Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

Hvad er formålet med en høring? Hvem skal høres? Hvilke konsekvenser har en manglende høring?

A.A.7.4.5 Høring

Indhold

Dette afsnit handler om høring, når Skatteforvaltningen træffer afgørelser. I sager om vurdering af fast ejendom kan vurderingsmyndigheden dog anvende en særlig deklarationsprocedure, der, når den anvendes, træder i stedet for reglerne i FVL. Se vedrørende den særlige deklarationsprocedure ved ejendomsvurdering afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Ubetinget høring efter SFL (skatteforvaltningsloven)
  • Betinget høring efter FVL
  • Hvem skal foretage høring?
  • Høring af sagens parter
  • Formen for partens svar på høring 
  • Høring af andre myndigheder
  • Hvad skal der høres om?
  • Høringsfrist
  • Konsekvenser af manglende høring
  • Underretning om afgørelsen efter endt høring
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Baggrund

Formålet med høring er at sikre, at sagens parter får mulighed for at blive bekendt med afgørelsesgrundlaget og kommentere det, før der træffes en afgørelse. Høringen sikrer, at misforståelser, manglende oplysninger med videre kan blive afklaret, så afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Tilliden til den offentlige forvaltning antages også at være større, når parten får mulighed for at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Se bemærkninger i pkt. 8d til LFF nr. 4 af 2. oktober 1984.

FVL gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, der behandler sager, hvor der bliver truffet afgørelse. Se FVL § 1 og § 2.

FVL bestemmelser om høring er mindstekrav. Hvis der er bestemmelser i andre love, som har mere omfattende krav til høring, så er det de krav, der skal opfyldes.

SFL (skatteforvaltningsloven) gælder for Skatteforvaltningens udøvelse af forvaltning. SFL (skatteforvaltningsloven) indeholder høringsbestemmelser for mange af Skatteforvaltningens afgørelser. Se SFL §§ 19 og 20.

Se vedrørende høring i sager vedr. told afsnit A.A.7.4.5.1 Høring - Told

I sager om vurdering af fast ejendom kan vurderingsmyndigheden anvende en særlig deklarationsprocedure, der, når den anvendes, træder i stedet for reglerne i FVL. Se vedrørende den særlige deklarationsprocedure ved ejendomsvurdering afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom.

Ubetinget høring efter skatteforvaltningsloven

Hovedregel

Skatteforvaltningen skal som hovedregel altid foretage høring, når der træffes afgørelser om:

  • Skat
  • Moms
  • Afgifter
  • Told
  • Ejendomsvurdering
  • Motor

Se SFL §§ 19 og 20.

SFL § 19 vedrører udarbejdelse af sagsfremstillinger, som skal sendes til høring hos sagens parter. SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 vedrører varsling af en afgørelse.

En afgørelse skal som hovedregel altid varsles, og der skal som udgangspunkt også altid udarbejdes en sagsfremstilling.

Der er imidlertid en række undtagelser til udarbejdelse af sagsfremstilling, så der vil oftest kun være krav om, at en afgørelse skal varsles. Se om undtagelserne nedenfor under "SFL (skatteforvaltningsloven) § 19 - sagsfremstilling".

Eksempel (ændring af fremført underskudssaldo i felt 85 er en afgørelse)

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at uanset en fremført underskudssaldo i felt 85 ikke er en skatteansættelse af saldoen, vil en ændring af saldoen på Skattestyrelsens initiativ alligevel være en afgørelse, således at fremgangsmåden i SFL § 19 skal følges. Se styresignal SKM2013.425.SKAT.

Se nærmere vedrørende afgørelser om underskudssaldi A.A.8.1 Generelt om ansættelsesfrister, fristerne for ændring af underskudssaldo A.A.8.2.1.4 Ændret bedømmelse af fremførselsberettiget underskud eller tab, selvangivelsesfrister A.B.1.1.4 og oplysninger og specifikationer A.B.1.1.6.

Undtagelse

Høring kan undlades

  • når en afgørelse træffes efter anmodning fra sagens parter, og anmodningen imødekommes fuldt ud, eller når 
  • Skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Se SFL § 19, stk. 1 og § 20, stk. 3.

Imødekommelse fuldt ud eller enighed om afgørelsen, forudsætter enighed om såvel det talmæssige resultat som begrundelsen for afgørelsen. Hvis en anmodning om genoptagelse ikke fuldt ud kan imødekommes, skal SKAT varsle den påtænkte afgørelse, inden der træffes endelig afgørelse.

SFL § 19 - sagsfremstilling

Høring efter SFL § 19 sker i form af udsendelse af en sagsfremstilling, der skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal også oplyses om den begrundede afgørelse, som oplysningerne fører til. Se SFL § 19, stk. 2 og 3.

Skatteforvaltningen skal udsende sagsfremstilling, inden der træffes afgørelse, medmindre det er en af følgende typer af afgørelser:

  • En afgørelse, der kan klages til skatteankenævn, vurderingsankenævn eller motorankenævn. Se SFL §§ 5, 6 og 7.
  • En afgørelse, der kan afgøres af Skatteankestyrelsen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35b, stk. 3
  • En afgørelse, der kan afgøres af Landsskatteretten, efter SFL § 35b, stk.1, 2. eller 3. pkt., eller stk. 3, 2. pkt.
  • Afgørelser, der afgøres i Skatteankestyrelsen. Se BEK nr. 1 af 2. januar 2014.
  • Et bindende svar truffet af Skatteforvaltningen, Se SFL § 21.
  • En afgørelse, der efter Skatteministerens bestemmelse ikke skal afgøres af ankenævn, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden eller Landsskatteretten. Det er afgørelser i disciplinær- og personalesager. Se SFL § 14, stk.2 og Bek. 936 af 27. juni 2018.
  • En afgørelse om revisorerklæringspålæg efter SKL § 43, stk. 1.

Se SFL § 19, stk.1 og stk. 5.

Krav om høring i form af sagsfremstilling vedrører primært afgørelser om beskatning af selskaber, moms, afgifter og told.

Kravet gælder blandt andet i følgende sager, som Skatteforvaltningen afgør:

  • Sager om afgift og sager i tilknytning hertil.
  • Sager om beskatning af juridiske personer, dog ikke dødsboer, og sager i tilknytning hertil. 
  • Sager omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, bortset fra klage over en afgørelse, der skal afgøres af skatteankestyrelsen efter SFL § 35b, stk. 3, se BEK. nr. 1 af 2. januar 2014, dog undtaget sager, hvor SKAT afgør en anmodning om bindende svar.
  • Sager om afskæring fra TastSelv efter KSL (kildeskatteloven) § 43 og SKL (skattekontrolloven) § 71, se næmere A.C.2.1.4.1 Afskæring fra TastSelv.
  • Skatterådet afgør en anmodning om bindende svar, se nærmere A.A.3.6 Formelle krav til anmodningen og sagsbehandlingen
  • Told - se nærmere afsnit A.A.7.4.6.1 Sagsfremstilling - Told.

Se også

A.A.7.4.6 Sagsfremstilling.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 - forslag til afgørelse

Høring efter SFL § https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/635#P2020 sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde FVL krav til begrundelse. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og de hovedhensyn, der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse. Se FVL § 24 og afsnit A.A.7.4.7 Begrundelse "Begrundelse" om krav til en begrundelses indhold. Vedrørende told se nærmere afsnit A.A.7.4.7.1 Begrundelse - Told.

Skatteforvaltningen skal udsende forslag til afgørelse, når afgørelsen vedrører:

Se SFL § 20, stk. 1 og 4.

Høringspligten omfatter den type af oplysninger, der skal indgives efter SKL (skattekontrolloven). Afgørelse af om der fx er et fradragsberettiget underskud, om der skal indrømmes skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale osv. er omfattet af høringspligten, da det er baseret på den type af oplysninger, der skal indgives efter SKL (skattekontrolloven).

Høringspligten omfatter til gengæld ikke en ændret skatteberegning, der er en konsekvens af fx overførsel af uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af fradragsberettiget underskud eller beregning af skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. Se bemærkningerne til § 1 nr. 2 og 3 i LFF nr. 192 af 4. marts 1999 og pkt. 4.9 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005. Se også SKM2010.332.BR.

Se nærmere nedenfor om betinget høring efter forvaltningsloven.

Eksempel

SKM2017.344.ØLR - Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Korrekt partshøring, idet borgeren modtog SKATs forslag, inden afgørelserne blev truffet.

Eksemplet nedenfor viser, at den manglende høringspligt ved en ændret skatteberegning hos en ægtefælle er uafhængig af, om ægtefællerne stadig er samlevende eller gift på ændringstidspunktet.

En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel i indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter, havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Se SKM2010.332.BR og stadfæstelsen i SKM2011.675.ØLR. 

Hvis en ægtefælles indkomst- eller ejendomsværdiskat ændres som en direkte følge af en ansættelse for den skattepligtiges ægtefælle, skal der ske høring af ægtefællen på sædvanlig vis, når der ikke alene er tale om en ændret skatteberegning. Hvis fx ægtefællerne har fordelt renteudgifter mellem sig, og det ved ligning af den skattepligtiges ægtefælle konstateres, at de samlede renteudgifter er mindre end selvangivet, så skal ægtefællen varsles og høres om den afledte ændring.

Se også

A.A.8.2.1.1.4. "Kort ligningsfrist" om den særlige 30 dages frist for varsling af en afledt ændring i en ægtefælles ansættelse.

Betinget høring efter forvaltningsloven

FVL gælder, når der træffes afgørelser, som ikke er omfattet af høringsbestemmelserne i SFL §§ 19 og 20. Det vil sige, at fx afgørelser om skatteberegning og registreringsafgift omfattes af høringsbestemmelserne i FVL.

SKATs afgørelse vedrørende opsigelse af selskabets adgang til Motorregisteret var ugyldig på grund af manglende partshøring. Se SKM2018.285.LSR.

FVL gælder også, når der træffes afgørelser, der ikke er omfattet af høringsbestemmelserne i EUTK. Se A.A.7.4.5.1 Høring - Told.

Hovedregel

Skatteforvaltningen må ikke træffe en afgørelse, før parten er hørt, når:

  • Parten er ubekendt med, at nogle oplysninger i sagen er i Skatteforvaltningens besiddelse,
  • og oplysningerne er til ugunst for parten,
  • og anses for at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Se FVL § 19, stk. 1.

Høringen efter SFL (skatteforvaltningsloven) er ubetinget. Høring efter FVL er der imod kun påkrævet, hvis Skatteforvaltningen vurderer, at betingelserne for høringspligt er opfyldte.

Undtagelse

Skatteforvaltningen  må undtagelsesvist træffe en afgørelse uden høring, hvis

  • det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
  • udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist,
  • partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
  • parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4med hensyn til de pågældende oplysninger,
  • den påtænkte afgørelse vil berører en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder eller
  • der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse i sagen, inden afgørelsen træffes.  Se FVL § 19, stk. 2. 

Endvidere kan Skatteforvaltningen undlade at foretage høring, når afgørelsen ændres efter anmodning, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Det vil fx være tilfældet, hvis en anmodning om ændring er til gunst for parten, og anmodningen imødekommes fuldt ud. Se FVL § 20 og bemærkningerne til § 20 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1984. 

Eksempel

Dette eksempel omhandler fremsendelse af årsopgørelse, hvor der ikke foreligger noget nyt i forhold til ansættelsen.

I SKM2016.611.ØLR stadfæster Landsretten Byrettens afgørelse i SKM2016.360.BR. Landsretten finder som Byretten, at der alene er foretaget korrektion som følge af, at Højesteret har givet afslag på omgørelse, og der foreligger ikke noget i forhold til ansættelsen fra 2003, der kan give anledning til høring på ny. Højesteret afsagde dom den 9. november 2011, hvorpå der bliver givet afslag på omgørelse. SKAT sender herefter den 13. januar 2012 en årsopgørelse til borgeren - årsopgørelse nr. 6 - der er i overensstemmelse med den årsopgørelse, som SKAT den 10. februar 2003 har foretaget.

I SKM2018.27.LSR finder Landsskatteretten, at SKAT med rette har undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen med henblik på at kunne overholde fristen, jf. FVL § 19, stk. 2, nr. 2. Landsskatteretten finder i en sag om sikkerhedsstillelse, at fristen på 14 dage i opkrævningslovens § 11, stk. 8 er en retlig bindende forskrift, hvorfor SKAT med rette har undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen for at kunne overholde 14-dages fristen. Se en tilsvarende sag SKM2018.28.LSR.     

 

Hvem skal foretage høring?

Den myndighed, som træffer afgørelse, skal sikre høring af sagens parter.

Se også

I klagesager skal Skatteankestyrelsen udarbejde sagsfremstilling og høre klageren. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 d, stk. 2 og stk. 3.

Se også A.A.1.8 Skatteankestyrelsen Skatteankestyrelsen. Se BEK nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skattankestyrelsen.

Afsnit A.A.10.2.3.4 Skatteankestyrelsens klagebehandling om skatteankestyrelses klagebehandling.

Høring af sagens parter

Sagens parter skal høres, uanset om høring foretages efter FVL eller SFL (skatteforvaltningsloven). Partsbegrebet er ens i de to love. Sagens parter omfatter herefter afgørelsens adressat, men også andre, der har en væsentlig, individuel, direkte og retlig interesse i sagen. Det betyder fx, at i sager vedrørende ændret fordeling af afståelsesvederlag skal både køber og sælger høres og at både gavegiver og -modtager skal høres, i sager vedrørende gaveafgift. Se AL (afskrivningsloven) § 45 og EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4. Særskilt fremsendelse til en ægtefælle kan normalt undlades, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse. Se bemærkningerne til § 20 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005.

Se også

A.A.7.2. Partsbegrebet.

A.A.7.4.5.2. Høring i sambeskattede selskaber

Formen for partens svar på høring

Partens svar på en partshøring efter enten FVL eller SFL kan afgives mundtligt eller skriftligt. 

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at der af Byretten kan ske hjemvisning, når borgeren ikke havde fået mulighed for at udtale sig personligt.

