Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

F.A.11.6.1 Debitor ved import

For varer, der er overgået til fri omsætning, og der er opstået almindelig toldskyld, efter EUTK artikel 77, stk. 1, er debitor ved import er klareren.

Se EUTK artikel 77, stk. 3.

Når toldskylden er opstået som følge af en manglende efterlevelse af en forpligtelse i toldlovgivningen, efter EUTK, artikel 79, stk. 1, litra a og b, er debitor en af følgende:

  • Enhver person, som var ansvarligt for at opfylde forpligtigelsen
  • Enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at den pågældende forpligtelse ikke var opfyld, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen
  • Enhver person, der erhvervede eller opbevarede varerne, og som ved modtagelsen af disse varer, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtigelserne i toldlovgivningen ikke var opfyldt.

Hvis toldskylden er opstået som følge af en manglende overholdelse af en betingelse for at henfører ikke-EU-varer under en toldprocedure, eller for at indrømme varen toldfritagelse eller nedsættelse af tolden på grund af dens særlige anvendelsesformål, efter EUTK artikel 79, stk. 1, litra c, er debitor den person, som var ansvarlig for overholdelse af betingelsen.

I de tilfælde, hvor der er indgivet en toldangivelse for de i EUTK artikel 79, stk. 1, litra c nævnte procedurer, og toldmyndighederne modtager oplysninger som fører til at alle eller dele af importafgifterne opkræves, er debitor også den person som har afgivet informationerne på toldangivelsen, og som vidste eller burde vide, at de var forkerte.

Se EUTK artikel 79, stk. 3-5.

Eksempler:

I Viluckas, samlede sager C-238/02 og C-246/02, berørte domstolen debitor begrebet. Sagen vedrørte cigaretter indført i EU, skjult i en lastbil, hvis eksterne forsendelsesangivelse omfattede træpaller. Domstolen fastslog, at den person, som har indført varer til Fællesskabets toldområde uden at nævne dem i underretningen ved frembydelse for toldvæsenet, er debitor.

I Oliver Jestel, sag C-454/10, bortaktionerede Jestel varer med oprindelse i Kina via eBay. Den kinesiske leverandør fastsatte prisen og leverede direkte til køberen i EU. Varerne blev leveret uden af være frembudt for toldvæsenet, og uden at der var opkrævet told.  Domstolen fastslog at der er tale om et objektivt og subjektivt krav for om man er debitor ved medvirken. Objektivt skal personen blot have deltaget på en eller anden måde i indførslen, der er ikke krav om direkte medvirken. Det subjektive krav er for de nationale domstole at vurdere, ud fra en rimelighedsvurdering. Dvs. hvad burde en bonus-pater erhvervsdrivende have været bekendt med.

Domstolen har i sag C-542/11, Codirex Expeditie taget stilling til, skift af debitor, afhængig af hvor i processen, varerne befinder sig. I sagen fastslog domstolen, at når varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse, er det den hovedforpligtede, der er debitor. Hvis varerne derimod endnu ikke er henført under proceduren for ekstern forsendelse, men stadig er under midlertidig opbevaring, så er debitor den, der varetager opbevaringen af varerne efter losningen.

>

I sag C-679/15, Ultra-Brag AG, tager domstolen stilling til, hvorvidt en toldskyld, der er opstået som følge af en medarbejders tilsidesættelse af pligter i forbindelse med de opgaver, han er betroet, kan tilregnes en arbejdsgiver (en juridisk person).

I den konkrete sag havde selskabet påtaget sig at transportere to sendinger af varer fra Tyskland til Schweiz på en flodbåd. Begge sendinger blev transporteret til Schweiz, hvor det ene parti losses. Af logistiske årsager vender båden tilbage til Tyskland uden at have losset det andet parti i Schweiz og uden at angive det returnerede parti overfor de tyske toldmyndigheder ved genindførslen. En af selskabet ansat medarbejder, L, havde beordret skibs styrmand til at sejle retur til Tyskland, uanset at medarbejder L var bekendt med, at de tyske toldmyndigheder skulle underrettes om grænsepassagen. Toldskylde opstod derfor efter artikel 202 i den gamle toldkodes.

Domstole fandt, at en juridisk person skal anses som debitor i henhold til TK artikel 202, stk. 3, første led, hvis en ansat - som ikke er den juridiske persons retlige repræsentant - har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel, når denne ansatte har indført de pågældende varer under overholdelse af rammerne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver og under udførelse af de instrukser, der er givet af en anden af arbejdsgiverens ansatte, som ligeledes har handlet inden for rammerne af sin beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.

<

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.