C.F.8.2.2.9.2 Korresponderende regulering
Indhold
Dette afsnit handler om korresponderende regulering.
Afsnittet indeholder:
- Regulering
- Metode til regulering
- Sekundære reguleringer.
Se også
Se også afsnit C.D.11.15.2 Hvordan ophæves transfer pricing-dobbeltbeskatning om ophævelse af transfer pricing dobbeltbeskatning.
Regulering
Reglerne om transfer pricing kan medføre dobbeltbeskatning. Reguleres et foretagendes fortjeneste op i stat A, vil det blive skattepligtig af en fortjeneste, som foretagendet allerede er blevet beskattet af i stat B. Stat B skal foretage passende reguleringer for at ophæve dobbeltbeskatningen. Se modeloverenskomstens artikel 9, stk. 2.
Bemærk
Stat B skal ikke automatisk foretage reguleringen. Der skal kun ske regulering, hvis stat B mener, at den regulerede fortjeneste korrekt afspejler, hvad fortjenesten ville have været, hvis forretningerne havde fundet sted mellem uafhængige parter. Er staterne ikke enige om størrelsen og arten af den passende regulering, bør den gensidige aftaleprocedure i modeloverenskomstens artikel 25 sættes i værk. Se punkt 11 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 9.
Metode til regulering
OECD-medlemslandene benytter forskellige metoder til at regulere for dobbeltbeskatning. Nogle stater foretrækker at genoptage ansættelsen og nedsætte fortjenesten med det dobbeltbeskattede beløb hos det forbundne foretagende. Andre stater foretrækker at benytte lempelse efter modeloverenskomstens artikel 23. Se kommentaren pkt. 7 og afsnit C.F.8.2.2.23 om lempelse.
Sekundære reguleringer
Sekundære reguleringer er en betegnelse for regulering af de værdier, der er overført fra foretagendet i stat A til foretagendet i stat B via transfer pricing. Modeloverenskomsten behandler ikke disse sekundære reguleringer. Modeloverenskomstens artikel 9, stk. 2 hindrer ikke staterne i at foretage sekundære reguleringer, når de er tilladt efter national lovgivning. Se punkt 8 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 9.
Læs også:
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil



