G.A.3.1.9.2.2 Privat skifte

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår et bo kan udleveres til privat skifte.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Arvingernes hæftelse
• Forenklet privat skifte.

Regel

Et dødsbo kan udleveres til privat skifte, når

• alle arvinger anmoder herom
• boets aktiver samt en eventuel sikkerhedsstillelse må antages at være tilstrækkelige til at dække boets gæld, og der ikke er konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent  
• mindst én arving er myndig og personlig solvent
• afdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte, og
• afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, ikke taler imod privat skifte.

Se DSL (dødsboskifteloven) § 25, stk. 1 nr. 1-5.

Arvingernes hæftelse

Det er ikke en betingelse for privat skifte, at arvingerne hæfter personligt for afdødes gæld.

Indtil arvingerne deler boet, kan krav mod afdøde rettes mod boet, dvs. at der kan foretages individualforfølgning mod boet fra boets udlevering og indtil dets deling mellem arvingerne.

Der indtræder hæftelsesansvar for arvingerne for afdødes gæld og al massegæld i det øjeblik, hvor de deler boets aktiver eller anvender samtlige bomidler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet. Se DSL (dødsboskifteloven) § 27, stk. 1. Det skal bemærkes, at hæftelsen også omfatter afdødes skat for forudgående år og mellemperioden.

Arvingernes hæftelse er personlig og solidarisk.

Se DSL (dødsboskifteloven) § 27, stk. 1, sidste punktum.

Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog kun med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og arvelod. Se DSL (dødsboskifteloven) § 27, stk. 2.

Arvingerne kan "bakke ud" af et privatskifte, hvis boet viser sig insolvent. Se DSL (dødsboskifteloven) §§ 29 og 30. Det er nok, at én arving kræver dette. Boet overgår da til at blive et bobestyrerbo. Virkningen heraf er, at arvingerne ikke længere hæfter for afdødes gæld.

I de tilfælde, hvor boet endnu ikke er delt, er der ikke indtrådt hæftelse. Her skal boaktiverne blot returneres. Se DSL (dødsboskifteloven) § 104.

For så vidt angår den skattemæssige hæftelse, hæfter boet for dødsboskat, mellemperiodeskat samt efterbetaling. Hvis boet er udleveret til privat skifte, finder DSL (dødsboskifteloven) § 27, anvendelse, så at arvingerne hæfter som ovenfor nævnt.

Forenklet privat skifte

Er betingelserne for privat skifte opfyldt, kan dødsboet efter anmodning udleveres til forenklet privat skifte, hvis

• der ikke i boet skal svares bo-eller tillægsboafgift
• der ikke er arvinger eller legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge
• boet ikke er skattepligtigt
• afdøde ikke ved dødsfaldet drev eller inden for det indkomstår, hvor dødsfaldet fandt sted, har drevet selvstændig virksomhed og
• der ikke i boet findes aktiver, der er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede.

Se DSL (dødsboskifteloven) § 33, stk. 1.

Dødsboet anses skiftemæssigt for afsluttet ved udleveringen og skattemæssigt for afsluttet per dødsdagen. Dødsdagen vil i disse sager altid være skæringsdagen.

Tilsvarende kan en længstlevende ægtefælle, der er eneste arving i boet, opnå forenklet skifte, hvis

• betingelserne for privat skifte er opfyldt
• der ikke i boet er legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift
• afdøde og den længstlevende ægtefælle ikke var separeret og
• den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

Se DSL (dødsboskifteloven) § 34, stk. 1.

Reglerne i DSL (dødsboskifteloven) § 27 om hæftelse og § 30 om "udbakning" gælder tilsvarende. Se DSL (dødsboskifteloven) § 33, stk. 2, og § 34, stk. 2.