Byretten fandt under hensyn til sagsforløbet, og det forhold, at et konkret møde blev aflyst ved borgerens fremmøde, at Skatteankestyrelsen ikke burde have truffet afgørelse om afvisning, før den pågældende borger havde fået mulighed for at udtale sig personligt efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35e. Retten hjemviste derfor sagen til Skatteankestyrelsen. Se SKM2015.801.BR.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at afgørelsen blev anset for ugyldig, da SKAT ikke imødekom partens anmodning om et møde forud for, at afgørelsen blev truffet.

SKAT Inddrivelsescentret havde ikke afholdt møde med klageren trods hans gentagne anmodninger herom. Som begrundelse havde SKAT Inddrivelsescentret først henvist til, at det fra den 1. januar 2010 ikke længere kunne lade sig gøre at afholde møde personligt i Personinddrivelsen og derefter henvist til, at afdelingslederen ikke havde svaret vedrørende personligt fremmøde i et nærliggende skattecenter.

Landsskatteretten fandt, at partshøringsregler anses for garantiforskrifter, og at en tilsidesættelse heraf skaber en formodning for, at afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse er påvirket af fejlen.

Landsskatteretten så ikke grundlag for, at denne formodning var afkræftet og afgørelserne var ugyldige. Se SKM2012.85.LSR.

Høring af andre myndigheder

Lovbestemt høring af andre myndigheder

Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse i klagesagen, kan indhente en udtalelse fra SKAT om en modtaget klage. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 4 og § 35d.

Desuden fremgår sagens oplysning, herunder høring, af bekendtgørelse til forretningsorden for Landsskatteretten. Se BEK. nr. 1428 af 13. december 2013 § 3, stk. 2 og stk. 3.

Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen, fastsætter en frist for afgivelse af udtalelse. Se SFL § 35a, stk. 4.

Om remonstrationsmuligheden i forbindelse med høring af Skatteforvaltningen i forbindelse med klage til Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen se nærmere afsnit A.A.10.2.3.3 og A.A.10.2.3.4 Skatteankestyrelsens klagebehandling. vedrørende SFL § 35a, stk. 5.

Ikke lovbestemt høring af andre myndigheder

Skatteforvaltningens sagsbehandling er underlagt officialprincippet. Skatteforvaltningen skal derfor høre andre myndigheder, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning.

Se også

A.A.7.4.3 om officialprincippet.

Hvad skal der høres om?

Efter FVL skal sagens parter høres om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Efter SFL skal der også høres om den afgørelse, som Skatteforvaltningen vil træffe på baggrund af oplysningerne om de faktiske omstændigheder. Begrundelsen for afgørelsen skal også fremgå, og den skal opfylde FVL krav til begrundelse. Efter SFL skal sagens parter altså høres både om de faktiske og retlige oplysninger, mens høringen efter FVL kun omfatter de faktiske oplysninger. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

De oplysninger, som parten skal høres om, kan være modtaget fra private eller fra andre offentlige myndigheder. Men det kan også være oplysninger, som parten selv har meddelt myndigheden i anden forbindelse, og som nu indgår i afgørelsesgrundlaget i den nye sag. Se Bemærkninger til § 19 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1984.

FVL § 19 finder ikke anvendelse på de oplysninger, som hidrører fra hvidvasklovens § 26, og som told- og skatteforvaltningen har modtaget fra Hvidvasksekretariatet. Se hvidvasklovens § 69 c. Det betyder, at de oplysninger told- og skatteforvaltningen modtager fra Hvidvasksekretariatet, og som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, ikke må fremgå af den høring, som skal fremsendes til sagens part. Se også A.A.7.4.7 Begrundelse Begrundelse.

>Der er kun pligt at høre om de faktiske og retlige oplysninger, som har væsentlig betydning for sagens afgørelse. I SKM2020.313.BR har SKAT foretaget fornøden høring efter FVL og SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, fordi sagsfremstillingen indeholder de faktiske og retlige oplysninger, som afgørelsen hviler på. <

I SKM2017.467.ØLR har SKAT overholdt høringspligten, idet SKAT forud for afgørelsen har fremsendt forslag til afgørelse, hvor bodelingsoverenskomsten omtales. Borgeren er dermed partshørt om denne afgørende faktiske oplysning, inden SKAT traf afgørelse overfor borgeren. SKAT har derudover ikke modtaget oplysninger, som borgeren burde være partshørt over.

Se også

A.A.7.4.7 "Begrundelse" om forvaltningslovens krav til en begrundelses indhold.

Fornyet høring

Den ubetingede høring efter SFL gælder også i de tilfælde, hvor der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, nye retlige oplysninger eller hvor Skatteforvaltningen ændrer sin retlige vurdering. Der skal således foretages en fornyet høring i form af et nyt forslag til afgørelse/ny sagsfremstilling.

