C.E.3.3.5.1.4 Andre skatter der skal lægges til eller trækkes fra samlet dødsboskat og aktieskat
Indhold
Dette afsnit beskriver andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra samlet dødsboskat og aktieskat.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
 - Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse
 - Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår
 - Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år
 - Eksempel.
 
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse
Når dødsboskat og aktieskat efter fradrag er gjort op,
- lægges eventuel overført restskat mv. efter KSL (kildeskatteloven) § 61, stk. 3, og § 61 A til
 - eventuelt overført beløb efter KSL (kildeskatteloven) § 62 C, stk. 2, 2. pkt. (overført overskydende skat under 100 kr.) trækkes fra.
 
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30 a, stk. 1.
Fra og med årsopgørelsen for indkomståret 2013 udbetaler Skattestyrelsen overskydende skat under 100 kr. til NemKonto. Der ske derfor ikke indregning i foreløbige skatter.
Se også
Se afsnit
- C.E.3.3.5.1.1 om skat af bobeskatningsindkomst
 - C.E.3.3.5.1.2 om skat af aktieindkomst
 - C.E.3.3.5.1.3 om fradrag i dødsboskatten.
 
Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår
Derefter modregnes afdødes negative skat af aktieindkomst efter PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat mv. for årene forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb af samme størrelse som skatten beregnet efter § 30 a, stk. 1. Skattestyrelsen udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30 a, stk. 2.
Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år
Derefter modregnes resterende virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat, der ikke har kunnet modregnes i slutskatten mv. for indkomstår forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb, så den beregnede skat bliver 0 kr. Skattestyrelsen udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb.
Se VSL (virksomhedsskatteloven)
- § 10, stk. 4 om resterende virksomhedsskat
 - § 22 b, stk. 6 om resterende konjunkturudligningsskat.
 
Beløbene vedrører opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse, som afdøde tidligere har overtaget med succession
- i levende live efter KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 5 eller 6 eller
 - som udlodning fra et dødsbo efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 2 eller 3
 
og som i tidligere indkomstår er overført til beskatning som personlig indkomst, hvor den tilhørende virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat ikke har kunnet rummes i
- indkomstårets slutskat mv. eller
 - slutskat mv. for efterfølgende indkomstår.
 
Se afsnit C.C.5.2.13.8 Succession om virksomhedsskat ved succession i konto for opsparet overskud.
Bemærk
Dødsboskatteloven har ingen særregler om resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat.
Se også
Se C.E.3.3.5.5 Skemaer: Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden? Skemaer - Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.
Eksempel
Eksemplet viser, hvordan den beregnede skat for dødsboperioden skal reguleres med
- indregnet restskat overført til dødsårets forskudsansættelse
 - negativ aktieskat og resterende virksomhedsskat begge beløb overført fra tidligere indkomstår.
 
| 
 Regulering af den beregnede dødsboskat  | 
 Beløb  | 
|
| 
 Skat af skattepligtig indkomst inklusiv aktieskat efter fradrag af månedlige beløb  | 
 75.000  | 
|
| 
 Overført restskat er indregnet i dødsåret forskudsansættelse med  | 
 12.000  | 
|
| 
 Dødsboskat efter tillæg af indregnet restskat  | 
 87.000  | 
|
| 
 Negativ aktieskat fra tidligere indkomstår  | 
 25.000  | 
 
  | 
| 
 Resterende virksomhedsskat fra tidligere indkomstår  | 
 75.000  | 
 
  | 
| 
 Samlet modregning af skattebeløb, dog højst beløb svarende til dødsboskat efter tillæg af indregnet restskat  | 
 -87.000  | 
|
| 
 Samlet dødsboskat, der skal sammenholdes med de foreløbige indkomstskatter  | 
 0  | 
Læs også:
					Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
				
					
					,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
					
				
					
					En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
					
				
					
					,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
					
					,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
					
				
					
					 SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
					
				
					
					,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
					
				
					
					,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
					
				
					
					Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
					
				,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil



