Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-1
<< >>

A.C.2.1.1.1 Generelt om oplysningspligter efter opfordring

Indhold

Dette afsnit handler om oplysningspligter efter opfordring der kan pålægges selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer. Endvidere omtales borgeres (den skattepligtige lønmodtagers) oplysningspligt.

Afsnittet indeholder:

  • Oplysningspligt uden opfordring
  • Oplysningspligt efter opfordring
  • Tavshedspligt
  • Borgeres oplysningspligt.

Oplysningspligt uden opfordring

Oplysningspligt uden opfordring, også kaldet automatisk indberetningspligt, pålægger arbejdsgivere, den finansielle sektor, forsikringsselskaber, arbejdsmarkedssammenslutninger m.fl. pligt til at indberette oplysninger til SKAT om løn, renter, pensioner, kontingenter mv. Se afsnit A.B.1.2.2 Indberetning af oplysninger om indkomst, fradrag, formue og ansættelsesforhold.

Oplysningspligt efter opfordring

I forbindelse med konkret ligning og kontrol kan SKAT ad hoc opfordre selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer til at give oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for ligningen af den skattepligtige. SKAT kan både pålægge den oplysningspligtige og tredjemand at sende oplysningerne.

Tavshedspligt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligt, ikke påberåbe sig en eventuel tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmeligholdelsespligt, som fx påhviler Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

De generelle tavshedspligtsbestemmelser der er omfattet af straffelovens §§ 152 - 152 e viger for skattekontrollovens oplysningsbestemmelser. Kernen i straffelovens bestemmelser om brud på tavshedspligten er, at personer, der er underlagt en tavshedspligt, ikke uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger.

Eksempel

Når fx skatte- og afgiftslovgivningen pålægger en person, der i øvrigt har tavshedspligt, en pligt til at udlevere relevante oplysninger, er der ikke tale om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.

Borgeres oplysningspligt

Enhver skatteyder har pligt til af egen drift at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, og det ligger i naturlig forlængelse af denne pligt, at skatteyder fremlægger dokumentation for, at de afgivne oplysninger er korrekte. Se SKL (skattekontrolloven) § 1.

SKAT kan som led i udøvelsen af sine almindelige forvaltnings- og kontrolopgaver anmode om oplysninger hos borgeren (den almindelige lønmodtager) til brug for ligningsarbejdet, herunder kontrol af de selvangivne oplysninger. Se SFL § 1 og SKL (skattekontrolloven) § 1.

Der ikke hjemmel til at anvende tvang for at få borgeren til at afgive oplysninger efter SKL § 1. Hvis oplysninger har væsentlig betydning for skatteligningen kan SKAT rette henvendelse til tredjemand, hvis denne har oplysningspligt efter SKL (skattekontrolloven). SKAT kan dog anmode borgeren om en formueforklaring.

Formueforklaring

SKAT kan - når der er et kontrolbehov - bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Oplysningskravet gælder alene oplysninger, som SKAT ikke i forvejen har kendskab til. Oplysningsbestemmelsen omfatter tillige en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved indkomstårets udgang. Se SKL (skattekontrolloven) 6 B

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med formueskattens afskaffelse tilbage i 1996, idet der fortsat var et kontrolbehov i forhold til den gruppe af fysiske personer, der ikke var omfattet af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Ved afskaffelse af kravet om kapitalforklaring blev bestemmelsen udvidet til at omfatte dække alle fysiske personer, herunder også de regnskabspligtige.

Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan gennemtvinges ved hjælp af daglige bøder efter SKL (skattekontrolloven) § 5, stk. 2. Det er muligt at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for en skattepligtig person, hvis en formueforklaring viser et nødlidende privatforbrug eller hvis den skattepligtige undlader at afgive en formueforklaring. Se SKL (skattekontrolloven) § 5, stk. 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.