Det er uden betydning for en fornyet høring, at der ikke blev afgivet udtalelse ved den første høring. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

Der skal sendes en afgørelse, når der er indsigelser til et forslag og dette gælder uanset om indsigelsen bevirker fremsendelse af et fornyet forslag.

Eksempel

Dette eksempel viser, at der ikke skal foretages fornyet høring blot fordi, der er kommet flere oplysninger i sagen. Krav om fornyet høring forudsætter nye oplysninger eller ny retlig vurdering af sagen.

Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt, og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder. Se SKM2002.159.ØLR

Om forslag 1 og forslag 2:

Hvis Skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af 6 måneders fristen og stadig inden udløbet af 6 måneders fristen finder anledning til at korrigere den først udsendte varsling, skal der gøres opmærksom på følgende: Hvis varsling nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere varsling nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i varsling nr. 2 med henblik på at sikre, at 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen, se SFL § 27, stk. 1, 2. pkt. og SFL § 32, stk. 2, 2. pkt., først løber fra tidspunktet for varsling nr. 2. Hvis derimod varsling nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af varsling nr. 1, som således ikke annulleres, vil 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen løbe fra tidspunktet for varsling nr. 1.

 Se også A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen, A.A.8.2.2.1.5 Ansættelsesfristen, A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen, A.A.8.2.2.2.5 Ansættelsesfristen,  A.A.8.3.2.1.5 Ansættelsesfristen , A.A.8.3.2.2.5 Ansættelsesfristen, SKM2013.675.LSR, SKM2015.802.BR og SKM2016.625.LSR.

Høringsfrist

Forslag til afgørelse og sagsfremstilling

SFL frist for udtalelse til forslag til afgørelse eller sagsfremstilling er mindst 15 dage, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Skatteforvaltningen kan fastsætte en længere frist, men kan til gengæld kun fastsætte en kortere frist, hvis sagens part ønsker det. En længere frist kan fx være relevant, hvis sagens part bor i et andet land, eller hvis sagen er meget kompleks og indeholder mange dokumenter mm. En kortere frist kan fx være i partens interesse, hvis der ønskes hurtigere adgang til klagesystemet. Skatteforvaltningen skal kunne bevise partens samtykke, hvis der opstår tvist om fristens længde. Se SFL § 19 og 20.

Se om fristforlængelse -  A.A.8.2.1.1.3 Fristforlængelse., A.A.8.2.1.2.3 Fristforlængelse, A.A.8.2.2.1.6 Fristforlængelse., A.A.8.2.2.2.6 Fristforlængelse., A.A.8.3.1.1.3 Fristforlængelse og A.A.8.3.2.1.6 Fristforlængelse.

Hvis den skattepligtige ønsker et møde kan Skatteforvaltningen kræve, at mødet afholdes inden indsigelsesfristens udløb. Se TfS1997,350LSR. Som begrundelse herfor er blandt andet henvist til, at det ikke kunne påhvile Skatteforvaltningen som en risiko, at den skattepligtiges advokat var på ferie, og at den skattepligtige ikke selv ville deltage i et møde.

Træffer Skatteforvaltningen afgørelse inden udløbet af høringsfristen, vil det normalt medføre ugyldighed.

Manglende overholdelse af høringsfristen fører efter en konkret vurdering ikke til ugyldighed. Se TfS1995,605LSR, TfS2000,95HD og TfS2000,906LSR. Disse afgørelser er begrundet i, at det fremgik positivt, at den skattepligtige ikke ville fremsætte bemærkninger.

Byretten fandt, uanset SKAT traf afgørelse inden høringsfristens udløb, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Byretten lagde bl.a. vægt på, at sagsøger allerede var bekendt med, at Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at sagsøger var rette indkomstmodtager. Se SKM2019.195.BR.

Bemærk told

Se nærmere afsnit A.A.7.4.5.1 Høring - Told.

Om klagevejledning se nærmere afsnit A.A.7.4.9.3 Klagevejledning - Told

Forvaltningslovens høringsfrist

FVL indeholder ikke en tilsvarende frist for udtalelse i forbindelse med høring. Fristen må i de enkelte tilfælde fastsættes således, at parten har en rimelig tid til at gennemgå oplysningerne og til at lave en udtalelse, hvis parten ønsker det. Der bør også tages hensyn til sagens karakter og andre private og offentlige interesser, herunder andre parters interesse i en hurtig behandling af sagen. Se FVL § 19 og Justitsministeriets vejledning til forvaltningslovens (VEJL 1174 af 4. december 1986) pkt. 106.

Eksempel

Dette eksempel viser, at Skatteforvaltningen skal indrømme en længere frist end 15 dage, hvis det er nødvendigt for, at parten har rimelige vilkår for at varetage sine interesser.

Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i et forslag efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentlighedsvurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig. Se SKM2002.508.ØLR.

