Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-2
<< >>

A.C.2.1.2.2 Fremgangsmåden

Indhold

Dette afsnit handler om fremgangsmåden med pålæg af daglige bøder.

Afsnittet indeholder:

  • Varsling
  • Frister
  • Klage
  • Konsekvenser for manglende efterlevelse
  • Proportionalitetsprincippet
  • Juridiske personer
  • Inddrivelse af daglige bøder
  • Bortfald af bøden.

Varsling

De daglige bøder kan pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige bøder er, at SKAT mindst 14 kalenderdage forinden underretter virksomheden om, at bøden bliver pålagt fra den anførte dato.

Varslingen skal indeholde oplysninger om bødens størrelse, og der skal tages forbehold for en eventuel forhøjelse af bøden (normalt en fordobling). De daglige bøder kan forhøjes med en uges skriftlig varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet resultat.

Ved indberetnings- eller oplysningspligter efter skattekontrolloven kan varslet om daglige bøder gives samtidig med pålægget om at efterkomme indberetnings- eller oplysningspligten. Varslet kan også gives efterfølgende, hvis pålægget ikke efterkommes.

Drejer det sig om påbud, som blev indført med lov nr. 1344 af 19. december 2008 efter "Cola-loven", kildeskatteloven, momsloven eller opkrævningsloven, gives varslet om daglige bøder samtidig med påbuddet.

Eksempel

En virksomhed har modtaget et skriftligt påbud om at efterleve regnskabsregler i chokoladeafgiftsloven. Virksomheden har fået en frist på mindst 14 dage fra modtagelsen til at efterleve påbuddet. Det fremgår samtidig af påbuddet, at SKAT kan pålægge virksomheden daglige bøder efter udløbet af fristen, hvis påbuddet ikke efterleves.

Frister

Hvis sidste frist for at efterleve påbuddet er den 17. i en måned, kan der pålægges daglige bøder fra den 18. i måneden.

Konstateres det først den 20. i måneden, at påbuddet ikke efterleves, kan virksomheden alligevel pålægges daglige bøder fra den 18. i måneden.

Bemærk

Et pålæg eller påbud er ikke omfattet af reglerne om partshøring, fordi manglende efterlevelse af den pågældende bestemmelse må anses som åbenlyst konstaterbar.

Klage

Pålæg eller påbud er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at det kan påklages til Landsskatteretten. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 11.

Klagen har ikke opsættende virkning.

Konsekvenser for manglende efterlevelse

De daglige bøder er ikke en strafferetlig sanktion, det betyder, at grundlaget for bøden ikke hviler på en vurdering af den subjektive tilregnelse bag den manglende efterlevelse af et pålæg eller påbud.

Grundlaget for de daglige bøder er kun den objektive konstatering af, at virksomheden ikke har efterlevet det modtagne pålæg eller påbud inden for den angivne frist. Daglige bøder vil derfor ikke "forfølge" virksomheden i andre sammenhænge, fx i relation til reglerne om næringsbrev.

Proportionalitetsprincippet

Der gælder et almindeligt proportionalitetsprincip i relation til daglige bøder. Det betyder bl.a., at tvangsmidlet (de daglige bøder) ikke må stå i misforhold til undladelsen.

Juridiske personer

Kravet om den daglige bøde skal for så vidt angår juridiske personer rettes mod den fysiske person, der har det formelle ansvar for at overholde den pågældende regel. Fx rettes bødekravet ved aktieselskaber mod formanden for selskabets bestyrelse og ved anpartsselskaber mod den, der tegner selskabet.

Bødestørrelse

Ved fastsættelse af bødens størrelse skal der tages hensyn til virksomhedens økonomiske formåen, men bødestørrelsen beror i øvrigt på et konkret skøn.

Daglige bøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen og uafhængigt af virksomhedens åbningstider.

Bemærk

En daglig bøde skal dog mindst være på 1.000 kr. og der beregnes kun én daglig bøde, fx på 1.000 kr. pr. dag, uanset antallet af forhold.

Inddrivelse af daglige bøder

Der er udpantningsret for pålagte daglige bøder, og bøderne kan inddrives efter reglerne i inddrivelseslovgivningen.

I praksis inddrives bøderne løbende for perioder af 10 kalenderdage. Hvis inddrivelsen viser sig at være forgæves, kan der ske afsoning.

Afsoning sker ved at Skatteforvaltningen anmoder politiet i den politikreds, hvor ejeren af virksomheden eller den fysiske person, der har det formelle ansvar for overholdelse af reglen, har hjemting.

Bortfald af bøden

Daglige bøder bortfalder, når virksomheden efterlever påbuddet. Det samme gælder, selvom der er foretaget udlæg for bøderne. Er sagen overdraget til politiet med henblik på afsoning, skal politiet straks underrettes om, at bøderne er bortfaldet.

Bemærk

Betalte bøder tilbagebetales ikke.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.