Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<<  

C.H.3.5.5.5 Ændret benyttelse mv.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Fordeling
  • Yderligere ansættelse på 2001/2002-niveau.

Fordeling

Ved hver vurdering fastslår SKAT, hvad en ejendom benyttes til. Se VUL § 33.

En ejendom, der overgår til anden benyttelse, og som derfor måske ændrer værdi, tager SKAT op til omvurdering.

Når en ejendom samtidigt anvendes til både bolig for ejeren og til andet formål, så fordeler SKAT ejendomsværdien på den del af ejendommen, der anvendes til ejerbolig, og på den øvrige ejendom. Se VUL § 33, stk. 4-7.

Hvis omfanget af den ejerbolig, der faktisk har været til rådighed i løbet af indkomståret, afviger fra det omfang, der er forudsat ved vurderingen eller vurderingsfordelingen, så skal ejendomsværdiskatten udelukkende betales på grundlag af den vurdering eller vurderingsfordeling, der er foretaget pr. 1. oktober i indkomståret.

Ejendomme, der overgår til at være omfattet af reglerne i VUL § 33 om ejerboligfordeling, tager SKAT op til omvurdering. Det samme er tilfældet, hvis ejerboligens areal ændres med mindst 25 pct.

Yderligere ansættelse på 2001/2002-niveau

Til brug for beregning af ejendomsværdiskatten skal der ske en yderligere ansættelse af ejendomsværdien efter VUL § 33, stk. 12-15, hvis der sker

  • om- eller tilbygning
  • nybygning
  • ændring af ejendommens areal
  • ændring af ejendommens anvendelse, eller
  • ændring af planforholdene,

som ikke er omfattet af 2001-vurderingen.

Ejendomsværdien inklusiv om- eller tilbygning mv. fastsættes på samme niveau som 2001-vurderingen. Desuden fastsættes der tilsvarende en ejendomsværdi på samme niveau som 2002-vurderingen. SKAT giver ejeren meddelelse om begge ejendomsværdier.

Det gælder dog ikke for ejendomme, der er omfattet af EVSL 4, nr. 11, dvs. ejendomme, der ligger i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Disse ejendomsværdier skal som hovedregel anvendes fra og med året efter det år, hvor de er fastsat. Se EVSL § 4 a, stk. 2 og 3.

Hvis ejeren både før og efter en ændring af anvendelsen af ejendommen eller en ændring af planforholdene har beboet ejendommen, får den nye ejendomsværdi ingen betydning for den eksisterende ejer. Den får først virkning for en ny ejer fra og med året efter ejerskiftet.

Se også

Se også afsnit H.A.5.1 om VUL § 33.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle Hyppigt stillede spørgsmål
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.