Se om fristforlængelse A.A.8.2.1.1.3 Fristforlængelse., A.A.8.2.1.2.3 Fristforlængelse, A.A.8.2.2.1.6 Fristforlængelse., A.A.8.2.2.2.6 Fristforlængelse., A.A.8.3.1.1.3 Fristforlængelse og A.A.8.3.2.1.6 Fristforlængelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke må træffe afgørelse i en sag, når der er modtaget en udtalelse, hvis svarfristen endnu ikke er udløbet.

Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt, hvor der var udsendt forslag med høringsfrist til d. 15. december. Skatteforvaltningen modtog en indsigelse dateret d. 7. december, og d. 12. december blev der afsendt kendelse i sagen. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen, efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet. Se SKM2003.273.HR.

Konsekvenser af manglende høring

Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre en afgørelses ugyldighed. Efter en konkret væsentlighedsvurdering kan en afgørelse anses for gyldig på trods af manglende eller mangelfuld høring, hvis fejlen ikke anses at have haft betydning for afgørelses resultat. Det kan fx være tilfældet, hvis parten i forvejen er bekendt med oplysningerne i sagen, eller at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret efter en korrekt høring. 

Eksempler fra praksis 

I SKM2016.266.BR fandt Retten, at der var foretaget korrekt høring, fordi borgeren havde modtaget SKATs forslag inden, afgørelserne blev truffet.

I SKM2016.76.ØLR blev forslag sendt til borgerens opgivne adresse i Sydafrika, men med angivelse af et forkert postnummer, og sendt retur til SKAT. Ved bedømmelsen fandt Landsretten, at der måtte lægges vægt på, om eventuelle fejl i forbindelse med sagsbehandlingen havde ført til en materiel urigtig ansættelse, og at det således ville være urimeligt at opretholde denne. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages at have betydning for sagens udfald, at borgeren ikke modtog forslaget, fordi grundlaget for skatteansættelsen måtte anses for at være kendt for borgeren allerede ved modtagelsen af SKATs brev om indhentelse af materiale.

SKAT sendte afgørelse til borgers folkeregister-adresse og ikke til den af SKAT bekendte nye adresse. Retten fandt, at dette var en fejl, men afgørelsen blev ikke anset for ugyldig, da fejlen ikke havde haft betydning for sagens udfald. Se SKM2013.751.ØLR

En afgørelse blev anset for ugyldig, fordi relevante oplysninger ikke vare indarbejdet i i sagsfremstillingen ved efteropkrævning af told. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter TK art. 221, stk. 3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i FVL § 19, stk. 2, nr. 3. Se SKM2005.290.LSR.

Efter 1. maj 2016 er det EUTK art.22 og art. 29, der finder anvendelse. Se afsnit A.A.7.4.5.1 Høring - Told om høring-Told.

Det blev under sagen lagt til grund, at selv om den skattepligtige ikke havde modtaget alle oplysninger fra ligningsmyndigheden, havde han selv medvirket til at bibringe ligningsmyndigheden den opfattelse, at han som kommanditist selv var bekendt med de manglende oplysninger. Han havde endvidere deltaget i et møde, hvor en af de øvrige kommanditister havde fremlagt disse oplysninger. Partshøringsforpligtelsen blev derfor ikke anset for tilsidesat. Se SKM2005.224.ØLR.

En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed. Se SKM2003.556.ØLR.

Landsskatteretten tilsidesætter SKATs afgørelse som ugyldig, idet SKAT ikke har foretaget høring i sagen efter FVL § 19. Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne ville indgå i SKATs beslutningsgrundlag. Se SKM2018.285.LSR.

Underretning om afgørelsen efter endt høring.

Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. Se SFL § 20, stk. 2, sidste punktum. 

Se også

Afsnit A.A.7.4.8 Meddelelse om afgørelse Meddelelse om afgørelse om Skatteforvaltningens underretning om afgørelse efter endt høring.

 Afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl Formelle mangler eller fejl.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.677.HR Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der ikke var fundet partshøring sted mht. en redegørelse om karakteren af et skattearrangement, som skatteyderen deltog i.  
SKM2003.273.HR Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet.   
SKM2001.498.HR Sagen vedrørte udsendelse af forslag d. 18. april 1997, ny forslag d.14. juli og kendelse d. 23. juli 1997. Begrundelsen i agterskrivelsen var blevet ændret fra maskeret udlodning til en ydet gave. Agterskrivelsen d. 14. juli var fremsendt for sent og klageren påstod derfor afgørelsen for ugyldig. Agterskrivelsen fra april var rettidig. Kendelsen angik beskatning af det samme beløb, og uanset at den skatteretlige vurdering afveg fra den i agterskrivelsen, så fandt Retten fandt, at skattemyndighedens underretningspligt efter SSL § 3, stk. 4 var opfyldt med forslag af 18. april. Se også TfS 1997, 105LSR hvor der skulle ske fornyet høring grundet ændring af den retlige vurdering.

