Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

C.F.8.1.2.4 EU-retlige grundlag

Indhold

Dette afsnit handler om det EU-retlige grundlag om udveksling af oplysninger.

Afsnittet indeholder:

  • Bistandsdirektivet
  • Rentebeskatningsdirektivet
  • Andre direktiver og forordninger (moms, punkafgifter).

Bistandsdirektivet

Fra den 1. januar 2013 gælder Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 11. marts 2011.) Se lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gennemførelsen af direktivet i dansk ret. 

Bemærk

>Direktivet er ændret ved Rådets direktiv2015/2376/EU af 8 december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Ændringsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1554 af 13. december 2016 om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love § 7.

Se også

Spontan udveksling af oplysninger om bindende svar A.A.3.14 Spontan udveksling af oplysninger om bindende svar med mere <

 

Rentebeskatningsdirektivet

Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 26. juni 2003. Direktivet har virkning fra den 1. juli 2005. Direktivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004.

Direktivet har til formål at sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra en EU-medlemsstat til en fysisk person i en anden EU-medlemsstat.

Bemærk

Direktivet er ændret ved Rådets direktiv 2014/48/EF om beskatning af indtægter for opsparing i form af rentebetaling. Ændringsdirektivet er endnu ikke implementeret i Dansk ret.

I Danmark foregår udveksling af oplysninger efter rentebeskatningsdirektivet og de tilknyttede aftaler i alle tilfælde gennem den kompetente myndighed, Indsats - Borger - Kompetent Myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.

Direktivets hovedregel: automatisk udveksling af oplysninger 

Direktivets hovedregel er, at beskatningen sikres ved automatisk indberetning og udveksling af information. EU-landene indsamler ved udgangen af hvert år oplysninger om årets rentebetalinger fra den pågældende medlemsstat til fysiske personer i andre medlemsstater og videregiver disse oplysninger til skattemyndighederne i de andre lande.

Direktivets undtagelse/overgangsregel: kildeskat

Direktivet indeholder en undtagelse, hvorefter en medlemsstat kan vælge ikke at udveksle oplysninger automatisk. I stedet skal medlemsstaten trække kildeskat af alle rentebetalinger fra det pågældende land til fysiske personer i de øvrige medlemsstater. Kildeskatteprocenten er fra og med 2010 35 pct. Denne undtagelse gælder nu kun for Østrig.

Bemærk

Det fremgår af direktivet, at kildeskatteordningen er en overgangsordning. Der er ikke sat tidsfrist på, hvornår overgangsordningen vil ophøre.

Aftaler i tilknytning til rentebeskatningsdirektivet

Direktivet indeholder betingelser for, at direktivet kan finde anvendelse. Betingelserne er:

  • at Kommissionen indgår aftaler med Schweiz, Liechtenstein, San Marino, Monaco og Andorra om, at de skal anvende tilsvarende fremgangsmåder som foreskrevet i direktivet, altså enten automatisk udveksling af oplysninger eller kildeskattetræk
  • at medlemsstaterne indgår aftaler med Kanaløerne, Isle of Man og UK's og Nederlandenes tilknyttede territorier i Caribien om, at de skal udveksle oplysninger på tilsvarende vilkår som efter direktivet, eller at de skal trække kildeskat på tilsvarende måde som efter direktivets overgangsordning, så længe overgangsordningen efter direktivet gælder.

Kommissionen har indgået sådanne aftaler med Schweiz, Liechtenstein, San Marino, Monaco og Andorra.

Danmark har indgået sådanne aftaler med Aruba, Anguilla, Caymanøerne, Guernsey, Isle of Man, Jersey, De Britiske Jomfruøer, De Nederlandske Antiller (nu Curaqau og Sint Maarten), Montserrat og Turks- og Caicosøerne. Se afsnit C.F.9.2 Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler om de enkelte jurisdiktioner.

Andre direktiver og forordninger (moms, punkafgifter)

Der foregår udveksling af oplysninger om moms og visse punktafgifter mellem EU-medlemslandene. Udvekslingen sker på:

Momsområdet med hjemmel i:

  • Rådets Forordning (EF) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift.
  • Kommissionens Forordning (EU) nr. 79/2012 af 31. januar 2012 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i rådets forordning 904/2010 om administrativt samarbejde om bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift.

Området for visse punktafgifter med hjemmel i:

  • Rådets Forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet.
  • Rådets Direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

Bemærk

Al udveksling af oplysninger efter disse retsgrundlag foregår gennem den kompetente myndighed, Indsats - Borger - Kompetent Myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.