Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

C.B.4.5.1 Generelt om gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Den skattemæssige behandling af gevinst og tab afhænger af, om der er tale om et aktiebaseret eller et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning . Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 21 og 22, og afsnit C.B.4.5.2 Gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og C.B.4.5.3 Gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Efter de tidligere regler var afståelse af aktier m.v., der var udstedt af et investeringsselskab, samt afståelse af investeringsbeviser, ikke omfattet af reglen i LL (ligningsloven) § 16 B om afståelse af aktier mv. til det udstedende selskab. Dette er nu ændret ved § 10, nr. 3 og 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen gælder undtagelsen fra beskatning efter LL (ligningsloven) § 16 B ved salg til det udstedende selskab alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 4 og 5, som ændret ved § 10, nr. 3 og 4 i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Lovændringen har virkning for salg til det udstedende selskab, der sker den 23. februar 2016 eller senere. Se § 17, stk. 5, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Er investeringsbeviserne omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 om næringsaktier, går beskatning efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 forud for beskatning efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 21 og 22.

Erstatninger fra banker som følge af dårlig rådgivning skal behandles efter samme regler som salgssummer. Se afsnit C.B.2.16 Erstatninger.

Efter SKAT's opfattelse skal en vedtægtsændring i en eksisterende minimumsbeskattet afdeling i forbindelse med opdeling i andelsklasser efter en konkret vurdering ikke anses for en afståelse af investeringsbeviserne, hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at omkostningerne skævdeles. Se afsnit C.D.1.1.10.8.6 Opdeling af minimumsbeskattet afdeling i andelsklasser - vedtægtsændring.

Ved indberetning af anskaffelses- og afståelsessummer efter reglerne i skattekontrolloven er handelsomkostninger normalt taget i betragtning. Se indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015) § 47, stk. 2, nr. 7.

Se også

Afsnit C.D.1.1.10.10.2 Indtægt om, hvilke indtægter der skal indgå ved opgørelse af minimumsindkomsten. Se LL (ligningsloven) § 16 C.

Se også LV Selskaber og aktionærer 2011-1 afsnit S.G.12 om de  regler, der var gældende ved afståelse før den 1,. januar 2011. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet vider relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelse

SKM2011.787.LSR

Landsskatteretten fastslog, at salg af et bevis i en afdeling af en udloddende investeringsforening og køb af et bevis i samme afdeling umiddelbart efter, hvor det solgte bevis gav ret til udbytte, medens det købte bevis ikke giver ret til udbytte, skattemæssigt anerkendes som et salg og et køb.

 

  SKAT

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede endvidere, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL (ligningsloven) § 16 C, som om der ikke var sket overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 10.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.