Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

A.A.8.1 Generelt om ansættelsesfrister

Indhold

Dette afsnit handler om ansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven og afgrænsningen til andre regelsæt.

Afsnittet indeholder:

  • Overblik og afgrænsning af ansættelsesfristerne 
  • Fælles træk ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter 
  • Afgørelser om indeholdelsespligt
  • Afgørelser om underskudssaldi
  • Afgifter der ikke omfattes af fristreglerne 
  • Fristreglerne kan ikke ændres ved aftale
  • Når der gælder andre frister - lex specialis
  • Åbenbare fejl
  • Hjemvisning
  • Ændring af sambeskatningsindkomsten
  • Ændringer inden for samme indkomstår
  • Forholdet til forældelsesreglerne
  • Initiativforpligtelse ved afledte ansættelsesændringer
  • Betydningen af tidligere gældende regler - overgangsregler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Overblik og afgrænsning af ansættelsesfristerne

Skatteforvaltningslovens regler om frister for Skatteforvaltningens varsling, foretagelse eller ændring af skatteansættelser samt reglerne om den skattepligtiges anmodning om genoptagelse findes i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26-27 og §§ 31-32. Disse regler udgør ansættelsesfristerne. Se nærmere om reglerne i A.A.8.2 Ændringer vedrørende skat og A.A.8.3 Ændringer vedrørende moms og afgifter.

Begrebet skatteansættelse anvendes såvel om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen som om selve skatteberegningen. I skatteberegningen indgår beregning af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen. Begrebet omfatter desuden på tilsvarende måde fastsættelse af moms- og afgiftstilsvar. Se definitionen i lovforslag L 110, FT 2004/2005, afsnit 4.17.

Bemærk, at fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 og § 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove. De afgiftslove, der omfattes af fristreglerne er dem, som er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Se de generelle bemærkninger til L 175, FT 2002/03, pkt. 2.5.2. Se A.A.8.3 Ændringer vedrørende moms og afgifter.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort frist. Se BEK. nr. 1305 af 14. november 2018 og A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26-27 og §§ 31-32 angår frister for skatteansættelsen og sætter tidsmæssige grænser for adgangen til foretagelse og reguleringer heraf.

Fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26-27 og §§ 31-32 suppleres af reglen i SFL § 34 c om en forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter. Bestemmelsen regulerer selve tilbagebetalingskravet. Se A.A.15 Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav.

Derudover suppleres fristreglerne af reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 34 a og 34 b om forældelse af kravet. Se A.A.9 Forældelse af fordringer.

Landsskatteretten har fastslået, at felterne nr. 92 og nr. 93 i selvangivelsen for indkomståret 2004 - aktieudbytter med indeholdelse af udbytteskat - er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning vedrørende skatteberegningen, der er fastsat efter SKL § 1, og at en ændring heraf er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven om ændring af en ansættelse af indkomstskat. Der er henvist til lovforslag L 110, pkt. 4.17, de almindelige bemærkninger. Se SKM2010.473.LSR.

Der findes særlige frister for genoptagelse af vurderinger af fast ejendom og særlige frister for afgørelser om told. Se A.A.8.4 Ændring af vurdering af fast ejendom. og A.A.8.5 Særlige frister for told.

Gaveafgift er udtrykkeligt undtaget fra fristreglerne. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 9 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 5. Se om fristerne for korrektion af gaveanmeldelser i C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver.

Der findes særlige frister i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32 a for afgørelser om registrering af køretøjer. Se A.A.8.7 Frist for registrering af køretøjer.

Fælles træk ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter

Fristreglerne for indkomst- og ejendomsværdiskat er systematisk placeret i skatteforvaltningslovens kapitel 9, §§ 26 -27, mens fristreglerne for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift systematisk er placeret i lovens kapitel 11, §§ 31-32.

