Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

C.A.3.4.6.1 Sømandsbeskatningslovens baggrund, formål og historik

Indhold

Dette afsnit handler om sømandsbeskatningslovens baggrund, formål og historik.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund og formål
  • Historikskema.

Baggrund og formål

Reglerne for beskatning af søfolk blev ændret væsentligt i 2005.

Lovændringerne har til formål at

  • tilpasse reglerne om beskatning af søfolk til EU's retningslinjer om statsstøtte til søtransportsektoren og
  • forenkle reglerne, der tidligere var et samspil mellem reglerne i kildeskatteloven, ligningsloven og den dagældende sømandsfradragslov.

Sømandsfradragsloven blev ophævet og erstattet af sømandsbeskatningsloven, og de eksisterende regler i de andre love blev indarbejdet i den nye lov med visse ændringer.

De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere gældende regler er følgende:

  • Anvendelsesområdet for DIS-ordningen (beskatning af sømænd på danske skibe) er blevet det samme som for tonnageskatteordningen (beskatning af rederier). Der er efter lovens indførelse foretaget visse modifikationer af bestemmelsen.
  • Dispensationssystemet i den tidligere sømandsfradragslov er blevet afskaffet. De nye regler hviler på objektive kriterier.
  • Sømandsfradraget er blevet erstattet af et fast fradrag.
  • Der er indført en refusionsordning til visse arbejdsrelaterede omkostninger for sandsugerrederier.

Der kan efter de gældende EU-retningslinjer ydes statsstøtte til søtransport af gods og passagerer og inden for visse begrænsninger til bugsering, bjærgningsfartøjer og til opmudring/sandsugning samt til erhvervsmæssig brug af kabellægningsfartøjer.

Der kan ikke ydes statsstøtte til andre aktiviteter. Dette gælder uanset skibenes indretning, betegnelse eller registreringsforhold.

Det er skibenes faktiske anvendelse, som er afgørende for, om der kan ydes statsstøtte eller ej.

Se også

Se også

  • SKM2006.602.DEP om administrationen af refusionsordningen for sandsugere og for andre spørgsmål vedrørende sømandsbeskatningsloven.
  • Kommissionens meddelelse C(2004)43 om retningslinjer for statsstøtte til søtransport.
  • Kommissionens beslutning C(2007)22 om statsstøtte.

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv. af sømandsbeskatningsloven:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

386 af 27. maj 2005

Sømandsbeskatningsloven - indførelse af ny lov

425 af 6. juni 2005

Konsekvensændringer som følge af ændring af KSL (kildeskatteloven) § 2. Henvisninger til kildeskattelovens § 2 ændres.

§ 5

§ 9

§ 10

428 af 6. juni 2005

Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.

De statslige told- og skattemyndigheder ændres til told- og skatteforvaltningen.

§ 9

§ 15

§ 13 ophævet

343 af 18. april 2007

Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne mv.

§ 1

§ 2

§ 5a ny

§ 9

§ 10

§ 12 a ny

1235 af 24. oktober 2007

Lavere skat på arbejde. Ændring af henvisning (lov om arbejdsmarkedsbidrag).

§ 10

§ 11

521 af 12. juni 2009

Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0.

§ 10

622 af 14. juni 2011

Forhøjelse af sømandsfradraget for visse søfolk. Ændringen er godkendt i EU og gælder fra 1.1.2012.

§ 3

1886 af 29. december 2015

Udvidelse af tonnageskatteloven.

§ 5a, stk. 1 ophæves

§ 5b ny

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.