Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2019-1
<< >>

E.A.7.15.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

>Bemærk:

Fra og med 1. april 2019 ophæves afgift på antibiotika og vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til foderstoffer. Se § 23 i lov nr. 1728 af 27. december 2018.<

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Formål
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

Der er afgift på antibiotika og vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til foderstoffer. Se Lov nr. 1032 af 23 august 2017 om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer.

Også antibiotika og vækstfremmere som ikke er direkte nævnt i loven, er omfattet af afgiften. Afgiften bliver da beregnet på baggrund af det tilsvarende nævnte antibiotikum eller vækstfremmer.

Formål

Afgiftens formål er at beskytte dyrenes velfærd i husdyrproduktionen.

Seks af de i loven nævnte vækstfremmende stoffer er forbudte. Stofferne er blevet forbudte i hele EU. Dette er sket ved en EU forordning, som har forbudt stoffernes anvendelse i foderstoffer. Dette blandt andet for at sikre, at der ikke opstår resistens overfor stofferne, som i nogle tilfælde også bruges i medicin til mennesker.

NaturErhvervsstyrelsen og Dansk Landbrug har indgået aftale for så vidt angår de sidste fire i loven nævnte stoffer om ikke at anvende disse som tilsætningsstoffer i foder til husdyrproduktion.

Godkendelse af tilsætningsstoffer til foderstoffer er harmoniseret i EU ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003. Godkendelse og forbud mod anvendelse af vækstfremmere og antibiotika administreres af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.

Vækstfremmerafgiftsloven har som følge af forbud mv. kun et begrænset anvendelsesområde.

Lovgrundlag

Afgift af på antibiotika og vækstfremmere fremgår af lov nr. 1032 af 23. august 2017 om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer indeholdt i gødninger (vækstfremmerafgiftsloven) med senere ændringer.

Historik

Med virkning fra d. 1. september 1998 blev antibiotika og vækstfremmere i foderstoffer pålagt afgift.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.