Reglerne er således adskilt i to forskellige kapitler i skatteforvaltningsloven. Men de grundlæggende hensyn bag reglerne i kapitel 9 og 11 er de samme. Dette ses ved, at grundsystematikken i opbygningen af kapitel 11 langt hen af vejen er den samme som opbygningen af kapitel 9. Samtidig er flere af bestemmelserne - med respekt af de særlige skatte- eller afgiftsmæssige kendetegn - formuleret enslydende.

Det er samtidig karakteristisk, at fristreglerne for moms og afgifter først blev indført i 2003, mens der i årtier har eksisteret fristregler på indkomstskatteområdet. Det betyder, at der på indkomstskatteområdet er en mere veludviklet praksis til støtte for bestemmelserne, end det er for moms og afgiftsfristerne. I det omfang fristreglerne er identiske for skatter, moms og afgifter, kan der derfor med fordel hentes hjælp i de erfaringer, der med årene er indhentet vedrørende bestemmelserne på indkomstskatteområdet.

I det følgende skitseres nogle af de fælles træk, der findes ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter, opdelt i henholdsvis de ordinære, henholdsvis de ekstraordinære frister. For en detaljeret gennemgang af SFL §§ 26-27 samt §§ 31-32 henvises til afsnit A.A.8.2 Ændringer vedrørende skat og A.A.8.3 Ændringer vedrørende moms og afgifter.

Fælles træk ved de ordinære frister

De ordinære frister findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 31.

I begge regelsæt er der fastsat en ordinær varslingsfrist for Skatteforvaltningen, som angår både forhøjelser og nedsættelser. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, 1. pkt. og § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt. Varslingen skal på indkomstskatteområdet følges op af en afgørelse, senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. På området for moms og afgifter, skal der træffes afgørelse senest 3 måneder efter udløbet af varslingsfristen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, 2. pkt. og SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, 3. pkt. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.1.1 Varslingsfristen, A.A.8.2.1.1.2 Ansættelsesfristen, A.A.8.3.1.1.1 Varslingsfristen. og A.A.8.3.1.1.2 Ansættelsesfristen.

Afgørelsesfristen kan på begæring af borgeren/virksomheden, men ikke på Skatteforvaltningens initiativ, forlænges, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser. Der er fastsat helt enslydende bestemmelser herom vedrørende indkomstskatter, moms og afgifter. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, 4. pkt. og SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, 4. pkt. Betingelserne for bestemmelsernes anvendelse er således identiske. Se A.A.8.2.1.1.3., A.A.8.2.1.2.3 Fristforlængelse., A.A.8.3.1.1.3 Fristforlængelse og A.A.8.3.1.2.3 Fristforlængelse.

Borgerens og virksomhedens adgang til genoptagelse er både på området for indkomstskatter og på området for moms og afgifter formuleret således, at der stilles krav om fremlæggelse af oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 2. De krav, der stilles til borgerens eller virksomhedens dokumentation efter de to bestemmelser, er med andre ord identiske. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.2 Ordinær frist for genoptagelse på borgerens initiativ og A.A.8.3.1.2 Ordinære frister for genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ.

Ved ansættelse af indkomstskatter skal man være opmærksom på, at der foruden de netop skitserede fristregler er særlige tilfælde, hvor de ordinære frister ændres. Se SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26, stk. 1, 5. pkt. om kort ligningsfrist for fysiske personer og SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 3 - 8. Disse regler gælder ikke for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.1.4 Kort frist., A.A.8.2.1.3 Ændret bedømmelse af afskrivningsgrundlaget., A.A.8.2.1.4 Ændret bedømmelse af fremførselsberettiget underskud eller tab., A.A.8.2.1.5 Forlænget frist ved kontrollerede transaktioner., A.A.8.2.1.6 Forskudt regnskabsår., A.A.8.2.1.7 Reguleringer af balanceposter. og A.A.8.2.1.8 Forlænget frist ved omstruktureringer.

Fælles træk ved de ekstraordinære frister

De ekstraordinære frister findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27 og § 32. Reglerne regulerer udtømmende de helt særlige tilfælde, hvor der er adgang til at varsle, genoptage og ændre efter udløbet af den ordinære frist.

Reguleringen af fristgennembrud for ansættelser vedrørende indkomstskatter og vedrørende moms og afgifter er i høj grad parallel. Det er karakteristisk, at samtlige fristgennembrudsregler for moms og afgifter findes i en stort set identisk udgave vedrørende indkomstansættelser, mens der for området for indkomstskatter findes 4 ekstra fristgennembrudsgrunde, som ikke gælder moms og afgifter.

De fire stort set enslydende fristgennembrudsregler for skatter, moms og afgifter er:

På indkomstskatteområdet findes herudover 4 fristgennembrudsregler. Der er ikke fristgennembrud for moms- og afgifter i disse tilfælde. De fire regler er:

Ved fristgennembrud gælder der nogle procedureregler for borgerens/virksomhedens og Skatteforvaltningens adgang til at gøre reglerne gældende. Reglerne er enslydende for genoptagelse/ændring af indkomstskatteansættelser og for genoptagelse/ændringer vedrørende fastsættelser og godtgørelser af moms og afgifter.

Der gælder for det første en frist på 6 måneder, som betyder, at Skatteforvaltningen og borgeren/virksomheden i alle tilfælde af fristgennembrud skal reagere senest 6 måneder fra der er viden om, at et forhold giver anledning til fristgennembrud.  Der kan dispenseres herfra, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, 1. pkt. og SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. Se A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen., A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen, A.A.8.3.2.1.4 Reaktionsfristen. og A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændigheder.

Der gælder for det andet en særlig 3-måneders ansættelsesfrist fra varslingen af den ekstraordinære ansættelsesændring. Fristen kan forlænges på borgerens initiativ. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, 2.-4. pkt. og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 3.-4. pkt. Se A.A.8.2.2.1.5 Ansættelsesfristen., A.A.8.2.2.2.5 Ansættelsesfristen., A.A.8.3.2.1.5 Ansættelsesfristen og A.A.8.3.2.2.5 Ansættelsesfristen.

For det tredje gælder der i tilfælde af fristgennembrud en særlig adgang til fravigelse af de sædvanlige kompetenceregler mellem myndighederne. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 3 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 3. Se A.A.8.2.2.1.7 Kompetence. og A.A.8.2.2.2.7 Kompetence.

Derudover er det et grundlæggende krav, at en ansættelse eller genoptagelse medfører en ændret ansættelse og at det afledede krav ikke er forældet.

Afgørelser om indeholdelsespligt

Landsskatteretten slog fast, at et selskabs pligt til at indeholde renteskat af renteudgifter til udenlandske selskaber samt selskabets hæftelse for manglende betaling af denne skat ikke er en afgørelse om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Fristreglerne i skatteforvaltningsloven finder derfor ikke anvendelse. De formueretlige forældelsesregler regulerer disse afgørelser. Se SKM2012.409.LSR.

Landsskatteretten har fastslået, at et selskabs pligt til at indeholde A-skat af arbejdsindlejede personer samt selskabets hæftelse for manglende betaling af skat ikke omfattes af fristreglerne. Dette er begrundet med, at der ikke er tale om "foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat." De formueretlige forældelsesregler regulerer disse afgørelser. Se SKM2010.814.LSR.

Landsskatteretten fandt, at da der var tale om et selskabs pligt til at indeholde udbytteskat og hæftelse herfor og ikke en skatteansættelse af selskabet, fandt SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27 ikke anvendelse. Det var herefter de almindelige forældelsesregler efter forældelsesloven, der fandt anvendelse. Se SKM2017.539.VLR (anket), (spørgsmålet om anvendelsen af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27 er ikke behandlet i landsretssagen, men alene i SKM2015.458.LSR).

Se A.A.9 Forældelse af fordringer.

Afgørelser om underskudssaldi

For så vidt angår korrektion af engangsindberetning af historiske restunderskud for årene 2002-2013 i underskudsregistret og ajourføring af underskudsregistret fra og med indkomståret 2014, henvises til SKM2017.664.SKAT.

