Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

C.D.1.1.10.9.4 Hvordan beskattes en bevisudstedende SIKAV med minimumsbeskatning?

Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan en bevisudstedende SIKAV med minimumsbeskatning beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser
  • Hvordan beskattes en SIKAV, som overgår til en anden beskatning?
  • Overflytning af afdelinger

Bemærk

Såfremt en SIKAV med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, og forskellen ikke består i at omkostningerne skævdeles eller at andelsklasserne anvender forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende bliver afdelingen omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, og SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 2.

Det er SKATs opfattelse, at afgørelsen af om 50 pct. eller mere af aktivmassen i en SIKAV med minimumsbeskatning i løbet af selskabets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 21.

Se også

Se også

  • C.B.4.2 "Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde" i afsnittet "Indeholdelse af udbytteskat", hvor reglerne om indeholdelse af udbytteskat, når SIKAV'en udlodder/opgør minimumsindkomst, er beskrevet.
  • bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 og bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016 om kildeskat, hvor reglerne for om SIKAV'en kan få et udbyttefrikort er beskrevet.

Regel

SIKAV'er med minimumsbeskatning er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.

Betingelser

SIKAV'er med minimumsbeskatning er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.

SIKAV'er med minimumsbeskatning, som er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, beskattes kun af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst mv. på aktiver tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Se afsnit C.D.8.10.1 Løbende ydelser om opgørelse af den skattepligtige indkomst i andre foreninger m.v., hvor det uddybes, hvad der anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Fx anses udbytteindtægter, aktiegevinster og renter ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for SIKAV'er med minimumsbeskatning.

SIKAV'er, der ikke er minimumsbeskattet, er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19 (selskabet er skattefrit, men deltagerne beskattes efter lagerprincippet, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19).

Hvordan beskattes en SIKAV, som overgår til en anden beskatning?

Ophører en SIKAV med at være minimumsbeskattet, fx fordi selskabet ikke har opgjort tilstrækkelig minimumsindkomst til deltagerne eller ikke har indsendt oplysningerne om minimumsindkomsten til SKAT til tiden, bliver selskabet omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 og dermed SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 12.

Overflytning af afdelinger

SKAT finder, at hvis en afdeling i en SIKAV med minimumsbeskatning overflyttes til en anden SIKAV, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.