Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

B.2.1.4 Etageejerlejligheder

Der er to forslagsmodeller til etageejerlejligheder. Én for København, Frederiksberg og indre Århus, og én for resten af landet (jf. opdeling på dette kort). Modellerne beregner vurderingsforslag for ejendomme, der er henført til benyttelserne:

  • 21 etageejerlejlighed med 1 lejlighed
  • 29 etageejerlejlighed på fremmed grund med 1 lejlighed. Der beregnes ikke forslag for en ejendom, såfremt nogen af de grundlæggende registeroplysninger mangler, eller der ikke er sammenhæng mellem oplysningerne, eller oplysningerne afviger betænkeligt fra, hvad der er sandsynligt. Der opsættes i så fald en særlig usikkerhedskode, som tilkendegiver over for SKAT, at ejendommen skal gennemgås manuelt.

Vurderingsforslaget for en etageejerlejlighed kan ikke som forslag efter parcel- og rækkehusfunktionen deles op i en bygningsdel og en grundværdidel. Hele værdien af beliggenhedsmomentet er således indeholdt i normtallet.

Normtallet
Normtallet for lejligheden fastsættes med udgangspunkt i det lokale normtal for standardlejligheden, som SKAT før beregningen har skønnet er passende for området.

Det lokale normtal for standardlejligheden korrigeres herefter prismæssigt for afvigelser i forhold til standardejerlejligheden, der er defineret som følger:

Bygningen

  • opført i 1980
  • ikke om- eller tilbygget
  • indeholder flere end 8 lejligheder

Lejligheden

  • opvarmet med andet end fjernvarme, ovne (dog ikke el-ovne) eller gasradiatorer
  • beliggenhed på 1., 2. eller 3. sal
  • samlet areal 70 m2 - 90 m2

Alle definitionerne relaterer sig til de registrerede oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

De statistiske analyser forud for hver vurdering fastlægger de tillæg eller nedslag, der skal foretages for punkter, hvor den konkrete ejendom afviger fra standardlejligheden.

Det generelle normtal for standardlejligheden er til vurderingen 1. oktober 2011 for København, Frederiksberg og indre Århus fastsat til 20.175 kr. pr. m2 og for resten af landet til 13.625 kr. pr. m2.

For lejligheder beliggende i København, på Frederiksberg eller i indre Århus ser beregningen af lejlighedens normtal ved vurderingen 1. oktober 2011 således ud:

20.175 kr.

generelt normtal for standardlejligheden

+/- X kr.

lokalkorrektion for området

+ 195 kr.

pr. år, bygningen er opført efter 1980

+1.175 kr.

pr. lejlighed, hvis bygningen er opført i perioden 1600 - 1915

+ 52 kr.

pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret, dog kun ned til 1980

+ 31 kr.

pr. kvm, det bebyggede areal er mindre end 70 kvm

- 1 kr.

pr. kvm, det bebyggede areal er større end 90 kvm, dog kun op til et areal på 150 kvm

+ 400 kr.

hvis lejligheden er opvarmet med fjernvarme

- 150 kr.

hvis lejligheden er opvarmet med ovne (dog ikke elovne) eller gasradiator

0 kr.

hvis lejligheden er uden opvarmning

- 4.500 kr.

hvis lejligheden ligger i kælderen

- 1.625 kr.

hvis lejligheden ligger i stueetagen, og bygningen har flere end 5 lejligheder

+ 300 kr.

hvis der er færre end 9 lejligheder i bygningen

+ 525 kr.

hvis lejligheden ligger på 4. sal eller derover

For lejligheder der ligger i resten af landet ser beregningen af lejlighedens normtal ved vurderingen 1. oktober 2011 sådan ud:

13.625 kr.

generelt normtal for standardlejligheden

+/- X kr.

lokalkorrektion for området

+ 196 kr.

pr. år, bygningen er opført efter 1980

0 kr.

pr. ejerlejlighed, hvis bygningen er opført i perioden 1600 - 1915

+ 29 kr.

pr. år for om- eller tilbygning efter opførelsesåret, dog kun ned til 1980

+ 27 kr.

pr. kvm, det bebyggede areal er mindre end 70 kvm

- 1 kr.

pr. kvm, det bebyggede areal er større end 90 kvm, dog kun op til et areal på 150 kvm

+ 0 kr.

hvis lejligheden er opvarmet med fjernvarme

- 300 kr.

hvis lejligheden er opvarmet med ovne (dog ikke elovne) eller gasradiator

- 900 kr.

hvis lejligheden er uden opvarmning

-1.600 kr.

hvis lejligheden ligger i kælderen

- 175 kr.

hvis lejligheden ligger i stueetagen, og bygningen har flere end 5 lejligheder

+ 700 kr.

hvis der er færre end 9 lejligheder i bygningen

+ 100 kr.

hvis lejligheden ligger på 4. sal eller derover

Lejlighedens areal
Der beregnes ikke vægtet etageareal for etageejerlejligheder. Dette skyldes, at langt de fleste etageejerlejligheder kun har en kategori areal, nemlig selve lejlighedens areal. Der er principielt to arealer at vælge imellem, nemlig lejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Det tinglyste areal omfatter bruttoarealet af selve lejligheden, altså inkl. ydervægge og halvdelen af skillevægge til andre lejligheder. BBR-arealet omfatter herudover andel af fællesarealer i forbindelse med lejligheden primært trappe- og gangarealer.

Etageejerlejlighedsfunktionen anvender BBR-arealet, da adgangsarealer til lejligheden skønnes at være en betydende parameter ved prisdannelsen for etageejerlejligheder.

Lejlighedens samlede areal beregnes som:
Lejlighedens areal (BBR-arealet)
+ areal af supplementsrum, der er tinglyst som hørende til lejligheden

Forslagsberegningen
Forslag til ejendomsværdi beregnes på følgende måde:

Lejlighedens samlede areal x lejlighedens normtal

Fri/ikke fri lejlighed
Ejerlejligheder kan være "fri" eller "ikke fri" for lejelovgivningens bindinger, som bl.a. tager sigte på beskyttelse af hidtidige lejere mod opsigelse. Forslaget er beregnet som om lejligheden er fri. Handelsværdien er væsentlig lavere for ejerlejligheder, som fortsat er udlejet sammenlignet med ejerlejligheder, der frit kan omsættes. For ikke fri ejerlejligheder nedsættes forslaget derfor sædvanligvis med 50 pct. Se B.3.1.1.3

Hvor en flerhed af udlejede ejerlejligheder sælges udlejede, forbliver deres status som udlejede uændret efter salget. Hvor enkelte ejerlejligheder sælges og genudlejes på langtidskontrakt, vil deres status som ikke fri ligeledes forblive uændret. Genudlejes en ejerlejlighed på korttidskontrakt, ændres dens status derimod til fri.

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.