Se SKM2017.555.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at ændre en ansættelse vedrørende et fradragsberettiget tab på noterede aktier. SKATs varsling af ændringen var således foretaget efter udløbet af fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 4, jf. stk. 1.

Afgifter der ikke omfattes af fristreglerne

Fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 og § 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove. De afgiftslove, der omfattes af fristreglerne er dem, som er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Se de generelle bemærkninger til L 175, FT 2002/03, pkt. 2.5.2.

Dette betyder, at man for at sikre, at en given afgift reguleres af fristreglerne, må tjekke, om afgiften er omfattet af positivlisten på bilag 1 til opkrævningsloven. Afgift efter pensionsbeskatningsloven er fx ikke nævnt på listen, hvorfor denne afgift ikke omfattes af SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 og § 32. Da en sådan afgift heller ikke anses for omfattet af begrebet ansættelse af indkomstskat, er det de formueretlige forældelsesregler, der regulerer disse afgørelser. Se lovforslag L 110, 2004/2005, afsnit 4.17 om terminologi.

Afgift efter vægtafgiftsloven, se E.A.8.4, vejbenyttelsesafgiftsloven, se E.A.8.2, og brændstofforbrugsafgiftsloven, se E.A.8.3, er heller ikke nævnt på positivlisten, hvorfor disse afgifter heller ikke omfattes af SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 og § 32.

Se A.A.9 Forældelse af fordringer.

Fristreglerne kan ikke ændres ved aftale

Der kan ikke indgås aftale om fravigelse af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26-27, 31-32, og fristreglerne gør udtømmende op med de tidsmæssige grænser for varsling, foretagelse og ændring af skatteansættelser. Se dog lex specialis om tilfælde, hvor der i særregler er fastsat specielle frister, der går forud for fristreglerne.

Se dog SKM2014.302.SKAT. I dette styresignal orienterer SKAT om, at der foretages genopretning af visse skatteansættelser vedrørende gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser for fysiske personer. Konsekvensen er, at SKAT (nu Skatteforvaltningen) helt ekstraordinært suspenderer visse genoptagelsesfrister, når en ændring af skatteansættelsen samlet set vil være til fordel for skatteyderen. Om de nærmere rammer for genopretningen af de forkerte skatteansættelser. Se SKM2014.647.SKAT.

Når der gælder andre frister - lex specialis

Hvis der i særlovgivningen er fastsat andre frister for ændringer af skatteansættelsen, går disse frister forud for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningsloven. Det følger af princippet om lex specialis.

Særregler om efterbeskatning

Der findes fx i etableringskontoloven, fondsbeskatningsloven og i kildeskatteloven regler om efterbeskatning, der går forud for fristerne i skatteforvaltningsloven. Højesteret har vedrørende etableringskontoloven udtrykkeligt bekræftet dette. Se SKM2001.497.HR.

Særregler om ændret valg i selvangivelsen

SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2 giver ikke adgang til ændring af ansættelsen, hvor det er den skattepligtiges valg mellem flere muligheder, der ønskes ændret. Se SKM2015.438.ØLR. Nu afløst af SKM2016.165.HR, der ikke tager stilling til, om SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 kan anvendes.

Det fremgår af bemærkningerne til SSL § 34 i L 192 1998/1999. Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i skattekontrolloven. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet.

Der er i VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 2, og i afskrivningsloven regler om valg af afskrivningsprocent og anmodning om efterfølgende af- og nedskrivninger andre frister, som gælder i stedet for fristerne i skatteforvaltningsloven.

Sagen drejede sig om ændring af afskrivninger. Landsskatteretten udtalte, at det i forarbejderne til skattestyrelsesloven er beskrevet hvilke typer oplysninger, der var omfattet af SSL § 34, stk. 2. (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2): "Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter SKL (skattekontrolloven) § 1. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet." Som følge af, at indgivelse af afskrivningsoplysninger ikke er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning, må det udledes, at fristerne for ændring af afskrivninger er reguleret i afskrivningsloven. Se SKM2016.274.LSR.

