Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-1
<< >>

G.A.3.1.5.3 Særeje

Indhold

Dette afsnit handler om særeje.

Afsnittet indeholder:

  • Fælles regler
  • Fuldstændigt særeje
  • Skilsmissesæreje.

Fælles regler

Det almindelige formuefællesskab kan brydes ved, at der før eller under ægteskabet etableres særeje.

Særeje kan etableres ved

  • ægtepagt mellem ægtefællerne
  • ved et gavebrev fra en gavegiver eller
  • ved arv ifølge et testamente.

Se lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 28 og 28 a.

To former for særeje

Der findes to former for særeje:

  • Skilsmissesæreje
  • Fuldstændigt særeje.

Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 28 stk. 1.

For begge former for særeje gælder, at særejet kan omfatte et enkelt aktiv, flere aktiver eller den enkelte parts samlede aktiver. Det kan desuden bestemmes, at alt, hvad den enkelte part erhverver efter ægteskabets indgåelse, skal være særeje for den pågældende.

Ægtepagtens gyldighed

For at være gyldig skal en ægtepagt mellem ægtefællerne oprettes skriftligt, underskrives af ægtefællerne og tinglyses. Se lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 35 og 37.

Det skal bemærkes, at tinglysning ikke blot er en gyldighedsbetingelse over for ægtefællernes kreditorer, men også i forholdet mellem ægtefællerne indbyrdes.

Ægtepagter oprettet før den 1. oktober 1990 skulle godkendes af de daværende statsamter, hvis ægtepagten medførte vederlagsfri overdragelse fra den ene ægtefælle til den anden. Manglende godkendelse fra statsamtet medførte ugyldighed for ægtepagten.

Reglerne før og fra den 1. oktober 1990

De nuværende regler om fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje blev indført med virkning fra den 1. oktober 1990.

  • Særeje, der er oprettet før den 1. oktober 1990, vil blive betragtet som fuldstændigt særeje, medmindre andet kan udledes af ægtepagten.
  • Særeje, der er oprettet fra den 1. oktober 1990, vil blive betragtet som skilsmissesæreje, medmindre andet kan udledes af forholdene.

Særeje oprettet efter den 1. oktober 1990 kan også være udformet, så særejet omfatter en bestemt brøkdel af ejerens

  • samlede formue,
  • af bestemte aktiver eller
  • af et enkelt aktiv.

Særejet kan derudover tidsbegrænses, så det ophører efter en bestemt periode eller på et bestemt tidspunkt, eller der kan ved kombination af brøkdelsreglen og tidsbegrænsningen laves en aftrapningsordning.

Den del af formuen, som ikke indgår i et brøkdelssæreje, indgår i fællesformuen.

Alle former for særeje kan være kombineret med hinanden og/eller med fælleseje.

For særejeaktiver gælder, at der kun kan ske kreditorforfølgning i aktiverne hos den part, som ejer dem.

For arv, som ved testamente er gjort til særeje for arvingen, gælder, at bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden den 1. oktober 1990, skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden den 1. oktober 1990, eller hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldeligt. Se lov nr. 396 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven og retsplejeloven m.v. § 17.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje betyder, at parternes formueforhold ikke berøres af, at ægteskab indgås. Hver af parterne betragtes som et selvstændigt økonomisk subjekt.

Fuldstændigt særeje indebærer, at særejet i forbindelse med bodeling kun tilhører den ene part. Det gælder både ved separation, skilsmisse og dødsfald.

Det betyder, at der ved ejerens død skal ske skifte. Den længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje.

Indtægter af fuldstændigt særeje, der er oprettet før den 1. oktober 1990, er fællesindtægter og indgår i formuefællesskabet, mens indtægter af fuldstændigt særeje, der er oprettet fra den 1. oktober 1990, er særeje.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at særejet udelukkende betragtes som særeje, så længe ægteskabet består og i forbindelse med opløsning af ægteskabet ved separation eller skilsmisse.

Særejet vil derfor kun tilhøre den ene part i ægteskabet ved separation eller skilsmisse.

Skilsmissesærejet ophører ved dødsfald, og den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo med den afdødes tidligere skilsmissesæreje.

Indtægter af skilsmissesæreje er særeje.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.