Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

C.D.2.4.4.2.7 Beskatningsperiode mindre end et år - SEL § 11 B, stk. 7

Indhold

Afsnittet beskriver, hvordan aktivopgørelsen foretages, hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret.

Afsnittet indeholder:

  • Beskatningsperiode mindre end et år
  • Eksempel.

Beskatningsperiode mindre end et år

Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved aktivopgørelsen efter SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 5 og 6, i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Grundbeløbet reguleres tilsvarende. Se afsnit C.D.2.4.4.2.3 Grundbeløbet - SEL § 11 B, stk. 3 om grundbeløbet. Der foretages således en forholdsmæssig beregning af aktierne og grundbeløbet, når beskatningsperioden er mindre end et kalenderår.

Et selskab kan have en beskatningsperiode på mindre end et år af flere grunde. Det kan fx være ved etablering/ophør af sambeskatning eller ved indtræden/ophør af skattepligt. Se eksemplet.

Der skal ikke ske en forholdsmæssig nedsættelse/forhøjelse af beregningsgrundlaget, hvis indkomståret afviger fra 12 måneder som følge af omlægning af indkomståret, uden at dette skyldes indtræden/ophør af sambeskatning eller skattepligt.

Eksempel

Koncern A køber pr. 1. oktober 2008 hele koncern X. Begge koncerner har kalenderåret som indkomstår. Koncern X skal lave delperiodeopgørelse for perioden 1. januar - 30. september 2008 som følge af det samlede opkøb.

For perioden 1. januar - 30. september 2008 har X nettofinansieringsudgifter på 18 mio. kr. For perioden 1. oktober - 31. december 2008 har X nettofinansieringsudgifter på 8 mio. kr.  Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver udgør - efter afskrivninger - 24 mio. kr. den 30. september og 28 mio. kr. den 31. december 2008.

Ved opgørelsen af koncern X' aktiver medregnes 24 mio. kr. x 9/12 = 18 mio. kr. Grundbeløbet beregnes til 20 mio. kr. x 9/12 = 15 mio. kr.

Ved opgørelsen af koncern A's nettofinansieringsudgifter for indkomståret 2008 medregnes 8 mio. kr. Ved opgørelsen af koncern A's aktiver medregnes 28 mio. kr. x 3/12 = 7 mio. kr.

 

Koncern X medregner

 

Nettofinansieringsudgifter

18 mio. kr.

Aktiver (24 mio. kr. × 9/12)

18 mio. kr.

Grundbeløbet (20 mio. kr. × 9/12)

15 mio. kr.

 

Koncern A medregner

 

Nettofinansieringsudgifter

8 mio. kr.

Aktiver (28 mio. kr. × 3/12)

7 mio. kr.

Se også

Se også SKM2008.240.DEP, hvor Skatteministeriet har kommenteret en henvendelse fra FSR om lov nr. 540 af 6. juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde mv.), herunder om SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 7.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.