Se dog SKM2016.530.LSR hvor Landsskatteretten tillod genoptagelse vedrørende valg af opgørelsesmetode for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling.

Se dog SKM2017.734.LSR hvor Landskatteretten tillod genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 26. I forbindelse med en bankfusion blev aktionærerne af SKAT orienteret om, at der i forbindelse med fusionen ville ske en skattefri aktieombytning, og at aktionærernes skatteforhold ville blive behandlet herefter, hvis de ikke forinden havde gjort indsigelse. Da nogle aktionærer, der før fusionen havde kunnet afhænde deres aktier skattefrit, havde forholdt sig passivt og ikke havde foretaget et aktivt valg, kunne der ske genoptagelse for disse med henblik på at ændre deres beskatningsforhold til en skattepligtig aktieombytning.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at fristen i virksomhedsskatteloven for omvalg, var overskredet, hvorfor genoptagelse ikke kunne tillades. Se TfS 1999.219.LSR.

Er fristerne og betingelserne for omvalg opfyldt, sker genoptagelse af ansættelsen som konsekvens heraf. Se TfS 1997.545.DEP. Se A.A.14.2 Omvalg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2.

Hvis efterfølgende af- og nedskrivninger ønskes foretaget uden hjemmel i afskrivningsloven eller andre særlove, skal en anmodning om genoptagelse behandles efter de sædvanlige regler om ordinær genoptagelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2.

Der er i KSL (kildeskatteloven) § 5 D, stk. 1 og stk. 2 regler om valg af grænsegængerordningen. I henhold til KSL (kildeskatteloven) § 5 D, stk. 2 er fristen for omvalg af ordningen 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Se SKM2017.249.BR (anket).

Se ligeledes PSL (personskatteloven) § 10, stk. 6 om personfradrag for begrænset skattepligtige, LL (ligningsloven) § 5, stk. 6 om fordeling af renter af erstatning og EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6A, stk. 2, nr. 2 om genanbringelse af ejendomsavance.

Se vedrørende fradrag uden indskud i henhold til ETAB § 4, stk. 2, SKM2017.556.LSR.

Åbenbare fejl

Skatteforvaltningen har ret til at udsende et nyt forslag efter varslingsfristens udløb, hvis det første rettidige forslag indeholder åbenbare fejl. Østre Landsret har fastslået, at et forslag efter omstændighederne var rettidig, selvom det var fremsendt efter varslingsfristens udløb. Der blev henvist til, at det første og rettidige forslag indeholdt en fortegnsfejl, således at ansættelsen fejlagtigt blev nedsat i stedet for forhøjet. Se SKM2005.122.ØLR.

Valg af tonnageskatteordning. Højesteret fandt, at der ikke var tale om omvalg, men om at berigtige en fejl, som revisor havde begået, derfor hvilede ansættelsen på forkerte oplysninger og skulle genoptages i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2 med henblik på berigtigelse af fejlen. Se SKM2016.165.HR.

Et køretøj var fejlregistreret. Køretøjet var fejlagtigt registreret med benzinmotor i stedet for en dieselmotor. Registreringen af køretøjet med en benzinmotor anses som en åbenbar fejl og SKAT er derfor berettiget til ekstraordinært at ændre afgørelsen om registrering, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32 a, stk. 1, nr. 4. Se SKM2016.630.LSR. Se også A.A.8.7 Frist for registrering af køretøjer.

Hjemvisning

En underordnet skattemyndighed er ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven hvis en sag hjemvises af en klageinstans.

Se A.A.10.2.5 Hjemvisning af klager om hjemvisning.

Ændring af sambeskatningsindkomsten

Hvis betingelserne i SEL (selskabsskatteloven) § 31 er opfyldt, er sambeskatning obligatorisk for de omfattede koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. En gennemførelse af sambeskatning bagud i tid vil påvirke sambeskatningsindkomsten og overførslen af underskud mellem selskaberne indbyrdes.

