D.B.2.3.5 Offentlige uddannelsesinstitutioner
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår offentlige uddannelsesinstitutioner skal betale lønsumsafgift af undervisning.
Afsnittet indeholder:
- Hvornår skal en offentlig uddannelsesinstitution betale lønsumsafgift?
- Særligt om underleverandørydelser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Hvornår skal en offentlig uddannelsesinstitution betale lønsumsafgift?
En offentlig uddannelsesinstitution skal betale lønsumsafgift, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3 (undervisning og kursusvirksomhed). Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum.
Uddannelsesinstitutionen skal dog ikke betale lønsumsafgift, når undervisningen er fritaget for lønsumsafgift efter LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 3, 4, 8, 9, 10 og 11.
Statslige, regionale og kommunale uddannelsesinstitutioner skal ikke betale lønsumsafgift, når leveringen af varer og ydelser sker i egenskab af offentlig myndighed og virksomheden derfor ikke er en afgiftspligt person efter ML (momsloven) § 3, stk. 2, nr. 3.
Institutionen skal også betale lønsumsafgift af undervisning, når institutionen leverer lønsumsafgiftspligtig undervisningsydelser til andre offentlige institutioner indenfor institutionens eget ministerområde. Tilsvarende gælder, når institutionen leverer lønsumsafgiftspligtig undervisning mellem regionale og kommunale institutioner under samme region eller kommune. Det samme gælder lønsumsafgiftspligtig undervisning fra en institution, der i fællesskab drives af flere regioner eller kommuner, til de regioner eller kommuner, som er parthavere i institutionen.
ML (momsloven) § 9 (offentlige institutioners leverancer) finder ikke anvendelse ved fastlæggelsen af hvilke leverancer, der er omfattet af lønsumsafgiftspligten efter LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1. Se SKM2009.439.SR.
Se også
Se også afsnit D.A.3.2.3 Offentlige forsyningsvirksomheder om moms og andre offentlige institutioner.
Særligt om underleverandørydelser
Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den som underleverandør leverer momsfri varer og ydelser med nær tilknytning til momsfri undervisning efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum.
Virksomheden er dog fritaget for at betale lønsumsafgift, når køberen anvender varerne og ydelserne til undervisning, der er fritaget for lønsumsafgift efter LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2 og SKM2009.439.SR.
Se også
Se også afsnit D.A.5.3.7 Undervisning, hvor leverandøren ikke står i kontraktforhold til eleven/den studerende om momsfritagelse for underleverandørydelser til undervisning.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
SKM2009.439.SR |
|
Læs også:
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil



