Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-1
<< >>

G.A.3.4.1.4.3.3 Kurators pligter

Indhold

Afsnittet handler om de pligter, der påhviler kurator. 

Afsnittet indeholder:

  • Varetagelsen af boets interesser
  • Sagkyndig bistand kan antages
  • Kurator er boets mand
  • Registrering og vurdering af boets aktiver
  • Orientering af et eventuelt kreditorudvalg
  • Underretning til politiet ved mistanke om strafbare forhold. 

Varetagelsen af boets interesser

Kurator skal varetage boets interesser på fordringshavernes vegne.  Herunder skal kurator sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Se KL § 110, stk. 1, 1. pkt. 

Det kan fx bestå i sikring af skyldnerens regnskabsmateriale, udskiftning af låse og meddelelse til skyldnerens pengeinstitut og debitorer. 

Kurator skal desuden fremme boets behandling mest muligt. Se KL § 110, stk. 1, 2. pkt. Hvis dette ikke sker, kan kurator afsættes efter KL § 114, stk. 1, ligesom det kan påvirke honorarfastsættelsen efter KL § 239. 

Sagkyndig bistand kan antages

Kurator kan desuden for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand. Se KL § 110, stk. 1, 3. pkt. Der er ingen begrænsning i typen af de opgaver, som der kan antages sagkyndig bistand til at udføre. Der vil typisk være tale om forretningskyndig bistand, fx med henblik på at lede virksomheden, hvis den fortsættes under konkursen. 

Kurator er boets mand

Kurator er derfor boets mand og handler pligtstridigt, hvis han eller hun varetager bestemte fordringshaveres interesser eller tilsidesætter boets interesser til fordel for skyldneren. Skyldnerens eller udenforståendes rettigheder må dog selvsagt ikke krænkes. 

Registrering og vurdering af boets aktiver

Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. Det nævnte materiale i KL § 13 b, der umiddelbart før konkursen måtte være tilvejebragt til brug for en rekonstruktionsbehandling, kan lægges til grund ved konkursbehandlingen, så der kun redegøres for senere indtrufne ændringer. Se KL § 110, stk. 2, og afsnit G.A.3.4.2.5 Gennemførelse af rekonstruktion Gennemførelse af rekonstruktion om KL § 13 b. 

Orientering af et eventuelt kreditorudvalg

Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner og påtænkte særligt væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet. Se KL § 110, stk. 3. Se afsnit G.A.3.4.1.4.3.5 Kreditorudvalg Kreditorudvalg. 

Der kræves ikke samtykke fra et kreditorudvalg, hvis et sådant er nedsat. 

De dispositioner, som kreditorudvalget skal underrettes om, vil især være

  • salg og pantsætning af fast ejendom
  • salgsforhandlinger om erhvervsvirksomhed samt
  • sagsanlæg og indgåelse af væsentlige forlig

Underretning til politiet ved mistanke om strafbare forhold

Kurator skal give meddelelse til politiet, hvis kurator finder, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre. Se KL § 110, stk. 4.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.