Hvis det efterfølgende konstateres, at sambeskatning ikke er sket, til trods for, at betingelserne herfor har været opfyldt, vil en sådan ændring af sambeskatningsindkomsten anses for en ændring af skatteansættelsen. Som hidtil praktiseret skal en sådan ændring ske under iagttagelse af fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27.

Se SKM2013.425.SKAT.

Ændringer inden for samme indkomstår

Ved siden af fristreglerne i skatteforvaltningsloven gælder det helt grundlæggende princip, at der kan foretages ændringer inden for det samme indkomstår, i det omfang ændringen udspringer af den skattepligtiges anmodning om genoptagelse. Se TfS1998.315.VLD. Hvis en sådan ændring resulterer i et modkrav i SKATs (nu Skatteforvaltningens) favør, vil modkravet som følge af konneksitet ikke være forældet efter de formueretlige forældelsesregler. Se SKM2006.750.VLR.

Forholdet til forældelsesreglerne

Skatteforvaltningslovens fristregler suppleres af regler om forældelse. Reglerne om forældelse angår ikke selve ansættelsen, men i stedet det af ansættelsen afledte krav. Forældelsesreglerne sætter den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår et krav kan gøres gældende. Reglerne om kravenes forældelse findes i forældelsesloven samt i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 34 a og 34 b.

Se A.A.9 Forældelse af fordringer om forældelse.

Initiativforpligtelse ved afledte ansættelsesændringer

Skatteforvaltningslovens fristregler regulerer ikke Skatteforvaltningens forpligtelse til at tage initiativ til en afledt ansættelsesændring hos andre skattepligtige end den, hvis ansættelse er blevet ændret. En sådan ændring af tredjemands ansættelse kan være en følge af en ansættelsesændring foranlediget af såvel myndighederne som af en skattepligtig.

Skattemyndighederne er forpligtet til at foretage korrekte skatteansættelser. Det betyder, at der er pligt til at foranledige, at der gennemføres konsekvensændringer hos tredjemand, i det omfang de foreliggende oplysninger gør det muligt. Det er en forudsætning, at det er muligt efter skatteforvaltningslovens fristregler samt efter reglerne om de afledte kravs forældelse.

Se om Skatteforvaltningens genoptagelse af egen drift A.A.8.2.2.1.2.7 Underkendelse af hidtidig praksis. og A.A.8.2.2.2.2.7 Underkendelse af hidtidig praksis.

Betydningen af tidligere gældende regler - overgangsregler

Vedrørende indkomstår før 2000 kan den skattepligtiges skatteansættelser fortsat behandles efter de fristregler, der tidligere var gældende, i det omfang disse regler stiller den skattepligtige gunstigere end de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Se Procesvejledningen 2010-1, afsnit G.1 og G.1.1 samt Procesvejledningen 2006-1, afsnit G.3.

Tidligere gældende regler finder dog ikke anvendelse fra og med den 1. januar 2008, i det omfang tidligere gældende regler er i modstrid med de ændringer, der er sket i § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 (følgeændringer til ny forældelseslov). Se Procesvejledningen 2010-1, afsnit G.1.

Oversigt over domme, kendelse, afgørelse, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2016.165.HR

Valg af tonnageskatteordning.

Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet havde krav på genoptagelse af skatteansættelsen, eller om selskabet kunne foretage omvalg i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, således at selskabet blev beskattet efter tonnageskatteloven i stedet for selskabsskatteloven.

Højesteret lagde til grund, at det utvivlsomt havde været selskabets hensigt, at der skulle ske beskatning efter tonnageskatteloven, og at det udelukkende var en fejl fra revisors side, at indkomsten blev opgjort efter selskabsskatteloven. Da ansættelsen derfor hvilede på forkerte oplysninger, havde selskabet krav på genoptagelse med henblik på berigtigelse af fejlen.

