S.B.1.4.1.1 Aktionæren/anpartshaveren

Som vederlag for sit indskud modtager aktionæren aktier eller anparter. Det kan dog i stiftelsesoverenskomsten være bestemt, at aktionæren udover aktier tillige skal have vederlag i gældsbreve udstedt af selskabet, jf. nedenfor under anden indbetaling.

Der gælder særlige regler ved skattefri virksomhedsomdannelse, se herom LV Erhvervsdrivende afsnit E.H.2 Lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Sker indbetalingen af selskabets kapitalgrundlag kontant, rejser dette ingen skattemæssige problemer i relation til aktionæren.

Indbetales et større beløb end aktiernes pålydende værdi, er aktiernes anskaffelsessum det faktisk indbetalte beløb, jf. afsnit S.C.1.2.1 Overkurs m.v. og afsnit S.C.1.2.2.1 Aktionærindskud uden samtidig nytegning af aktiekapital om henholdsvis overkurs og tilskud.

Indskud af andre værdier end kontante midler (apportindskud) sidestilles med salg af de pågældende formuegoder. Der skal derfor ske en avanceopgørelse ved afståelse af formuegodet efter de derom almindeligt gældende regler. Vederlaget beregnes som værdien af de modtagne aktier plus et eventuelt yderligere vederlag. Er yderligere vederlag givet i form af et gældsbrev, medregnes dette med kursværdien. Kursnedslaget på gældsbrevet fordeles ved avanceopgørelsen forholdsmæssigt på overdragne aktiver, bortset fra likvide midler.

De indskudte formuegoder skal som udgangspunkt ansættes til værdien i handel og vandel. Tegnes aktiekapitalen af en bredere kreds, således at aktionæren gennem overdragelsen alene erhverver en mindre aktiepost i selskabet, er udgangspunktet i skattemæssig henseende, at formuegoderne må anses for indskudt til en værdi, der svarer til handelsværdien.

Hvor aktiekapitalen derimod tegnes af én person eller en kreds af personer med nær indbyrdes tilknytning, f.eks. familiemæssig, savnes de modstående interesser, der normalt sikrer, at aktiverne overdrages til handelsværdi. I sådanne tilfælde kan der være grundlag for en kritik af den mellem selskab og aktietegnere aftalte samlede overdragelsessum eller af fordelingen af vederlaget på de enkelte aktiver.

Det principielle udgangspunkt for værdiansættelsen er også her formuegodets værdi i fri handel, jf. LL (ligningsloven) § 2.

Aktierne anses for erhvervet på stiftelsesdagen.

Om tidspunktet for aktiers erhvervelse i øvrigt henvises til afsnit S.G.2.5 Fastlæggelse af anskaffelses- og afståelsestidspunkter.

Forkaster skattemyndighederne de af stifteren anvendte overdragelsespriser under hensyn til, at de er for lave, forhøjes aktionærens almindelige indkomst tilsvarende, i det omfang merværdien medfører yderligere skattepligtig avance. Forhøjelsens beløb skal derefter medregnes til aktiernes anskaffelsespris.

Det kan dog godkendes, at hovedaktionæren uden yderligere skattemæssige konsekvenser kan få godskrevet den ansatte merværdi som et tilgodehavende i selskabets regnskab, når ansøgning fremsendes til de skatteansættende myndigheder i forbindelse med eller i kontinuitet af den rejste sag om indkomstforhøjelse af hovedaktionæren. Der indrømmes ikke kursnedslag på således godskrevne beløb. Hvis vilkårsregulering tillades, er anskaffelseskursen på aktierne lig tegningskursen.

Anerkender myndighederne ikke de aftalte overdragelsessummer, fordi disse antages at overstige aktivernes værdi, er konsekvensen, at anskaffelsessummen for aktierne/anparterne skal reguleres ned, jf. SKM2001.164.VLR, hvor et apportindskud ikke havde den værdi, det var optaget med ved anpartsselskabets stiftelse. Eneanpartshaveren var herefter blevet beskattet af forskellen mellem apportindskuddets forudsatte og faktiske værdi under henvisning til, at dette måtte betragtes som udloddet fra selskabet. Ved landsretten indgik Skatteministeriet forlig, således at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne blev reguleret til den faktiske værdi, mens apportindskuddets lavere værdi ikke medførte udlodningsbeskatning. Begrundelsen for forliget var, at det manglende apportindskud aldrig var indgået i selskabet, og derfor heller ikke kunne være genstand for udlodning, jf. SKM2001.165.DEP, hvor departementet har beskrevet praksisændringen. Udlodningsbeskatning i forbindelse med for høje overdragelsespriser kan være aktuel. F.eks. når reguleringen for overpris er så stor, at den overstiger aktie- eller anpartskapitalen (inkl. evt. overkurs). Det vil være tilfældet, hvis korrektionen medfører, at de gældsposter/forpligtelser, der indskydes i selskabet, overstiger værdien af de indskudte aktiver (negativt indskud). Se om beskatning af udlodninger afsnit S.F.2.3 Enkeltstående udlodninger.