Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

F.A.10.2.1.5 Beskadigede eller defekte varer

Hvis et vareparti inden fortoldningen er blevet beskadiget, eller en del af partiet er gået tabt, kan der ved værdiansættelsen tages hensyn til værdiforringelsen.

Tilbyder sælger at tilpasse prisen til købers fordel, kan denne fordel fratrækkes i den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, og derved fradrages den oprindelige transaktionsværdi efter EUTK artikel 70, stk. 1.

Det vil sige, at hvis varerne er indført i forbindelse med et salg, således at der foreligger en transaktionsværdi, kan denne transaktionsværdi reduceres med de forretningsmæssige erstatningsbeløb som køberen har modtaget.

Det er en betingelse for tilpasning af prisen, at alle de følgende er opfyldt:

  1. Varerne var defekte på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen om overgang til fri omsætning;

  2. Sælger ydede prisjusteringen med henblik på kompensation på skaden, enten som led i opfyldelsen af:

    1. En kontraktlig forpligtelse, der var indgået inden toldangivelsens antagelse

    2. En retlig forpligtelse vedrørende varerne

  3. Justeringen skal foretages inden for ét år efter datoen for antagelsen af toldangivelsen.

Se GF artikel 132.

Defekte varer skal således være omfattet af konkrete og præcise garantihensættelser. De nærmere oplysninger om garantihensættelser kan også fremgå af et separat dokument, der er tilknyttet købsaftalen, og som derfor udgør en del af den pågældende handelstransaktion mellem køber og sælger.

Den konkrete prisjustering skal medføre et regulært økonomisk forlig mellem køber og sælger, på en måde, der fastslår, at den oprindelige pris af varerne har været justeret i overensstemmelse med den pågældende kontrakt. 

Der findes ikke i bestemmelserne nogen definition af, hvornår en varer er defekt. Det er dog importørens ansvar, at bevise at varerne har været defekte eller beskadiget på tidspunktet for toldværdiansættelsen, og at der ikke i købsaftalen er taget hensyn til værdiforringelsen. Det er veldefinerede standarder eller kriterier med henvisning til den pågældende købsaftale og garantibestemmelser, der afgør, om varerne er defekte eller ej.

Solgte vare, der er omfattet af sikkerhed for, deres omsættelighed, eller varer solgt med variationer i relevante indikatorer (for eksempel: kvalitet, ensartet størrelse, friskhed) er ikke omfattet af reglerne for defekte eller beskadigede varer i GF artikel 132.  Af samme grund, anses landbrugsvarer generelt ikke for omfattet af bestemmelsen.

Der skal fremlægges kreditnota som dokumentation for erstatningsbeløbets størrelse.

I tilfælde, hvor beskadigelsen af en varesending er opstået under transport, omladning, oplagring osv., fx ved vand- eller røgskade, vil der som regel foreligge en skadesrapport udfærdiget af en forsikringsekspert og som indeholder en vurdering af skadens omfang udtrykt i procent. Sådanne vurderinger vil i almindelighed kunne tages i betragtning ved værdiansættelsen.

I andre tilfælde overtager forsikringsselskabet varerne mod fuld erstatning og videresælger dem undertiden til den oprindelige køber. I sådanne tilfælde er der tale om et nyt køb, hvorfor værdiansættelse kan ske på sædvanlig måde på grundlag af den faktura som forsikringsselskabet har udstedt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.