Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

F.A.9.1.1 Formål

Den Europæiske Union er en toldunion. En toldunion er karakteriseret ved, at der er en fælles ydre toldgrænse samt en fælles toldlovgivning. Inden for toldunionen kan varerne frit cirkulere mellem EU's medlemsstater, mens der er en fælles toldmur over for varer fra lande uden for EU.

Ved import eller eksport af varer, skal der over for toldmyndighederne kunne fremlægges et bevis for varernes oprindelse. Dvs. et oprindelsesbevis som viser, i hvilket land varerne er fremstillet.

Når man taler om en vares oprindelse, skal der skelnes mellem

  • ikke-præferentiel oprindelse og

  • præferentiel oprindelse.

For begge oprindelsestyper er det gældende, at det over for toldmyndighederne skal kunne bevises, i hvilket land varen har oprindelse i. Spørgsmålet om en vares oprindelse skal derfor afspejle det forhold og den forbindelse, der skal være mellem varerne og det pågældende land, hvori varen er fremstillet.

I EU har man en fælles toldtarif. Det er i toldtariffen at man finder de toldsatser der normalt opkræves told efter, når der indføres varer fra lande uden for EU. Dette kaldes for den tarifmæssige told.  Se afsnit F.A.5 Den fælles toldtarif og tarifering af varer om Tarifering

Formålet med reglerne om den ikke-præferentielle oprindelse, er lidt anderledes, end reglerne for den præferentielle oprindelse.

Reglerne om den ikke-præferentielle oprindelse bruges bl.a. til at fastsætte varens toldposition i den fælles toldtarif, i forbindelse med fastsættelse af anti-dumping told samt til at indhente statistik og andre handelsrelaterede informationer til EU. Se afsnit F.A.9.2 om varernes ikke-præferentielle oprindelse.

For produkter med præferentiel oprindelse, drejer reglerne sig om, hvornår og under hvilke krav, disse produkter kan indføres i EU til en lavere told end den tarifmæssige told. Dette kaldes for præferencetold. Reglerne er fastsat i en række handelsaftaler som EU har indgået med 3. lande.

Præferentiel oprindelse handler altså om, hvorvidt varen er omfattet af en handelsaftale som EU har indgået med et tredjeland, og om varen kan opfylde de betingelser som fremgår af denne handelsaftale for derved opnå den lavere præferencetold.

Reglerne for varer med præferentiel oprindelse, findes i diverse handelsaftaler som EU har indgået med 3 lande. Disse aftaler har til formål at styrke den økonomiske integration mellem parterne og især at lette udviklingslandendes integration i verdensøkonomien, for derved at støtte deres økonomiske og sociale udvikling. Se nedenfor i afsnit F.A.9.4 om varernes præferentielle oprindelse.

De forskellige handelsaftaler som EU har indgået med 3 lande samt de betingelser som fremgår af disse aftaler, vil blive gennemgået i afsnit F.A.9.4 og F.A.9.5 Oversigtsskema over indgået handelsaftaler mellem EU og 3. lande.   

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.