Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

J.A.8.3.1 Vilkår ved indtægtsbegrænsede tilladelser til væddemål

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om vilkår til indtægtsbegrænsede tilladelser
  • Spillemyndighedens konkrete vurdering

Generelt om vilkår til indtægtsbegrænsede tilladelser

Indtægtsbegrænsede tilladelser er omfattet af spilleloven, men er undtaget fra bekendtgørelserne efter spilleloven.

Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:

  • BEK nr. 1275/2019 om landbaseret væddemål
  • BEK nr. 1276/2019 om online væddemål.

Dette betyder, at en spiludbyder med en indtægtsbegrænset tilladelse skal leve op til bestemmelserne i spilleloven, men skal ikke opfylde krav, som følger af de ovennævnte bekendtgørelser. Fx skal en spiludbyder med indtægtsbegrænset tilladelse ikke opfylde de samme krav til levering af data til Spillemyndighedens kontrolsystem.

Udbud af spil under indtægtsbegrænsede tilladelser til væddemål er omfattet af hvidvaskloven med undtagelse af managerspil. Se BEK nr. 727/2017 § 1, nr. 4. Dog er udbuddet af managerspil omfattet af reglerne om underretning i hvidvaskloven m.v. i tilfældet af, hvor udbyder af spil får kendskab eller mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering i forbindelse med udbud af spil. Se BEK nr. 727/2017 § 2.

For at sikre, at en spiludbyder med en indtægtsbegrænset tilladelse overholder bestemmelserne i spilleloven, er der mulighed for at stille særlige vilkår i de konkrete tilladelser. Se SPILL § 32. Vilkår kan blandt andet blive stillet for at sikre, at spillet udbydes på en økonomisk og faglig forsvarlig måde, eller at børn og unge under 18 år ikke deltager i spillet. Se SPILL § 29 og SPILL § 34, stk. 1.

Spillemyndighedens konkrete vurdering

Hvilke særlige vilkår der vil blive stillet i den enkelte tilladelse, vil afhænge af en konkret vurdering.

I vurderingen kan blandt andet indgå følgende forhold:

  • typen af spil, herunder spillets omfang, udbredelse og karakter,
  • gevinsternes størrelse,
  • risikoen for at spillerne kan blive snydt,
  • hensynet til beskyttelse af børn og unge under 18 år, og
  • spiludbyderens konkrete forudsætninger for at udbyde spil på forsvarlig økonomisk og faglig vis, mv.

Der kan i den enkelte tilladelse blive stillet en række vilkår efter en konkret vurdering. Der vil eksempelvis kunne være tale om vilkår vedrørende IT-udstyr, ændringer i spil/spiludbuddet, verificering af spillere, indretning af bogholderi, forebyggelse af manipulation i spil, markedsføring af spil, behandling af klager, tilslutning til ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) samt anvendelse af digital signatur ved login til spilkonti.

De to sidstnævnte særlige vilkår vil ofte blive stillet for udbydere af de typiske onlinekasinospil, men kan også blive aktuelle for udbydere af væddemål efter en konkret vurdering.

Alt efter hvilket spil der ønskes udbudt, vil der typisk ikke blive fastsat omfattende vilkår, hvis fx:

  • spillerens indskud er begrænset,
  • omsætningshastigheden i spillet er relativ lav,
  • antallet af potentielle deltagere i spillet er begrænset,
  • spillet er enkelt og overskueligt for spillerne,
  • spillet er nemt og overskueligt at kontrollere for Spillemyndigheden.

Eksempler på særlige vilkår som kan blive fastsat i de indtægtsbegrænsede tilladelser:

Spiltype

Eksempel på vilkår

Fastodds væddemål

Tilladelsesindehaver skal etablere tilslutning til Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Ved oprettelse af en ny spiller skal tilladelsesindehaver konsultere registret for selvudelukkede personer for at påse, at den pågældende spiller ikke står opført i registret. Står en spiller opført i registret, skal oprettelsen af spilleren afvises. Tilladelsesindehaver skal ved spillerens login til spilsystemet konsultere registret for selvudelukkede personer for at påse, at spilleren ikke er blevet optaget i registret. Står en spiller opført i registret, skal spilleren nægtes adgang til at spille.

Periodisk afrapportering til Spillemyndigheden, fx månedsvise rapporteringer om indskud, gevinst eller lignende.

Puljevæddemål

Afrapportering til Spillemyndigheden, fx månedsvise rapporteringer af afsluttede spil (puljer) med angivelse af indskud, antal gevinster fordelt på præmiekategorier og lignende oplysninger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.