A.C.3.2.1.2.3 Medvirken til skatteunddragelse ved udstedelse af urigtig faktura mv., SKL § 13 B
Indhold
Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL (skattekontrolloven) § 13 B om medvirken til skatteunddragelse ved udstedelse af urigtige faktura mv.
Afsnittet indeholder
- Regel
 - Fuldbyrdelsestidspunkt
 - Personer omfattet af reglen
 - Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
 
Regel
Den, der som led i virksomhed forsætligt
- udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser,
 - og dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
 
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter STRFL § 289. Se SKL (skattekontrolloven) § 13 B, stk. 1.
Sker ovennævnte handlinger ved grov uagtsomhed er straffen bøde. Se SKL (skattekontrolloven) § 13 B, stk. 2.
Bemærk
I ML § 81, stk. 4, findes en tilsvarende bestemmelse om medvirken til unddragelsen af moms. Se afsnit A.C.3.2.1.8.2 Særlig om straffebestemmelsen i momsloven, ML § 81.
Fuldbyrdelsestidspunkt
Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved udstedelsen af urigtig faktura eller anden urigtig dokumentation. Det er således selve handlingen, der er strafbar. Der skal dog samtidig være enten viden om eller en vis fornemmelse af, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren. Der er ikke et krav om, at dokumentation faktisk bliver anvendt som sådan.
Personer omfattet af reglen
Ansvarssubjekter er erhvervsdrivende, der enten er leverandør eller modtager i forhold til den skattepligtige, og både fysiske og juridiske personer kan straffes.
Subjektive betingelser for strafansvar
Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger er strafbare, hvis der i forbindelse med handlingen er en form for stillingtagen til den mulige følge.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| 
 Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse  | 
 Afgørelsen i stikord  | 
 Yderligere kommentarer  | 
| 
 Landsretsdomme  | 
||
| SKM2009.598.ØLR | 
 Tiltalte blev dømt for overtrædelse af kildeskatteloven, momsloven, arbejdsmarkedsbidragsloven og skattekontrolloven, herunder § 13 B jf. straffelovens § 289, for unddragelser igennem en række ApS'er, som tiltalte beherskede. Straf: fængsel i 7 år og tillægsbøde på 7.725.000 kr.  | 
 Også tillægsbøde for SKL (skattekontrolloven) § 13 B SKL (skattekontrolloven) § 16, stk.3, jf. stk. 1, KSL (kildeskatteloven) § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, ML (momsloven) § 81, stk. 4. Straffelovens § 289  | 
| 
 SKM2006.433.VLR  | 
 Tiltalte blev som eneanpartshaver og direktør i H1 ApS tiltalt for forsætlig overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven ved efter aftale med tre personer at have udstedt fakturaer med urigtigt indhold til de pågældendes virksomheder. Fakturaernes udformning var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelse af skattepligtig indkomst og afgiftstilsvar, hvorved der i alt blev unddraget 297.596 kr. i person- og selskabsskatter og 96.705 kr. i moms. Straf: betinget fængsel i 40 dage og samfundstjeneste i 40 timer. For et andet forhold idømmes bøde på 10.000 kr.  | 
 SKL (skattekontrolloven) § 13 B ML (momsloven) § 81, stk. 4  | 
Læs også:
					Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
				
					
					,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
					
				
					
					En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
					
				
					
					,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
					
					,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
					
				
					
					 SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
					
				
					
					,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
					
				
					
					,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
					
				
					
					Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
					
				,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil



