Hvornår kan der foretages frivilling indbetaling af acontoskat? Hvordan foretages der frivilling indbetaling af acontoskat?
C.D.10.4.5.2 Frivillige indbetalinger
Indhold
Dette afsnit beskriver muligheden for at foretage frivillige indbetalinger.
Afsnittet indeholder:
- Frivillige indbetalinger
- Tillæg.
Frivillige indbetalinger
Udover betaling af de ordinære acontoskatterater kan selskabet foretage frivillig indbetaling af acontoskat, som består af to dele:
- Indberet om indbetaling af frivillig acontoskat via TastSelv Erhverv.
- Indbetal indberettet beløb via skattekontoen med betalingsidentifikation.
Som hovedregel skal en virksomhed indbetale beløb til skattekontoen uden at oplyse, hvad betalingen skal dække. Som undtagelse er det fastsat, at hvis der foretages frivillig betaling af acontoskat, herunder ved ophør, skal der oplyses i forbindelse med indbetalingen, at der er tale om en frivillig indbetaling.
Frivillig indbetaling oplyses via TastSelv Erhverv, Selskaber, fonde og foreninger, Selskaber og fonde, betal acontoskat og selskabsskat.
Se OPKL § 16 indført ved § 1, nr. 9 i lov nr. 513 af 7. juni 2006.
Størrelsen af de frivillige indbetalinger er selskabets eget skøn over størrelsen af den skat, årets indkomst vil udløse, samt hvor stor en restskat efter fradrag af ordinære acontoskatterater og eventuelle udbytteskatter selskabet kan forvente.
Der er ikke nogen maksimumsgrænse for de frivillige indbetalinger. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, stk. 6.
Både selskaber, der betaler ordinære acontoskatterater, og selskaber, der ikke er tilmeldt acontoskatteordning, kan indberette om frivillige indbetalinger via TastSelv Erhverv, og ved tilmelding bliver selskabet omfattet af acontoskatteordningen (overgangsreglen). Sidste oplysningsdatoer er henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret samt den 1. februar i året efter indkomståret.
Tillæg
Selskabet får et tillæg efter § 29 B, stk. 6, for indbetalinger foretaget senest 20. marts, mens selskabet skal betale et tillæg efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 6, for frivillige indbetalinger foretaget senest 20. november. Ved indbetaling efter den 20. november i indkomståret, men senest den 1. februar i året efter indkomståret, skal selskabet ligeledes betale et tillæg. Se SEL (selskabsskatteloven) § § 29 B, stk. 7
Tillægget efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 6, er fastsat efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 9. For 2017 udgør rentesatsen 0,0 pct. Se eksempel, hvor satsen for 2014 er anvendt.
Eksempel
|
Indkomstskat |
0 kr. |
|
Frivillig indbetaling 20. november |
100.000 kr. |
|
Tillæg 0,3 pct. (2014 sats) |
-300 kr. |
|
Overskydende skat til udbetaling |
99.700 kr. |
Tillægget efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 7 er fastsat efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 11.
Efter 1. februar i året efter indkomståret kan der ikke foretages frivillige indbetalinger for indkomståret. Eventuelle indbetalinger efter denne dato tilbagebetales automatisk, når selskabet ikke er i restance med andre betalinger til Skattestyrelsen.
Se også
Se også afsnit
- C.D.10.4.9.5 om tillæg og godtgørelse, for mere information om kriterierne for at beregne tillægget
- C.D.10.4.10 om tillægsberegningerne for det indkomstår, hvor et selskab opløses.
Læs også:
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil



