Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

C.D.8.8.2.3 Bindingsperiode

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om valg og fravalg af tonnageskatteordningen samt virkningen af valget.

Afsnittet indeholder:

  • Bindende i 10 år
  • Virkning af valget
  • Betydning af valget i forbindelse med etablering af koncernforbindelse mv.
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Bindende i 10 år

Både valg og fravalg af ordningen er bindende i 10 år fra det tidspunkt, hvor valget træffes. Se TSL § 2, stk. 2.

Et fravalg af ordningen betyder, at rederiet først kan komme ind i ordningen efter 10 år. Omvendt betyder det, at vælger et rederi at anvende tonnageskatteordningen, er det bundet til at lade sig beskatte efter ordningen de næste 10 år, uanset resultatet af den faktiske rederivirksomhed.

Ved udløbet af den 10-årige bindingsperiode vil rederiet igen skulle vælge, om det ønsker at fortsætte i ordningen eller at overgå til beskatning efter de almindelige regler.

Ved udtræden af tonnageskatteordningen vil ordningen først igen kunne anvendes efter 10 indkomstår med beskatning efter de almindelige regler.

Virkning af valget

Ved valg af tonnageskatteordningen skal samtlige skibe og andre aktiver, som opfylder betingelserne, indgå i ordningen. Se TSL § 2, stk. 3.

Valget er således gældende for hele rederidelen af selskabets samlede virksomhed, der kan tonnagebeskattes. Det er derfor ikke muligt at holde en eventuel underskudsgivende del af rederivirksomheden udenfor beskatning efter ordningen.

Betydning af valget i forbindelse med etablering af koncernforbindelse mv.

I de tilfælde, hvor

  • eksempelvis to rederier bliver koncernforbundne, fusionerer eller ved tilførsel af aktiver, og
  • kun det ene rederi anvender tonnageskatteordningen, eller de begge gør det

fastsættes bindingsperioden i sådanne tilfælde som hovedregel til bindingsperioden for det rederi, der senest blev omfattet af tonnageskatteordningen.

Hvis ikke alle de pågældende selskaber anvender tonnageskatteordningen, fastsættes bindingsperioden til 10 år regnet fra og med det indkomstår, hvor selskaberne bliver koncernforbundne eller fusionen gennemføres.

Samme regler gælder ved tilførsel af aktiver. Ved spaltning af selskaber fastsættes bindingsperioden for de nye selskaber til den samme som for det selskab, der spaltes.

I det bindende svar SKM2008.799.SR,  blev et ikke-tonnagebeskattet selskab  omfattet af ordningen som følge af etablering af en koncernforbindelse. Desuden kunne Skatterådet bekræfte, at det ikke-tonnagebeskattede selskab blev tvunget ind i ordningen ved en fusion med et nystiftet selskab, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Samme resultat kom Skatterådet til i SKM2013.351.SR. Skatterådet bekræftede endvidere, at indtræden i ordningen skal regnes fra indkomstårets start uanset, at erhvervelsen af aktiekapitalen først sker i løbet af det pågældende år.

Hvis et rederi bliver omfattet af tonnageskatteordningen, fordi det får fælles ledelse eller driftsorganisation med koncernforbundne rederier og ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder, fastsættes bindingsperioden til den samme, som gælder for de øvrige selskaber i koncernen.

Det samme er tilfældet, hvis et koncernforbundet selskab, der ikke tidligere har drevet rederivirksomhed, begynder at drive sådan virksomhed.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2013.351.SR

Tvunget ind i ordningen som følge af koncernforbindelse ved erhvervelse af et tonnagebeskatteselskab.

 

SKM2008.799.SR

Tvunget ind i ordningen som følge af koncernforbindelse/fusion med et tonnagebeskattet selskab.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.