Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-1
<< >>

E.A.2.2.3 Konsum-is omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver det vareområde, som er omfattet af reglerne om afgift af konsum-is. Det vil sige det afgiftspligtige vareområde.

Afsnittet indeholder:

  • Konsum-is
  • Konsum-is-miks
  • Tilsatte ingredienser.

Konsum-is

Det afgiftspligtige vareområde omfatter konsum-is af enhver art, herunder også sodavandsis.

Eksempler

Der er afgift på:

Snebolde, som er en vare, der består af krystal is, der "høvles" eller "barberes" i en såkaldt ice-shaver, så isen fremtræder granuleret. Den granulerede is formes til en kugle i forbindelse med salget ved hjælp af en hvælvet portionsske og anbringes i et vandtæt kræmmerhusformet papirbæger, hvorefter den overhældes med så meget saft, at denne ved udleveringen har gennemtrængt isen, men ikke er flydt ned i bægeret.

Limonadeis, der sælges i plastposer og er fremstillet ved frysning af en væske, som kan sammenlignes med den væske, der indgår i en almindelig limonadeispind. Udleveres varen i flydende stand, er den ikke afgiftspligtig som is.

Der er ikke afgift på:

En iskold frugtdrik, som fremstilles i en særlig frysemaskine på grundlag af koncentreret neutralbase og vand. Ismassen aftappes i bægre, hvori der forinden er kommet smagsstof, fx med smag af cola, jordbær, hindbær, lemon/lime eller kirsebær. Ismassens temperatur er ca. -2 C, og konsistensen er en mellemting mellem fast og flydende. Frugtdrikken indtages almindeligvis med sugerør.

Konsum-is-miks

Det afgiftspligtige vareområde omfatter også konsum-is-miks, som anvendes til fremstilling af konsum-is i softice maskiner og lignende apparater.

Pakninger med afgiftspligtig konsum-is-miks skal ved udlevering til forbrug her i landet være forsynet med oplysning om, at pakningen indeholder afgiftspligtig konsum-is-miks og er bestemt til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater. Det skal også fremgå af pakningen, hvor mange liter konsum-is, der kan fremstilles af pakningens indhold. Se ISAL § 4, stk. 2.

Eksempler

Der er afgift på:

  • Konsum-is-miks, der anvendes til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater.
  • Konsum-is-miks, der anvendes til fremstilling af istyper, som markedsføres som "hjemmelavet is" og lignende. Denne type miks kan ligestilles med fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater.

Der er ikke afgift på:

Miks, der anvendes til fremstilling af milk-shake. Emballagen skal være forsynet med oplysning om, at varen ikke må anvendes til fremstilling af softice.

Tilsatte ingredienser

Konsum-is indeholder ofte ingredienser som chokolade, chokoladeovertræk, nougat, nødder, mandler og lignende. Disse ingredienser er ofte også afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven. Afgiften beregnes pr. liter konsum-is. Det er isens fulde rumfang (volumen) , som er konsum-is-afgiftspligtig. Der skal derfor som udgangspunkt også betales konsum-is-afgift af tilsatte varer, som nedfryses med isen, fx flødeskum, syltetøj, skummasse, nougat, chokolade, nødder og frugter, da de indgår som en del af isens samlede rumfang. En given ingrediens kan dermed være pålagt både konsum-is-afgift og chokoladeafgift.

Se også

Om opgørelse af den afgiftspligtige mængde konsum-is, se E.A.2.2.6 Opgørelse og afregning.

Om afgift efter chokoladeafgiftsloven se E.A.2.3 Chokolade- og sukkervarer Chokoladeafgift og E.A.2.4 Råstof- og dækningsafgift Råstofafgift (nødder) og dækningsafgift (afgift af varer med indhold af chokolade og nødder mv.).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.