D.B.2.9 Persontransport LAL § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 6
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed skal betale lønsumsafgift af persontransport. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
 - Hovedregel
 - Undtagelse til hovedreglen
 - Definition: Persontransport
 - Definition: Udlandet
 - Særligt om offentlige trafikselskaber
 - Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
 
Lovgrundlag
LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum har følgende ordlyd:
"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. ..."
ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 15 fritager følgende varer og ydelser for moms:
"Personbefordring. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel."
LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2 har følgende ordlyd:
"Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende:
...
6) persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet,
..."
Hovedregel
Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 15 (persontransport). Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum.
Der skal derfor betales lønsumsafgift af persontransport, bortset fra turistbuskørsel som er momspligtigt.
Virksomheder, som leverer persontransport, er fx:
- Luftfartsselskaber
 - Færgeselskaber
 - Busselskaber
 - Taxaselskaber.
 
Se også
- afsnit D.A.5.15 Personbefordring ML § 13, stk. 1, nr. 15) om personbefordring for den nærmere afgrænsning af momsfritagelsen
 - afsnit D.B.2.1 Hvornår skal virksomheden betale lønsumsafgift? for et overblik over, hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift
 - afsnit D.B.4 Hvordan skal lønsumsafgiften opgøres? LAL §§ 4-5 om hvordan virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften
 - afsnit D.B.3 Registrering af virksomheden LAL §§ 2-3 om hvornår virksomheden skal registreres for lønsumsafgift.
 
Bemærk
Virksomheden skal først registreres for lønsumsafgift, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Se afsnit D.B.3 Registrering af virksomheden LAL §§ 2-3 om registrering af virksomheden.
Undtagelse til hovedreglen
Persontransport direkte til eller fra udlandet er fritaget for lønsumsafgiftspligten. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2, nr. 6.
Definition: Persontransport
Ved persontransport forstås transport af personer med alle former for transportmidler, fx:
- Fly
 - Helikopter
 - Skib, fx færge og fiskekutter
 - Tog
 - Bil
 - Bus
 - Ambulancer
 - Hestevogn
 - Cykeltaxa og rickshaw.
 
Definition: Udlandet
Ved udlandet skal der forstås geografiske områder, som ikke er omfattet af det danske momsområde. Se afsnit D.A.2.1 Det danske momsområde ML § 2, stk. 1 om det danske momsområde og SKM2003.201.TSS.
Ved udlandet forstås derfor både andre EU-lande og lande udenfor EU, herunder Færøerne og Grønland.
Persontransport til eller fra udlandet er fx:
- Transport af personer med passagerfly fra København til Oslo
 - Rutekørsel med bus fra Berlin til København
 - Persontransport til eller fra en boreplatform, som står udenfor 12-sømilegrænsen. Det skyldes, at boreplatformen er placeret udenfor det danske momsområde. Se SKM2003.201.TSS
 - Kørsel med rustvogn over landegrænser. Kørsel med rustvogn over landegrænser var fritaget for arbejdsmarkedsbidrag (ambi), som persontransport direkte til eller fra udlandet. Se TfS 1988, 593, Direktoratet for Toldvæsenet.
 
Særligt om offentlige trafikselskaber
Offentlige trafikselskaber skal betale lønsumsafgift fra 1. januar 2009. Det skyldes, at trafikselskabet er den reelle leverandør af persontransportydelsen. Det er uden betydning, om driften er udliciteret til entreprenører (vognmænd). Se SKM2009.283.SKAT.
Det er >Skattestyrelsens< opfattelse, at vognmændene er lønsumsafgiftspligtige af de persontransportydelser, som vognmændene udfører for trafikselskabet. Det skyldes, at ydelserne er momsfri persontransport efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 15 og derfor er lønsumsafgiftspligtige.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| 
 Afgørelse samt   | 
 Afgørelsen i stikord  | 
 Yderligere kommentarer  | 
| 
 Landsskatteretskendelser  | 
||
| 
 TfS 1995, 868. Mn  | 
 Et forsikringsselskab hjemtransport af syge personer fra udlandet for fremmed regning var fritaget for arbejdsmarkedsbidrag (ambi), som persontransport direkte fra udlandet.  | 
 Praksis er videreført i lønsumsafgiftsloven fra 1. januar 1992.  | 
Læs også:
					Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
				
					
					,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
					
				
					
					En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
					
				
					
					,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
					
					,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
					
				
					
					 SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
					
				
					
					,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
					
				
					
					,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
					
				
					
					Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
					
				,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil



