddelelse, som i korte træk beskriver de ændringer, der er foretaget i bekendtgørelsen i forhold til 2005-versionen.

Der henvises til, at SEL § 31 B, stk. 2, indeholder lovpligtige krav til hvilke oplysninger m.v., der skal fremlægges i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse, se afsnit S.D.4.3.1 Lovpligtige oplysninger.

AnvendelsesområdetBestemmelserne i bekendtgørelsen finder anvendelse på selskaber m.v., der indgår i en national eller international sambeskatning, jf. SEL §§ 31 og 31 A, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Faste ejendomme og faste driftssteder sidestilles med selskaber m.v., således at bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på henholdsvis faste driftssteder og faste ejendomme, i det omfang bestemmelserne er anvendelige herpå, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Frister m.v. - hovedreglerI bekendtgørelsens § 2, stk. 1-3, er de overordnede frister m.v. fastsat. Hovedreglerne er således følgende:

  1. Det påhviler administrationsselskabet at indgive meddelelser, oplysninger m.v. efter bestemmelserne i bekendtgørelsen, dvs. det er administrationsselskabet, der skal sørge for at meddelelser, oplysninger m.v. bliver indgivet.
  2. Meddelelser, oplysningerne m.v. skal indgives til told- og skatteforvaltningen, dvs. SKAT.
  3. Meddelelser, oplysninger m.v. skal indgives senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse, dvs. fristen for indgivelse af meddelelser, oplysninger m.v. følger fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse.

UndtagelserHovedreglerne om de overordnede frister m.v. fraviges i følgende tilfælde:

Meddelelse om udpegningen af et nyt administrationsselskab, og datoen for dets indtræden, jf. bekendtgørelsens § 4, skal indgives af det nye administrationsselskab hurtigst muligt efter udpegningen, se bekendtgørelsens § 2, stk. 4 .

Når et selskab indtræder eller udtræder af sambeskatningen, skal administrationsselskabet give meddelelse om datoen for selskabets m.v. indtræden henholdsvis udtræden, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., hurtigst muligt efter selskabets indtræden henholdsvis udtræden, se bekendtgørelsens § 2, stk. 5.

Endelig medfører henvisningen i bekendtgørelsens § 13 til bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder), at der er særlige frister for visse af disse bestemmelser, se hertil nedenfor afsnit S.D.4.3.2.1.2 International sambeskatning.

Kilde: Skat

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2019 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2019, kan du beregne skatten for indkomståret 2019. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2018, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2018.

Dommerne bijobber og lader skattemyndighederne vinde imens
,, Ses der på de enkelte dommeres vota, viser undersøgelsen, at 4 af Højesterets dommere ikke i nogen sag har givet den skattepligtige medhold helt eller delvis. I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skattepligtig medhold i noget, hverken helt eller delvis. I Vestre Landsret er der 5 dommere med en medholdsprocent på 0.
Dommerne bijobber...  

Får dommerne for lidt i løn?
Dommerfuldmægtig fra Københavns Byret demonstrerer foran Forligsinstitutionen
Kilde: Morten Scriver Andersen  

I Østre Landsret taber den skattepligtige 8 ud af 10 sager
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
Den skattepligtige taber...  

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT...  

SKAT bliver opdelt
SKAT bliver pr. 1. juli 2018 opdelt i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
SKAT bliver opdelt...  

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Omkostningsgodtgørelse til selskaber...  

Kommuneskat 2019
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2019. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2018.
Kommuneskat 2019...  

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.