A.A.8.3.2.2.2.1.1 Særligt om praksis underkendt af EU-domstolen

EU-Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkning af EU-traktaten samt gyldigheden af og fortolkningen af retsakter udstedt af fællesskabets institutioner.

Underkendelse i en dansk sag ved EU-Domstolen

Hvis der under en retssag, der verserer ved de danske domstole, træffes afgørelse om, at der skal ske præjudiciel forelæggelse, har den dom, som EU-domstolen afsiger i anledning af den præjudicielle forelæggelse, betydning for den danske domstols afgørelse i den verserende sag.

Fører EU-Domstolens fortolkning til, at dansk praksis underkendes af den danske domstol, reguleres genoptagelsen af afgiftstilsvar af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1.

Genoptagelse kan ske fra og med den afgiftsperiode, der var helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den danske domstolssag, hvor der skete præjudiciel forelæggelse.

3-års fristen regnes fra den danske domstols endelige afgørelse.

EU-Domstolen afsagde den 20. oktober 2011 dom i sag C-94/10, Danfoss og Sauer-Danfoss. I sagen havde to selskaber rejst krav om tilbagebetaling af mineralolieafgift, der var opkrævet i strid med EU-retten. Domstolen tog bl.a. stilling til, om selskaberne kunne gennemføre kravet direkte over for Skatteministeriet, uanset at det ikke var selskaberne, men derimod selskabernes leverandører, der havde indbetalt den pågældende afgift til myndighederne.

Ved Vestre Landsrets efterfølgende dom af 3. april 2013, SKM2014.44.VLR, fastslog landsretten, at også senere omsætningsled under visse betingelser kan rette krav direkte mod Skatteministeriet.

På baggrund af dommen blev der udarbejdet styresignal SKM2015.733.SKAT. I styresignalet præciseres de regler, der finder anvendelse for så vidt angår SKATs behandling af krav på beløb opkrævet i strid med EU-retten. Styresignalet fastlægger retningslinjerne for, hvornår afgiftspligtige og efterfølgende omsætningsled har mulighed for at rejse krav direkte mod SKAT og i afsnit 3.1.1.1.-3.1.1.3. beskrives reglerne for genoptagelse som følge af dommen.

Underkendelse i en udenlandsk sag ved EU-Domstolen

Hvis det er en anden EU-medlemsstats nationale domstol, der præjudicielt har forelagt spørgsmål for EU-Domstolen, er EU-Domstolens dom vejledende for de danske domstole og administrative myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, i tilsvarende sager.

EU-Domstolens dom er også vejledende, hvis den danske regering har afgivet indlæg under et andet medlemslands præjudicielle forelæggelse. Danmark er ikke part i disse sager.

Genoptagelsesadgangen i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led, kan ikke bruges med henvisning til en udenlandsk sag ved EU-Domstolen. Da EU-Domstolen præciserer fællesskabsrettens indhold. Der er således ingen oplysninger om afgiftsperioder og lignende i EU-domme, der kan anvendes til brug for fastlæggelsen af den tidsmæssige udstrækning af genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led.

Adgangen til genoptagelse regnes normalt fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet tre år forud for EU-Domstolens dom. Se lovbemærkningerne til den tidligere bestemmelse i SSL § 35 C (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 32).

Lovbemærkningernes anvendelse af begrebet "normalt" giver mulighed for, at Skatteforvaltningen kan regne genoptagelsesadgangen fra et andet tidspunkt end EU-dommens dato, f.eks. hvis EU-Domstolens afgørelse ikke vedrører en sammenlignelig praksis i Danmark. Det andet tidspunkt kan være Skatteforvaltningens udsendelse af en meddelelse om genoptagelse.