Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

A.A.6.3.2 Forholdet til forvaltningsloven

Indhold

Dette afsnit handler om forholdet mellem indsigt efter persondataloven (PDL) og aktindsigt efter forvaltningsloven (FVL).

Afsnittet indeholder:

  • Indledning
  • Persondataloven eller forvaltningsloven
  • Det mest gunstige retsgrundlag
  • Forskelle i de to regelsæt.

Indledning

Regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Se PDL § 2, stk. 1.

Persondataloven eller forvaltningsloven

Der skal indledningsvis tages stilling til, om en anmodning om indsigt skal afgøres efter reglerne om den registreredes indsigtsret i PDL §§ 31 - 34, eller efter reglerne om partsaktindsigt i FVL §§ 9 - 18.

I de tilfælde, hvor en registreret person anmoder om indsigt i personoplysninger, der er undergivet elektronisk databehandling, eller som indgår i et manuelt register, skal anmodningen som udgangspunkt afgøres efter reglerne i persondatalovens kapitel 9, §§ 31 - 34. Se PDL § 1, stk. 1.

Hvis den registrerede person tillige er part i en sag, hvori den dataansvarlige har truffet eller vil træffe afgørelse, kan den registrerede også opnå aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt. Se FVL § 9.

Persondataloven medfører således ikke indskrænkninger i parters adgang til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Parter har dermed i overensstemmelse med forarbejderne til forvaltningsloven ret til partsaktindsigt, uanset på hvilken måde en forvaltningsmyndighed opbevarer sine dokumenter.

En registreret person vil derfor kunne opnå indsigt efter reglerne i såvel persondataloven som forvaltningsloven, hvis der er tale om oplysninger vedrørende den registrerede selv i dokumenter, der indgår i en afgørelsessag, som den pågældende er part i. Det er naturligvis en forudsætning, at der er tale om behandling af oplysninger, som er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde.

Det mest gunstige retsgrundlag

Hvis en registreret har ret til indsigt efter både persondataloven og forvaltningsloven, skal der meddeles indsigt efter det regelsæt, der er det mest gunstige for den pågældende. Det vil i praksis betyde, at der som hovedregel skal træffes afgørelse efter forvaltningslovens regler samtidig med at det sikres, at PDL § 31 opfyldes.

Forskelle i de to regelsæt

Persondatalovens regler om den registreredes indsigtsret er regler om egenacces, dvs. ret til at se oplysninger om sig selv.

Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt giver ikke alene adgang til oplysninger om parten selv (i større omfang end efter persondataloven) men også oplysninger om andre, herunder andre parter.

Sagsområder

Efter persondataloven er alle oplysninger om den registrerede, som undergives behandling i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds forberedelse og afgørelse af en sag inden for strafferetsplejen, undtaget fra den registreredes indsigtsret. Se PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL § 19.

Forvaltningsloven begrænser kun partens adgang til aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning, og der er med henvisningen til FVL § 18 en vis adgang til aktindsigt i sådanne sager, når de er afgjort. Se FVL § 11, stk. 1.Derimod har den registrerede en videre adgang til indsigt for så vidt angår omfattede sagsområder, idet persondataloven som hovedregel gælder overalt i den offentlige forvaltning, hvor der elektronisk behandles personoplysninger, mens forvaltningslovens regler om parters adgang til aktindsigt alene omfatter afgørelsessager.

Tavshedspligt

Bestemmelser om tavshedspligt er uden betydning for partens ret til aktindsigt, mens den registreredes ret til indsigt er begrænset af særlige regler om tavshedspligt. Se henholdsvis FVL § 9, stk. 5, og PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL § 35.

Eksempel - anmeldelser

Denne forskel på de to regelsæt har eksempelvis betydning for den anmeldtes ret til oplysninger om anmelder.

Har anmelder i brev eller e-mail oplyst sit CPR-nummer, som er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, skal denne oplysning undtages fra den anmeldtes ret til indsigt efter persondataloven.

Imidlertid skal en anmodning om indsigt efter persondataloven afgøres efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis parten herved opnår en bedre retsstilling, hvilket som udgangspunkt vil være tilfældet her, da adgangen til partsaktindsigt efter forvaltningsloven ikke er begrænset af regler om tavshedspligt. Oplysninger omfattet af tavshedspligten kan dog efter en konkret afvejning af hensynet til anmelder over for hensynet til den anmeldte undtages fra aktindsigt efter forvaltningsloven. Se FVL § 15 b, nr. 5.

SKAT kan derfor med hjemmel i forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 undtage anmelders navn mv. fra aktindsigt, hvis der foreligger en konkret begrundet formodning om, at anmelder vil blive udsat for repressalier eller lignende fra den anmeldte. Endvidere skal SKAT altid, i tilfælde hvor anmelder har forsynet anmeldelsen med sit CPR-nummer, undtage de fire sidste cifre fra aktindsigt med hjemmel i forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Denne generelle undtagelse fra hovedreglen om den anmeldtes adgang til indsigt i oplysninger om anmelders identitet beror på en særlig overordnet vurdering. 

Interne dokumenter

Der er mindre forskelle på henholdsvis forvaltningslovens regler til beskyttelse af en forvaltningsmyndigheds interne arbejdsdokumenter, og de tilsvarende regler herom i persondataloven. Se henholdsvis FVL §§ 12 - 14, og PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL §§ 23, 24, 26 og 27. Disse forskelle vil dog næppe have nogen større betydning i praksis.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.