Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

C.G.3.2.4 Investering i kommanditselskaber (PAL § 16)

Indhold

Dette afsnit handler om investering i kommanditselskaber.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 1)
  • Opgørelse af afkast
  • Opgørelse af gevinst og tab på en andel (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 2)
  • Indberetningstidspunkt (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 3)
  • Fradrag for skat betalt til andet land end Danmark og skat betalt til Færøerne eller Grønland (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 4)
  • Nedsættelse af og tillæg til beskatningsgrundlaget (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 5)
  • Andele i kommanditaktieselskaber (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 6).

Personer omfattet af reglen (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 1)

Pensionsopsparere omfattet af PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 1 og 3, som har anbragt pensionsmidler i særskilte depoter i pengeinstitutter i andele af kommanditselskaber, er omfattet af reglen.

Opgørelse af afkast

Det PAL-skattepligtige afkast af pensionsordninger nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 12, 12 A eller 13, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11A, eller PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 15A og 15B, jævnfør § 11 A, som er anbragt i et kommanditselskab, opgøres som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 2, jævnfør dog stk. 4 og 5.

Opgørelse af gevinst og tab på en andel (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 2)

Når gevinst eller tab på en andel af et kommanditselskab skal gøres op, skal der til brug for lagerbeskatningen, efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse og udløb, anvendes det største beløb af enten

  • anskaffelsessummen for andelen eller
  • andelens værdi pr. 30. oktober i indkomståret.

Værdien af andelen fastsættes på grundlag af

  • et regnskab for kommanditselskabet eller
  • som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet.

Hvis aktier eller anparter ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, så skal værdien dog opgøres til selskabets indre værdi.

Hvis kommanditselskabet har et regnskabsår, der ikke er perioden 1. november - 30. oktober, så kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. oktober.

Hvis andelen er anskaffet i løbet af regnskabsåret, så opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. oktober eller regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Det vil sige, at værdien ved regnskabsårets udløb skal anvendes, hvis regnskabsåret ikke løber fra den 1. november - 30. oktober.

Hvis andelen er afstået i løbet af regnskabsåret, så opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. november eller ved regnskabsåret begyndelse.

Hvis andelen er erhvervet og afstået i samme år, så opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Indberetningstidspunkt (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 3)

Den skattepligtige skal hvert år, senest den 1. december give pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven).

Fradrag for skat betalt til andet land end Danmark og skat betalt til Færøerne eller Grønland (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 4)

Er skatten til andet land end Danmark eller skat til Færøerne eller Grønland tillagt beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 1, kan den skattepligtige fradrage den betalte skat efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20.

Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 20 for samtlige indkomster fra samme land.

Se afsnit C.G.3.3.4.1 Lempelse for dobbeltbeskatningom lempelse for dobbeltbeskatning.

Nedsættelse af og tillæg til beskatningsgrundlaget (§ 16, stk. 5)

Beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 1, nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der svarer til den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede. Det skyldes, at de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, som svarer til den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie. Det skyldes, at de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Baggrund

PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 5 forhindrer bl.a., at den skattepligtige ved at yde et lån til kommanditselskabet får indirekte fradrag for de renteudgifter, som kommanditselskabet betaler til pensionsinstituttet, fordi de renteudgifter, som kommanditselskabet har betalt til den skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb.

Bestemmelsen forhindrer, at der opstår en asymmetri i behandlingen af renteudgifter og renteindtægter, idet renteindtægten er skattefri for den skattepligtige, fordi kommanditselskabet, bortset fra opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) 16, stk. 1, anses for at være skattemæssigt transparent.

Hvis den skattepligtige har ydet et lån til kommanditselskabet, er den skattepligtige derfor forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 1.

Andele i kommanditaktieselskaber (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 16, stk. 6)

Reglerne i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) 16, stk. 4 og 5 gælder også for pensionsopsparing, der er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.

Bemærk

Partnerselskaber er det samme som kommanditaktieselskaber.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.