Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-1
<< >>

G.A.2.2.2.2.1 Indgivelse af klage

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for indgivelse af en klager over RIMs afgørelser.

Afsnittet indeholder:

Formkrav til klagen

Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den afgørelse, der påklages, skal følge med klagen.  Se INDOG § 17 og SFL § 35 a, stk. 3.

Klagefrister

Klagefristen er 3 måneder og regnes fra adressatens modtagelse af den afgørelse, der klages over. Se INDOG § 17 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 3. Klagen skal efter 1. april 2016  indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 17.

Hvis klagen indgives efter udløbet af klagefristen kan der dog se bort fra en fristoverskridelse, når der er særlige omstændigheder, der taler herfor. Se INDOG § 17 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 6.

Modtages en klage efter klagefristens udløb, sender RIM straks klagen videre til Skatteankestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt særlige omstændigheder taler for, at klage behandles uanset fristoverskridelsen. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 17, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder kan følgende kriterier indgå:

  • Længden af fristoverskridelsen
  • Årsagen til fristoverskridelsen
  • Betydningen for klageren
  • Sandsynligheden for medhold.

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen.

Skatteankestyrelsen kan give klageren en frist til at udbedre evt. mangler. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 7.

Ændringer i de faktiske forhold

Sager, hvor en skyldner med henvisning til sine ændrede økonomiske forhold, klager over en afgørelse, skal ikke betragtes som en klagesag.

I stedet har skyldner mulighed for at bede RIM vurdere, om afgørelsen skal ændres, evt. efter foretagelse af en betalingsevnevurdering. Hvis afgørelsen fastholdes eller ikke ændres i det omfang skyldneren ønsker det, kan skyldneren indgive en klage til skatteankestyrelsen i overensstemmelse med den almindelige frist på 3 måneder.

Bemærk

Klageadgangen til Landsskatteretten eller skatteankestyrelsen gælder heller ikke for

  • indsigelser mod udlæg foretaget af RIM, idet disse behandles af fogedretten, jf. SKINDL § 6.
  • indsigelser om kravets oprindelige eksistens eller størrelse, idet disse behandles af fordringshaveren, jf. INDOG § 2, stk. 2, 2. pkt.
  • indsigelser over kravets eksistens og størrelse vedrørende kontrolafgifter omfattet af § 18 i INDOG (gældsinddrivelsesloven), uanset om indsigelserne vedrører kravets oprindelige berettigelse eller forhold, der er indtrådt under RIMs inddrivelse af kravet. Se afsnit G.A.2.2.3.1 Hvilke sager behandles i fogedretten?.
  • afgørelser, der enten har en anden klageinstans end Landsskatteretten eller slet ikke kan påklages i det administrative klagesystem

Gebyr og omkostningsgodtgørelse

Der skal ikke betales afgift efter de almindelige regler, når klagen vedrører en afgørelse efter INDOG (gældsinddrivelsesloven). Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 c, stk. 2, nr. 2).

Inddrivelsessager ved Landsskatteretten eller skatteankestyrelsen er undtaget fra reglerne om omkostningsgodtgørelse i skattesager.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.