Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

C.D.9.5.5.2 Gaver til familiefonde

Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af gaver til familiefonde. Gaverne kan enten indgå i kapitalen eller anvendes til uddelinger.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Gaver, der tilfalder grundkapitalen
  • Gaver til uddeling
  • Fonde med blandede formål
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition

Ved familiefonde forstås fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at besætte bestemte stillinger mv., dog ikke hvervet som medlem af bestyrelsen. Se FL § 7 og EFL § 28.

Gaver, der tilfalder grundkapitalen

Familiefonde er skattepligtige af gaver, hvorved fondens grundkapital udvides. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 6, 2. pkt.

Gaver, som tilfalder grundkapitalen i forbindelse med stiftelse af en familiefond, pålægges en afgift på 20 pct. af gavens værdi. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 6, 3. pkt. Afgiftspligtige gaver er ikke skattepligtige.

Gaver til uddeling

Familiefonde er skattepligtige af gaver, som anvendes til uddeling. Dette omfatter også situationer, hvor det er bestemt i vedtægten, at kapitalen i løbet af et nærmere bestemt tidsrum skal anvendes til uddeling. Er der tale om en gave, som helt eller delvist senere skal uddeles, betales der således almindelig indkomstskat af den del af gaven, som anvendes til uddeling. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 6.

Fonde med blandede formål

Fonde, der både varetager familiemæssige formål og andre formål, behandles skattemæssigt som familiefonde. Opnår en blandet ikke-erhvervsdrivende familiefond fondsmyndighedens tilladelse til at foretage en opdeling af fondens bundne kapital i adskilte afdelinger, så de familiemæssige formål adskilles fra de øvrige formål, er fonden dog ikke skattepligtig af gaver, som tilfalder grundkapitalen i den ikke-familiemæssige afdeling.

For at afdelinger kan anerkendes som adskilte, skal der for den enkelte afdeling føres særskilt regnskab med oplysning om bunden og disponibel kapital samt oplysning om indtægter, udgifter og gaver.

Erhvervsstyrelsen har som fondsmyndighed for fonde omfattet af erhvervsfondsloven oplyst, at grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond ikke kan opdeles i forskellige afdelinger.

Civilstyrelsen har ligeledes oplyst, at styrelsen ikke anerkender oprettelsen af en ny selvstændig afdeling med opdeling af kapital mv. Begrundelsen er, at dette skaber uklarhed og administrativt besvær ved adskillelsen af fondenes kapitaler i flere depoter mv.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddel-
else

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2013.78.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt nedsættelse af Fonden A's grundkapital med 1,5 mio. kr. til dækning af underskud i fonden ikke ville medføre skattepligt for fonden. Endvidere ville en påtænkt nedsættelse af Fonden A's grundkapital med 10 mio. kr. med henblik på efterfølgende uddeling heraf ikke medføre skattepligt for fonden. Til slut ville en uddeling af Fonden A's frigjorte midler hidrørende fra en påtænkt nedsættelse af grundkapitalen med 10 mio. kr. ikke medføre skattepligt for fonden.  

SKM2008.916.SR

Civilstyrelsen har i forbindelse med sagen oplyst, at den var indstillet på at godkende en ordning, hvor det årlige afkast opdeles, så forskellige brøkdele henførtes til forskellige formål.

Skatterådet kunne således i den konkrete sag bekræfte, at en gave til en familiefonds grundkapital, hvor gaven er betinget af en vedtægtsændring, hvorefter at kapitalen og afkastet heraf skulle anvendes til almennyttige formål, ville være skattefri.

SKM2007.527.SR

Skatterådet bekræftede, at en gave fra fondsstifteren, som ville blive tillagt fondens grundkapital i en nyoprettet særskilt afdeling, der ikke skulle varetage familiemæssige formål, ikke ville have skattemæssige konsekvenser for fonden og ikke ville udløse skat eller kompenserende afgift efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.