 

Landsretsdomme

SKM2015.438.ØLR

SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2 giver ikke adgang til ændring af ansættelsen, hvor det er den skattepligtiges valg mellem flere muligheder, der ønskes ændret.

Uanset om det oprindeligt havde været hensigten at anvende andre regler end selvangivet, var dette ikke en fejl, der kunne berigtiges.

Nu SKM2016.165.HR

Se A.A.14.2 Omvalg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2.

Højesteret fandt, at der var tale om at berigtige en fejl, og tog derfor ikke stilling til, om SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 kan anvendes til at ændre selvangivelsesvalg.

SKM2006.750.VLR

Modkrav ved konneksitet ikke forældet.

 

SKM2005.122.ØLR

Fornyet varsling efter fristens udløb ansås for rettidig, da rettelse af åbenbar fortegnsfejl.

Erstattet af SKM2006.677.HR, der kun vedrørte partshøring. Se A.A.7.4.5 Høring.

TfS 1998.315.VLD

Anmodning om genoptagelse inden for fristen giver ret til ændringer inden for samme indkomstår.

 
Byretsdomme

SKM2017.249.BR

Borgeren havde anmodet om genoptagelse med det formål at opnå beskatning efter KSL (kildeskatteloven) afsnit 1 A om grænsegængere.

Retten bemærkede indledningsvis, at reglerne om beskatning som grænsegænger kræver et aktivt tilvalg fra borgerens side, og at vejledningen om tilvalg af beskatning som grænsegænger var fortrykt på forsiden af de selvangivelsesblanketter, som borgeren havde modtaget.

Retten fandt, at borgeren ikke inden for de frister, der er nævnt i KSL § 5 D, stk. 1, havde tilkendegivet, at han ønskede beskatning som grænsegænger, hvorfor han var afskåret fra at blive beskattet efter disse bestemmelser.

Anket

SKM2016.180.BR

Et underskud i skattepligtig indkomst kan fremføres til fradrag i efterfølgende år. Se LL (ligningsloven) § 15, stk. 1.

Angivelse af størrelsen af underskud i skattepligtig indkomst er ikke en skatteansættelse, og en ændring af underskudssaldoen er ikke en ændring af ansættelsen i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1. Se SKM2016.180.BR.

Landskatteretskendelser

SKM2017.734.LSR

Selvangivelsesvalg.

I forbindelse med en bankfusion blev aktionærerne af SKAT orienteret om, at der i forbindelse med fusionen ville ske en skattefri aktieombytning, og at aktionærernes skatteforhold ville blive behandlet herefter, hvis de ikke forinden havde gjort indsigelse. Da nogle aktionærer, der før fusionen havde kunnet afhænde deres aktier skattefrit, havde forholdt sig passivt og ikke havde foretaget et aktivt valg, kunne der ske genoptagelse for disse med henblik på at ændre deres beskatningsforhold til en skattepligtig aktieombytning.

Se SKM2015.168.SKAT.
SKM2017.556.LSR

Sagen drejer sig om, hvorvidt borgeren har adgang til genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2 af sine skatteansættelser for 2012 og 2013 med henblik på evt. fradrag uden indskud efter ETAB § 4, stk. 2.

Landsskatteretten udtalte bl.a.:

Af de specielle bemærkninger til SSL § 34, stk. 2 om ordinær genoptagelse (videreført i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2) i lovforslag nr. 192 af 4. marts 1999 fremgår bl.a.:

“Forslaget til SSL § 34, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 1 i SSL, hvorefter skattepligtiges ret til at begære deres skatteansættelse ændret som udgangspunkt udløber med det 3. år efter indkomstårets udløb.

Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i skattekontrolloven. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet."

Begrebet “nye oplysninger" i relation til genoptagelse efter SFL § 26, stk. 2, må således forstås som nye oplysninger om de pligtmæssige oplysninger på selvangivelsen, der indgår i skatteansættelsen, og ikke som nye oplysninger om den skattepligtiges egne valg.

