Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-1
<< >>

G.A.3.1.5.6 Sameje

Indhold

Dette afsnit handler om sameje.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Regel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition

Sameje betyder, at ejendomsretten til et eller flere aktiver tilkommer flere personer i forening.

Regel

Sameje kan fx opstå

  • ved aftale eller
  • ved arv eller
  • ved gave.

Domstolene er dog tilbageholdende med at statuere sameje mellem ægtefæller. Hvis det bevismæssigt er klart, hvem af parterne der har erhvervet aktivet, er det derfor sjældent, at domstolene accepterer, at der senere er opstået sameje. Se fx UfR 1994.497.VLK, UfR 1998.162.ØLK og UfR 1998.1237.ØLK, der alle afviste at statuere sameje.

Hvis der er tale om et reelt sameje, kan der foretages udlæg i bruttoanparten, der tilhører skyldnerægtefællen.

Hvis samejet er en fast ejendom, kan udlægget tinglyses i skyldnerens andel af ejendommen, og der er intet til hinder for, at andelen begæres solgt på tvangsauktion.

Er der derimod tale om sameje vedrørende løsøre, kan der næppe afholdes tvangsauktion over skyldnerens anpart af løsøret, da der ikke kan forventes interesserede købere til kun en del af et løsøreaktiv. I denne situation kan samejet, hvis der ikke kan opnås enighed med skyldnerens medejer

  • opsiges af udlægshaveren, hvis der er mulighed herfor eller
  • opløses ved dom, hvilket dog kræver et sagsanlæg.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR 1998.1237.ØLK

Hustruen købte i 1982 en ejendom, som tjente til familiens bolig. I 1994 blev boligen solgt, og hustruen købte en ny ejendom. Midlerne til udbetalingen på den nye ejendom stammede fra salget af den første ejendom, som var foretaget umiddelbart forinden.

Manden betalte i ikke ubetydeligt omfang ydelser og udgifter vedrørende den nye ejendom.

Under en fogedsag mod manden, som var insolvent, fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at statuere, at der var opstået sameje mellem ægtefællerne i relation til den nye ejendom. Retten lagde herved navnlig vægt på, at ejendommen siden erhvervelsen havde tjent som fælles bolig for ægteparret og deres mindreårige barn, at hustruen siden erhvervelsen havde haft indtægt i form af mellemste førtidspension suppleret med en mindre lønindkomst, og at det efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2 påhviler begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold.

Udlæg i ejendommen for mandens gæld blev derfor nægtet fremme.

UfR 1998.162.ØLK

En begæring om udlæg i en fast ejendom, der ifølge tingbogen tilhørte skyldners ægtefælle, blev afvist, da retten ikke vurderede, at der forelå sameje.

At manden havde bidraget til betalingen af ydelser og udgifter vedrørende ejendommen fandtes ikke at medføre, at der var opstået sameje om ejendommen. I den forbindelse tillagde retten det vægt, at ejendommen i hele perioden havde tjent som fælles bolig for ægtefællerne, at hustruen i denne periode havde haft indtægter, og at det efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2 påhviler begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold.

UfR 1994.497.VLK

Der var tale om en sag, hvor mandens kreditorer ønskede at gøre udlæg i bl.a. en fast ejendom, som tilhørte mandens ægtefælle.

Landsretten statuerede, at der ikke i ægteskabet automatisk var opstået sameje omkring ejendommen, selv om hustruens indtjening kun lige netop rakte til at betale de løbende ydelser på ejendommen, men derimod ikke til andre anskaffelser. At skyldnerægtefællen havde bidraget til økonomien i ægteskabet gjorde ikke, at han dermed havde erhvervet ret til nogen del af ejendommen.

Der kunne derfor ikke foretages udlæg i nogen del af ejendommen for mandens gæld.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.