Begge afgørelser vedrører høring efter SSL.

SKM2001.344.HR SKAT ville ændre skatteansættelsen for et datterselskab, og det havde betydning for moderselskabets skatteansættelse, da selskaberne var sambeskattede. I forbindelse med ansættelsen af datterselskabets indkomst modtog moderselskabet en kopi af forslaget til afgørelse. Som følge af sambeskatningen modtog moderselskabet efterfølgende skatteopkrævninger som blev anset for skatteansættelser. Ansættelserne blev foretaget uden forudgående underretning af selskabet, men da moderselskabet havde modtaget kopi af underretningen til datterselskabet og havde haft lejlighed til at udtale sig ved et møde, kunne den manglende høring efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til ugyldighed.  
TfS2000,95HDR En afgørelse blev anset for gyldig, selv om den var truffet inden høringsfristens udløb. Der blev bl.a. lagt vægt på, at partens rettigheder ikke var tilsidesat, at der ikke kunne forventes yderligere indsigelser inden fristen udløb og at der ikke på noget tidspunkt var fremsat indsigelser vedrørende det materielle resultat.  

Landsretsdomme

SKM2017.467.ØLR

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med den ændring, at 2., 3. og 4. led af As anerkendelsespåstand afvises.

Stadfæstelse af SKM2016.598.BR

SKM2017.344.ØLR

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Korrekt partshøring, idet borgeren modtog SKATs forslag inden afgørelserne blev truffet.

Stadfæstelse af SKM2016.266.BR

SKM2016.611.ØLR

Intet nyt i forhold til ansættelsen, der kunne give anledning til høring på ny.

Stadfæstelse af SKM2016.360.BR

SKM2016.76.ØLR

Forslag sendt til borgerens opgivne adresse i Sydafrika, men med angivelse af et forkert postnummer, og sendt retur til SKAT. Ved bedømmelsen finder Landsretten at der må lægges vægt på, om eventuelle fejl i forbindelse med sagsbehandlingen har ført til en materiel urigtig ansættelse, og at det således vil være urimeligt at opretholde denne. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages at have betydning for sagens udfald, at borgeren ikke modtog forslaget idet grundlaget for skatteansættelsen måtte anses for at være kendt for borgeren allerede ved modtagelsen af SKATs brev om indhentelse af materiale. 

Stadfæstelse af SKM2015.384.BR.

SKM2013.751.ØLR SKAT sendte afgørelse til borgers folkeregisteradresse og ikke til den af SKAT bekendte nye adresse. Retten fandt, at dette var en fejl, men afgørelsen blev ikke anset for ugyldig, da fejlen ikke havde haft betydning for sagens udfald.        

Stadfæstelse af

SKM2013.98.BR

SKM2011.675.ØLR En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel for indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Stadfæstelse af SKM2010.332.BR
SKM2009.765.ØLR Afgørelse ikke ugyldig pga. manglende partshøring. Agterskrivelser og årsopgørelser var løbende sendt til adresse i Danmark, der var den officielt registrerede adresse og til en adresse i Polen, som var oplyst af skatteyderen. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Folkeregisteret ikke havde modtaget de af skatteyderen oplyste men udokumenterede tidligere indgivne meddelelser om adresseændring.  
SKM2005.277.VLR Afgørelse ikke ugyldig pga. manglende partshøring. Retten lagde vægt på, at skatteyder havde lejlighed til at udtale sig ved indkaldelse af bilagsmateriale og ved et møde forud for afgørelsen. SKM2005.276.VLR tilsvarende afgørelse.
SKM2005.224.ØLR

Landsretten fandt ikke indsigelse om utilstrækkelig partshøring godtgjort, da der forud for skatteforvaltningens afgørelse var afholdt møde med skatteyder. 

 

SKM2003.556.ØLR

 
En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.  
SKM2002.508.ØLR

Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i et forslag efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentlighedsvurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig.  

 
SKM2002.159.ØLR Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder.  

Byretsdomme

>SKM2020.313.BR<

>SKAT har foretaget fornøden høring efter FVL og SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, fordi sagsfremstillingen indeholder de faktiske og retlige oplysninger, som afgørelsen hviler på. Parten har anført, at afgørelse er ugyldig, fordi SKAT ikke har hørt om alle de faktiske oplysninger i sagen.<

Sagen er anket til Østre Landsret.
SKM2019.195.BR Byretten fandt, uanset SKAT traf afgørelse inden høringsfristens udløb, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Byretten lagde bl.a. vægt på, at sagsøger allerede var bekendt med, at Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at sagsøger var rette indkomstmodtager.

