Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

C.D.11.10.2.1 CUP-metoden

Den fri markedsprismetode (CUP-metoden) tager udgangspunkt i sammenlignelige uafhængige transaktioner ved vurdering af armslængdeprisen, for derved at estimere en armslængde pris på det koncerninterne lån.

Prisen for transaktioner mellem uafhængige parter udgør normalt markedsprisen. Ved CUP-metoden sammenlignes prisen for den kontrollerede transaktion derfor med prisen på en sammenlignelig uafhængig transaktion.

De uafhængige transaktioner, som anvendes til prisfastsættelsen, skal være sammenlignelige. Der kan både være tale om den skattepligtiges egne finansielle transaktioner fra/til uafhængige, kaldet en intern CUP, eller det kan være finansielle transaktioner mellem to uafhængige virksomheder, ofte kaldet en ekstern CUP.

Den kontrollerede transaktion er sammenlignelig med den ikke kontrollerede transaktion, når følgende betingelser er opfyldt:

  • De væsentlige sammenlignelighedsfaktorer for transaktionerne er de samme og

  • Eventuelle forskelle mellem transaktionerne har ikke væsentlig indflydelse på prisfastsættelsen, eller

  • Det er muligt at justere for forskellene og derved gøre transaktionerne sammenlignelige.

Sammenlignelighedsfaktorer i forhold til finansielle transaktioner kan fx være lånets løbetid, den valuta, som lånet er optaget i, stilling i prioritetsrækkefølgen, kreditværdigheden mv. Ligesom partneres funktioner, aktiver og risici, herunder partnernes kontrol over finansielle og driftsmæssige aktiviteter, skal være sammenlignelige.

De forhold, der kan have betydning for fastsættelse af rentesatsen, er beskrevet i OECD's fem sammenlignelighedsfaktorer. Sammenligneligheden skal derfor vurderes i forhold hertil. I relation til finansielle transaktioner er der givet en række eksempler på forhold, der kan påvirke fastsættelsen af renten. Se herom afsnit C.D.11.10 Armslængdeprincippet i relation til finansielle transaktioner om armslængdeprincippet i relation til finansielle transaktioner og afsnit C.D.11.10.2.2 Lånemarginmetoden om renteelementer.

Et af de forhold, der indgår ved vurdering af armslængdeprisen af finansielle transaktioner, er låntagers kreditværdighed. I forhold til den fri markedsprismetode indgår låntagers kreditværdighed som ét af de kriterier, der benyttes ved vurdering af, om den kontrollerede transaktion er sammenlignelig med de uafhængige transaktioner.

CUP-metoden forudsætter, at der er stor sammenlignelighed, fordi selv en mindre forskel mellem to produkter kan skabe en præference for det ene produkt frem for det andet, hvilket vil afspejles i prisen.

I relation til lånetilbud fra uafhængige parter, skal det bemærkes, at transfer pricing generelt er baseret på gennemførte transaktioner mellem uafhængige parter. Transaktioner mellem uafhængige parter, som ikke er gennemført, kan således, som udgangspunkt, ikke benyttes ved fastlæggelsen af prisen for koncerninterne transaktioner. Dette kan fx være lånetilbud fra en bank.

Relevante forhold til fastlæggelsen af koncerninterne afregningspriser skal forelægges SKAT i forbindelse med en revision. I den forbindelse skal der være oplysninger om fravalgte, mulige sammenlignelige transaktioner, ligesom et eventuelt fravalg skal begrundes. I den forbindelse skal skatteyder søge efter evt. sammenlignelige uafhængige transaktioner blandt egne transaktioner med uafhængige parter, og andre forbundne parters transaktioner med uafhængige parter. Det kan fx være et eksternt lån indgået mellem koncernens finansierings selskab og en uafhængig bank, der danner grundlag for det koncerninterne lån. Et eksternt lånetilbud, som ikke er gennemført, kan som udgangspunkt ikke benyttes ved fastlæggelsen af prisen for koncerninterne transaktioner, men kan indeholde informationer som kan være relevante ved vurdering af de koncerninterne afregningspriser. Se også afsnit C.D.11.13.1.2.4.4 Beskrivelse af finansielle transaktioner om beskrivelse af finansielle transaktioner.

Se også

Afsnit C.D.11.4.1.1 CUP-metoden (Comparable Uncontrolled Price Method) om CUP-metoden

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.