Det følger heraf, at anmodning om genoptagelse med henblik på fradrag med og uden indskud skal behandles efter SFL § 30, og ikke efter SFL § 26/§ 27. Særligt vedrørende genoptagelse med henblik på fradrag uden indskud, jf. ETAB § 4, stk. 2, bemærkes, at der efter ordlyden, forarbejderne og placering heraf ikke er holdepunkter for at antage, at der for denne regel skulle gælde andre regler for genoptagelse.

SKM2016.630.LSR

Et køretøj var fejlregistreret. Køretøjet var fejlagtigt registreret med benzinmotor i stedet for en dieselmotor. Registreringen af køretøjet med en benzinmotor anses som en åbenbar fejl og SKAT er derfor berettiget til ekstraordinært at ændre afgørelsen om registrering, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32 a, stk. 1, nr. 4. Se SKM2016.630.LSR. Se også A.A.8.7 Frist for registrering af køretøjer.

SKM2016.530.LSR

Landsskatteretten tillod genoptagelse vedrørende valg af opgørelsesmetode for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling.

Et selskabs anmodning om ændring af afgiftstilsvaret vedrørende mineralolieafgift indeholdt oplysninger af faktisk karakter, som kunne begrunde en ændring af afgiftstilsvaret iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 2. Landsskatteretten bemærkede, at der i MINAL § 9, stk. 2, ikke er angivet en frist for valg af opgørelsesmetode, og at bestemmelsen ikke har karakter af en fristregel.

Se også SKM2014.301.SKAT og SKM2017.255.SKAT.

SKM2016.274.LSR Sagen drejede sig om ændring af afskrivninger. Landsskatteretten udtalte, at det i forarbejderne til skattestyrelsesloven er beskrevet hvilke typer oplysninger, der var omfattet af SSL § 34, stk. 2. (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2): "Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter SKL (skattekontrolloven) § 1. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet." Som følge af, at indgivelse af afskrivningsoplysninger ikke er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning, må det udledes, at fristerne for ændring af afskrivninger er reguleret i afskrivningsloven. Se SKM2016.274.LSR.
SKM2015.458.LSR Landsskatteretten fandt, at da der var tale om et selskabs pligt til at indeholde udbytteskat og hæftelse herfor og ikke en skatteansættelse af selskabet, fandt SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27 ikke anvendelse. Det var herefter de almindelige forældelsesregler efter forældelsesloven, der fandt anvendelse. Ankesagen er afgjort. Se SKM2017.539.VLR (anket), hvor der dog ikke blev taget stilling til genoptagelsesspørgsmålet.
SKM2012.409.LSR Afgørelse om indeholdelsespligt af renteskat af renteudgifter til et udenlandsk selskab og hæftelse for manglede betaling af denne skat omfattes ikke af fristreglerne.  
SKM2010.814.LSR Afgørelse om indeholdelsespligt og hæftelse omfattes ikke af fristreglerne.  
SKM2010.473.LSR Felterne 92 og 93 i selvangivelsen for indkomståret 2004 er at anse for pligtmæssige selvangivelsesoplysninger vedrørende skatteberegningen og dermed omfattet af fristreglerne.  

TfS 1999.219.LSR

Da fristen i virksomhedsskatteloven var overskredet, kunne genoptagelse ikke tillades.

 

SKAT

SKM2014.647.SKAT

Fastlæggelse af de nærmere rammer for genopretningen af de forkerte skatteansættelser som genoptaget i henhold til SKM2014.302.SKAT.

Se SKM2014.302.SKAT

SKM2014.302.SKAT

SKAT suspenderer helt ekstraordinært genoptagelsesfristerne med henblik på genopretning af visse skatteansættelser om gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser for fysiske personer, når en ændring samlet set vil være til gunst for skatteyderen.

Se SKM2014.647.SKAT

TfS 1997.545 DEP

Hvis fristerne for omvalg er opfyldt, er der ret til genoptagelse som følge heraf.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.