Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

J.A.20.1.2 Straffeproces

Indhold

Dette afsnit beskriver de processuelle bestemmelser i spillelovgivningen, som fastlægger kompetencen til at afslutte en straffesag og politiets bistand i forbindelse med straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

  • Kompetence til at afslutte en straffesag
  • Definition af administrativt bødeforlæg
  • Regel om afslutning af straffesag med administrativt bødeforlæg
  • Når den pågældende ikke erkender sig skyldig
  • Afgrænsning af Spillemyndighedens kompetence

Kompetence til at afslutte en straffesag

Spillemyndigheden har kompetence til at afslutte straffesager om overtrædelser af spilleloven med et administrativt bødeforlæg.

Bemærk

Spillemyndigheden har dog ikke mulighed for at afslutte straffesager om overtrædelse af lov om offentligt hasardspil i turneringsform. Reglerne gælder derfor ikke på dette område.

Definition af administrativt bødeforlæg

Ved administrativt bødeforelæg kan sagen afgøres uden at blive indbragt for domstolene. Dette forudsætter dog, at den person, som sagen drejer sig om, accepterer at betale en administrativt fastsat bøde.

Et vedtaget bødeforelæg er ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Det er derimod et straffeprocessuelt forlig, hvor der opnås enighed mellem Spillemyndigheden og den pågældende om bødebeløb og betaling.

Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som en endelig dom. Se hertil RPL § 832, stk. 3.

Der kan indgås forlig om betaling af omkostninger til beskikket forsvarer. Se afsnit A.C.3.3 Regler om forsvarerbistand, hvori reglerne om forsvarerbistand er beskrevet nærmere.

Regel om afslutning af straffesag med administrativt bødeforlæg

Spillemyndigheden kan afslutte en straffesag med et administrativt bødeforlæg, når

  • sagen kan afgøres med bødestraf
  • den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen.

Spillemyndighedens kompetence er beskrevet i SPILL § 63.

Når den pågældende ikke erkender sig skyldig

Når den pågældende ikke erkender sig skyldig er det altid domstolene, der har bemyndigelsen til at sanktionere strafbare overtrædelser. Enhver, der er tiltalt for en strafbar overtrædelse, har krav på at få afgjort skyldsspørgsmålet ved retten, hvis vedkommende ikke kan erkende sig skyldig i den strafbare handling.

I disse sager kan Spillemyndigheden dermed ikke afgøre sagen med et administrativt bødeforlæg.

Afgrænsning af Spillemyndighedens kompetence

Administrativt bødeforlæg kan kun anvendes, når domstolene har fastlagt en praksis på området.

Det er kun bødesager, som kan afsluttes administrativt. Spillemyndighedens kompetence er derfor afhængig af, hvor grænsen mellem bødestraf og frihedsstraf fastlægges.

Det er domstolene, der efter indstilling fra anklagemyndigheden afgør, hvor grænsen for frihedsstraf skal gå.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.