Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

C.A.10.2.6.3.3.2 Indbetalingerne overskrider beløbsgrænsen

Indhold

Dette afsnit handler om:

  • Afgift på 20 pct. af for meget indbetalte beløb
  • Afgift på 4 pct. ved overførsel til fradrags- eller bortseelsesberettiget pensionsordning
  • Udbetaling af for meget indbetalte beløb

Afgift på 20 pct. af for meget indbetalte beløb

Hvis årets samlede indbetalinger til aldersforsikring m.v. for en pensionsopsparer overskrider beløbsgrænsen på >29.600 kr. (2016: 28.900 kr.)<, så skal der betales 20 pct. i afgift af det for meget indbetalte beløb. Se PBL § 25 A, stk. 5.

Pengeinstituttet, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen skal påse, at der i det pågældende pengeinstitut mv. ikke årligt bliver indbetalt et større beløb end grundbeløbet.  Se PBL § 16, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at det er muligt for en person samlet at indskyde mere end  >29.600 kr. (2016: 28.900 kr.)< årligt, men det kan ikke ske i et enkelt institut.  Afgiften på 20 pct. påhviler pensionsopspareren og opkræves via årsopgørelsen for det indkomstår, hvor overskridelsen er sket. Se KSL (kildeskatteloven) §§ 60 - 62.

Pensionsinstitutterne har dermed ikke med opkrævningen at gøre,  og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 38, der handler om pensionsinstitutternes forpligtelser med hensyn til tilbageholdelse og indbetaling af afgift, gælder derfor ikke for så vidt angår denne afgift.

Afgift på 4 pct. ved overførsel til fradrags - eller bortseelsesberettiget pensionsordning

Som et alternativ til at betale en afgift på 20 pct. af det beløb, der er indbetalt for meget til en aldersforsikring eller -opsparing, kan pensionsopspareren overføre det overskydende beløb til en fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget ordning omfattet af kap. 1.  Pensionsopspareren skal i så fald betale en afgift på 4 pct. af det beløb, der overføres.  Se PBL § 25 A, stk. 6.

Det for meget indbetalte beløb kan overføres til en sådan fradrags- eller bortseelsesberettiget pensionsordning i løbet af det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvor der er indbetalt beløb over beløbsgrænsen. Det beløb, der kan overføres, opgøres som det beløb, der ligger over beløbsgrænsen på >29.600 kr. (2016: 28.900 kr.)<.

Det står pensionsopspareren frit for at beslutte, om der skal ske overførsel af et for meget indbetalt beløb, og hvor meget af det overskydende beløb der i givet fald skal overføres. Hvis kun en del af det overskydende beløb overføres, skal pensionsopspareren betale 4 pct. af det overførte beløb plus 20 pct. af den del, der bliver stående på ordningen, dvs. forskellen mellem det for meget indbetalte beløb og det overførte beløb.

Eksempel

Der er indbetalt 10.000 kr. over beløbsgrænsen på  >29.600 kr. (2016: 28.900 kr.)<. Det udløser som udgangspunkt en afgift på 20 pct. svarende til 2.000 kr.

Pensionsopspareren har bl.a. følgende muligheder for overførsel:

  1. Pensionsopspareren overfører 10.000 kr. til en fradragsberettiget ordning. Det medfører, at afgiften reduceres til 400 kr., og at der opnås fradrag for 10.000 kr.
  2. Pensionsopspareren overfører 0 kr. til en fradragsberettiget ordning, og afgiften reduceres derfor ikke.
  3. Pensionsopspareren overfører 6.000 kr. til en fradragsberettiget ordning, hvilket medfører, at afgiften reduceres til 1.040 kr. (20 pct. af 4.000 kr. + 4 pct. af 6.000 kr.). Der opnås fradrag for 6.000 kr.

Afgiften opkræves ligesom 20 pct.-afgiften efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25 A, stk. 5, via årsopgørelsen.  Se afsnittet  ovenfor om afgift på 20 pct. af for meget indbetalte beløb.

Overførslen har skattemæssig virkning for det indkomstår, hvor der er sket indbetaling over beløbs­grænsen, dvs. ikke for det indkomstår, hvor overførslen sker. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25 A, stk. 6.

Hvis et for meget indbetalt beløb overføres til en fradrags - eller bortseelsesberettiget ordning, betyder det, at SKAT skal udsende en årsopgørelse til pensionsopspareren, hvor 20 pct.-afgiften bliver reguleret. Der opkræves så en afgift på 4 pct. af det overførte beløb, mens 20 pct.- afgiften fastholdes for forskellen mellem det for meget indbetalte beløb og det overførte beløb, jf. pkt. 3 i eksemplet ovenfor.

Udbetaling af for meget indbetalte beløb

Hvis pensionsopspareren ønsker et for meget indbetalt beløb udbetalt fra ordningen, er der tale om en udbetaling i utide.

Se afsnit C.A.10.2.6.4.7 Udbetaling ved ophævelse i utide om udbetaling i utide. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.