Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< >>

G.A.3.2.2.1.3.11.3 Hvad er fordringspant

Indhold 

Dette afsnit beskriver hvad fordringspant indeholder.

Afsnittet indeholder:

  • Fordringspant
  • Sikringsakten
  • Fordringspanthavers tiltrædelse af pantet.

Fordringspant

Ved at anvende et skadesløsbrev (Virksomhedspant) kan en erhvervsvirksomhed underpantsætte sine simple fordringer, der stammer fra salg af varer og tjenesteydelser, dvs. "kundefordringer". Se TL (toldloven) § 47 c, stk. 3, nr. 1.

En virksomhedspanthaver, der har fået tinglyst sin panteret, må dog acceptere, at et senere udlæg kan rykke foran virksomhedspanteretten i prioritetsstillingen ved at give underretning til virksomhedspanthaver om udlægget inden for tre hverdage. Se TL (toldloven) § 47 c, stk. 5.

Desuden hæfter en virksomhedspanthaver, der på fristdagen har tinglyst virksomhedspant, for bobehandlingsomkostningerne ved en konkurs med indtil 50.000 kr. Se KL § 27, stk. 3. Denne hæftelse udstrækkes også til panthavere, der inden for en toårig periode forud for fristdagen har fået aflyst et virksomhedspant, medmindre aflysningen var ordinær. Se KL § 27, stk. 4.

Disse konsekvenser af stiftelsen af en virksomhedspanteret undgås, hvis långiveren i stedet får sikkerhed i form af et fordringspant efter TL (toldloven) § 47 d, der udtaler, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af et skadesløsbrev kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer, der stammer fra salg af varer og tjenesteydelser.

De fordringer, der er omfattet af et fordringspant, er identiske med de kundefordringer, der kan underpantsættes efter TL (toldloven) § 47 c, stk. 3, nr. 1. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.11 Virksomheds- og fordringspant.2 Hvad er virksomhedspantunder "Ad a) Kundefordringer".

Fordringspanthaveren kan dermed opnå pant i den til enhver tid værende debitorportefølje, så virksomhedens udestående fordringer på tidspunktet for pantets stiftelse omfattes heraf, ligesom fremtidige fordringer omfattes af panteretten, efterhånden som de stiftes. De omhandlede fordringer stammer fra salg af varer og tjenesteydelser og stiftes derfor ved virksomhedens indgåelse af aftaler om kreditsalg mv. med virksomhedens kunder ("kontraheringstidspunktet"). Den enkelte fordring udgår af panteretten ved ophør, dvs. typisk ved

  • indfrielse, herunder modregning eller
  • forældelse.

Sikringsakten

Fordringspant skal tinglyses i personbogen for at opnå beskyttelse mod:

  • Aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer
  • Mod retsforfølgning.

Skadesløsbreve, som er nævnt i TL (toldloven) § 47 d, stk. 1, kan ikke overdrages.

Fordringspanthaveren skal ikke iagttage GBL § 31, stk. 1 og 2, hvorefter sikringsakten ved overdragelse af simple fordringer til sikkerhed er underretning herom til fordringsskyldner, for at opnå beskyttelse mod retsforfølgende kreditorer og godtroende aftaleerhververe.

Fordringspanthavers tiltrædelse af pantet

Reglerne i RPL § 538 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3 gælder også for muligheden for at fyldestgøre krav, der er sikret ved

  • virksomhedspant i fordringer, se TL (toldloven) § 47 c, stk. 3, nr. 1, og
  • fordringspant, se TL (toldloven) § 47 d.

Se RPL § 538 a, stk. 4.

En fordringspanthaver, der har pant i kundefordringer, kan derfor inddrive disse, efterhånden som de forfalder til betaling. Se RPL § 538 a, stk. 3.

Hvis et krav, der er sikret ved håndpant, ikke fyldestgøres rettidigt, kan panthaveren sælge pantet ved tvangsauktion. Se RPL § 538 a, stk. 1, 1. pkt. Inden panthaveren tager skridt til fyldestgørelse, skal han, medmindre pantsætterens bopæl er ham ubekendt, med en uges varsel ved anbefalet brev opfordre denne til at opfylde kravet, medmindre omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab. Afkald på en sådan opfordring er ikke gyldigt. Se RPL § 538 a, stk. 2.

Ud over de tilfælde hvor panthaverens fyldestgørelse følger direkte af lovgivningen, kan panthaveren (fx et pengeinstitut) tiltræde pantet både ved at

  • kræve betaling til sig på de pantsatte fordringer, se RPL § 538 a, stk. 4, se stk. 3, og
  • hindre pantsætteren i at råde over summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egen konto.

Hvis panthaveren herved hindrer pantsætteren i at trække på den konto (fx ved gradvis nedsættelse af trækningsretten på en kassekredit), hvor indbetalinger på fordringerne finder sted, vil det kunne udgøre en tiltrædelse af pantet, så indbetalingerne er udtryk for, at den sikkerhedsmæssige ramme, der udgøres af pantebrevet, er anvendt i samme omfang.

Det vil ikke i sig selv være udtryk for, at panthaveren har tiltrådt pantet, at indbetalingerne på de udestående fordringer blot indgår på pantsætterens konto under sædvanlige omstændigheder.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.