SKM2016.598.BR

SKAT har overholdt høringspligten SKM2017.467.ØLR 
SKM2015.801.BR Hjemvisning til Skatteankestyrelsen, idet borgeren ikke havde haft mulighed for at udtale sig personligt. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35e
SKM2014.856.BR. Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

Landsskatteretskendelser

>SKM2020.393.LSR<

>SKATs forslag til afgørelse opfyldte de krav, der stilles til et forslag til afgørelse efter såvel forvaltningsloven som skatteforvaltningsloven. Forslaget indeholdt både en redegørelse for de faktiske forhold, SKAT tillagt betydning for forslaget, og en henvisning til de relevante retsregler.<

SKM2020.235.LSR

SKATs partshøring led ikke af formel fejl mangel. SKATs afgørelse uddybede sagens faktiske omstændigheder i forholdet til forslaget efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20. Der var dog ikke tale om nye faktiske forhold.

SKM2018.285.LSR.

Landsskatteretten tilsidesætter SKATs afgørelse som ugyldig, idet SKAT ikke har foretaget høring i sagen efter FVL § 19. Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne ville indgå i SKATs beslutningsgrundlag.

SKM2018.27.LSR

Partshøring, FVL. Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette har undladt partshøring, jf. FVL § 19, stk. 2, nr. 2, da fristen i opkrævningslovens § 11, stk. 8 var en retlig bindende forskrift.

Tilsvarende afgørelse SKM2018.28.LSR
SKM2017.589.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at anvendelse af bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2 om fristgennembrud, når en indkomstansættelse er en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår, medfører, at kravene til fremsendelse af en agterskrivelse i skatteforvaltningslovens § 20 bortfalder.  En afgørelse, hvor SKAT havde forhøjet en ægtefælle med fri bil uden at varsle ændringen efter § 20, ansås derfor for ugyldig.  Det forhold, at LSR tidligere havde fundet, at det var denne ægtefælle og ikke ægtefællen i den oprindelige sag, der havde den frie bil til rådighed, gav således ikke SKAT mulighed for at undlade at fremsende en agterskrivelse.

SKM2012.85.LSR SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom.
SKM2009.278.LSR SKAT udsendte enslydende forslag og afgørelse på opkrævning af moms. Der var ikke udarbejdet en sagsfremstilling. Landsskatteretten fandt efter en vurdering af omfanget af sagens oplysninger og SKATs begrundelse for afgørelsen, at det udsendte forslag kunne anses for at udgøre en sagsfremstilling efter SFL (skatteforvaltningsloven).  
SKM2008.527.LSR En årsopgørelse, der ikke var i overensstemmelse med det selvangivne, ansås for ugyldig, da skatteyderen ikke var blevet underrettet om ændringen af skatteansættelsen. SKM2007.595.LSR tilsvarende afgørelse.
SKM2007.80.LSR SKAT havde anset en person bosiddende i Frankrig for pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af en afløsningssum for en uafdækket pensionsordning. Den Sociale Sikringsstyrelse havde udtalt, at personen ikke var omfattet af dansk sociallovgivning, men var omfattet af social sikring i Frankrig. Han var derfor ikke pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af pensionsordningen i Danmark.  
SKM2005.290.LSR

En afgørelse blev anset for ugyldig, fordi der ved efteropkrævning af told ikke var gennemført tilstrækkelig høring, idet relevante oplysninger ikke var indarbejdet i sagsfremstillingen. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter TK art. 221, stk. 3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i FVL § 19, stk. 2, nr. 3.

Efter 1. maj 2016 EUTK art. 22 og art. 29.

Se A.A.7.4.5.1 Høring - Told.

TfS2000, 906LSR Der blev truffet afgørelse inden høringsfristens udløb, og ifølge skatteyderen var det sket mod hans ønske. Retten fandt, at afgørelsen ikke var behæftet med en så væsentlig formalitetsmangel at afgørelsen var ugyldig, idet formalitetsmanglen ikke havde påvirket afgørelsens resultat. Skatteyderen havde tidligere udtrykkeligt redegjort for sine synspunkter.  
TfS1997, 350LSR En ansættelse blev anset for gyldig, idet der i forslaget var givet den skattepligtige en indsigelsesfrist på 14 dage, og at det forhold, at den skattepligtiges advokat var på ferie, og den skattepligtige ikke selv ønskede at deltage i et møde med skatteforvaltningen, ikke kunne påhvile skattemyndighederne som deres risiko.    
TfS1995, 605LSR Der var givet forlængelse med høringsfristen, men inden udløbet af den, blev der anmodet om yderligere fristforlængelse. Forlængelsen blev ikke imødekommet, og der blev truffet afgørelse inden udløbet af den allerede givne høringsfrist. Retten fandt, at afgørelsen var ugyldig, idet den var truffet inden udløbet af den forlængede høringsfrist.  
SKAT
SKM2013.425.SKAT Ændring af underskudssaldoen i felt 85 på SKATs initiativ anses for en afgørelse, uanset at en fremført underskudssaldo ikke er en skatteansættelse af saldoen.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.