Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-2
<< >>

G.A.3.1.5.3 Særeje

Indhold

Dette afsnit handler om særeje.

Fælles regler

Det almindelige formuefællesskab >- baseret på delingsformue -< kan brydes ved, at der før eller under ægteskabet etableres særeje.

Særeje kan etableres ved

  • ægtepagt mellem ægtefællerne
  • ved et gavebrev fra en gavegiver eller
  • ved arv ifølge et testamente.

Se >ægtefælleloven §§ 12-23<.

>Der er mange former for særeje:

  • Skilsmissesæreje
  • Fuldstændigt særeje
  • Kombinationssæreje
  • Genstandssæreje
  • Erhvervelsessæreje
  • Brøkdelssæreje
  • Sumsæreje
  • Sumdeling

jf. nærmere herunder:

Ægtefæller kan ved ægtepagt indgå følgende aftaler om særeje:

1) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles ved en ægtefælles død. Særeje efter denne bestemmelse betegnes skilsmissesæreje.

2) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, og at ægtefællens formue ved formuedeling i forbindelse med dødsboskifte tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger. Særeje efter denne bestemmelse betegnes fuldstændigt særeje.

3) At en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Særeje efter denne bestemmelse betegnes kombinationssæreje. En sådan aftale kan begrænses til at angå følgende

a) Et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes genstandssæreje.

b) En del af en ægtefælles formue, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Særeje efter denne bestemmelse betegnes erhvervelsessæreje.

c) En brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes brøkdelssæreje.

d) Et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes sumsæreje.

e) Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Det beløb, der efter denne bestemmelse ikke er særeje, betegnes sumdeling. 

Ægtefæller kan aftale, at beløb, der er sumsæreje og sumdeling, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Ægtefæller kan endvidere aftale, at beløb, der er sumdeling, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats eller skal optrappes over en fastlagt periode.

Visse særejer kan tidsbegrænses eller aftrappes over en bestemt periode. Det skal fremgå af aftalen, hvilket tidspunkt tidsbegrænsningen og aftrapningen skal regnes fra.

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden.

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at særeje bestemt af tredjemand helt eller delvis skal være en anden form for særeje, eller skal være delingsformue. En aftale derom er kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje.<x<

Ægtepagtens gyldighed

For at være gyldig skal en ægtepagt mellem ægtefællerne oprettes skriftligt, underskrives af ægtefællerne og tinglyses. Se xægtefællelovens § 20.x

Tinglysning er ikke blot en gyldighedsbetingelse over for ægtefællernes kreditorer, men også i forholdet mellem ægtefællerne indbyrdes.

For særejeaktiver gælder, at der kun kan ske kreditorforfølgning i aktiverne hos den part, som ejer dem.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje indebærer, at særejet i forbindelse med bodeling kun tilhører den ene part. Det gælder både ved separation, skilsmisse og dødsfald.

Det betyder, at der ved ejerens død skal ske skifte. Den længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje.

Indtægter af fuldstændigt særeje, der er oprettet fra den 1. oktober 1990, er særeje.

Skilsmissesæreje

xSkilsmissesærejetx vil kun tilhøre den ene part i ægteskabet ved separation eller skilsmisse.

Skilsmissesærejet ophører ved dødsfald, og den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo med den afdødes tidligere skilsmissesæreje.

Indtægter af skilsmissesæreje er særeje.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.